Steve Hackett,
11. maj 2023, Amager Bio
Absolut ingen musikalske
overraskelser – heldigvis!
Retur
Den største overraskelse i aftenen program var … at Ejnar dukkede op –
herligt! Vi placerede os lige midt foran scenen, så vi havde perfekt
overblik. Dagens program var ikke overraskende, men der var to herlige genhør med
numre var det første soloalbum. Hackett & Co.
lagde ud med det flotte nummer ”Ace of Winds”. Mr. Hacket konstaterede, at
han for første gang havde været i Tivoli, og han bekræftede efter et tilråb
fra salen, at JA – det ER dyrt! Nu fulgte det dommedagsagtige ”The Devil’s
Cathedral”, hvor keyboard magiker King spiller … katedralorgel –
selvfølgelig. Steve Hackett fortæller i sin sædvanlige
afslappede og nærværende stil, at han flere gange er blevet opfordret til at
spille Spectral Mornings live – så det gør han nu.
Det er jo et nummer med uendelige gentagelser af et simpelt og smukt riff,
der nok kan blive en anelse langt – hvis det ikke var for trommeslager Craig Blundell, som tilsyneladende var sat til at peppe
nummeret op med en tsunami af trommeslag gennem hele nummeret. Det fungerede
fint. Aftenens flotteste og mest overraskende ”Break” kom i pop-nummeret ”Every Day” … hvor strømmen til halvdelen af scenen
forsvandt lidt inde i nummeret! Stor forvirring på scenen – men dog ikke
værre end at de startede forfra et par minutter senere. Steve Hackett var dog langt mere indesluttet efter dette, og
han smilede egentlig først igen, da koncerten var slut og resten af
forestillingen var gået uden problemer. I ”A Tower Struck Down” fik bassist Jonas Reingold
lov til at køre på med en bassolo. Han er absolut en meget kompetent bassist,
og når han hviler på baspedalerne, så påvirker det på hele kroppen – herligt
Genesis-like. Sidste nummer inden pausen var det andet nummer fra det flotte første
soloalbum, nemlig ”Shadow of the Hierophant” som jo er en bolero’sk
symfonisk gentagelse, som arbejder sig op til et flot crescendo. Efter pausen var der Foxtrott på menuen, og ”Watcher of the Skies” er altså bare en perle – ikke mindst
live. Fedt at høre den – IGEN! De følgende numre har vi nok hørt mere sjældent – hvis nogensinde.
Specielt ”Get ’em Out by Friday” var et herligt
genhør. Det har altid været en favorit. Helt uden et smil sætter Steve Hacket sig og giver ”Horizons” akustisk,
og det er jo en perfekt introduktion til …
… ”Quiet parts and Loud
parts”, som Phil Collins i sin tid sagde i Brøndby Hallen, da han
introducerede ”Supper’s Ready”.
Dette opus har vi jo set for nyligt, da Steve Hackett
& Co. opførte ”Second’s Out”, så her var ingen
overraskelser, da det var en tro kopi af seneste koncert. Dog blev der ikke
sagt ”A FLOWER!” i højttalerne – men ”EN BLOMST!” på dansk … egentligt lidt
irriterende! Formand Nad Sylvan var bedst i dette nummer,
hvor hans stemme er perfekt. Han optræder efterhånden med lidt teater – tager
en kikkert frem og afsøger horisonten, tager rødt lys i øjnene, og skriver en
lille historie i luften med sin skrivefjer. Spradebassen Rob Townsend laver stadig alverdens lyde på sin synth, når han ikke danser rundt med fløjte eller
klarinet, og han bidrager til en væsentligt mere levende sceneoptræden – det
er fint. Flere gange har han ”samspil” med Steve Hackett,
hvor de mødes på scenen og duellerer på deres instrumenter. Ekstranumrene er ren Genesis. ”Firth of Fifth”
og den herlige ”Second’s Out”-slutning … alt er som
det skal være. Absolut ingen overraskelser, og perfekt fremført – det var vel egentlig
også det vi kom efter. Skal vi så til Steve Hackett igen? Næppe – men
det har jeg sagt temmelig mange gange før. Denne gang var det jo reelt fordi
Camel aflyste koncerten i næste uge. Besætning som sidst: · Roger King – keyboards, additional guitar
(2001–present) · Rob Townsend – saxophone, flute, keyboards, percussion, bass pedals, vocals
(2001–present) · Nad Sylvan – vocals, tambourine (2013–present) · Jonas Reingold – bass, 12-string guitar, bass pedals, vocals
(2018–present) · Craig
Blundell – drums, percussion, vocals
(2019–present) Endnu en setlilste fra setlist.fm
: Hackett Solo 1. Ace of Wands 2. The Devil's
Cathedral 3. Spectral Mornings 4. Every Day (the power went less than 2 minutes into the song .
Was restarted)
5.
A Tower Struck Down (Followed by bass solo of Jonas Reingold) 6. Camino Royale 7.
Shadow of the Hierophant (closing section) Foxtrot 1. Watcher of the Skies 2. Time Table
3. Get 'em Out by Friday 4. Can-Utility and the Coastliners 5. Horizons 6. Supper's Ready
Encore: 1. Firth of Fifth 2.
Drum Solo / Los Endos /
Slogans / Los Endos (Drum solo by Craig Blundell) |