NMB – Neal Morse Band,
15. juni 2022, Amager Bio
En engageret og vedkommende
aften med prog …
Retur
|
Overskriften referer til koncerten med Devin Townsend og Dream Theater
for et par dage siden, hvor bror-Niels og jeg gik i irritation over den
mekaniske og ligegyldige levering af musikken … DET var absolut ikke
tilfældet på denne herlige aften i Amager Bio. Allerede fra første strofe i musikken er der styr på engagement og lyd –
det hele sidder lige i skabet. Der lægges ud med ”Innocense”-delen af det
nyeste dobbeltalbum, og rækkefølgen følges stort set gennem første sæt. Neal Morse forklarer, at bandet egentlig kun ville have lavet et
enkelt-album med korte numre, men så blev de grebet af den gode stemning og
kørte på – hermed CD nr. 2 med de lange numre.
Det er altid en fornøjelse at gå til koncert når 4 af de 5 på scenen
synger med – og ikke bare på kor. Ligesom på ”Inncocense”-skiven så deles
Neal Morse, Bill Hubauer og Eric Gillette om at synge de forskellige vers.
Specielt Eric Gillette har en super-stemme, så godt at alle er med. Selv Mike
Portnoy har luft til at synge med, samtidigt med at han bestyrer trommerne. Mange af numrene er jo vildt storladne, så det er sjovt at se Mike
Portnoy rejse sig op og afslutte nogen af numrene stående – så bliver det
ikke mere monumentalt – men hele tiden med et stort smil på læben. Det var
TOTALT det, jeg manglende ved Dream Theater. Dagens fem musikere elsker helt
sikkert. Hvad de laver og leverer – de har selv den samme fest, som os på
gulvet. Det skal ikke bare overstås.
Den tunge og stilsikre bassist Randy George er måske undtagelsen fra de
andre store smil på scenen. Manden har et sten-fjæs som en
Hollywood-gangster, men han gør det fremragende – og er helt sikkert en rar
ældre herre. Ifølge
nettet bad Randy George indædt om at komme til at spille sammen med dette
band, og heldigvis valgte Neal Morse at tage ham med … nu på 16. år!!! Artiklen
ovenfor nævner også bandet ”Ajalon” som lavede et par CD’er – Rick Wakeman
hjalp til på nr. 2, og det var ifølge Mr. George vældig sjovt.
Keyboardspiller Bill Hubauer er en stor del af den flotte lyd.
Covernummeret ”Bridge over troubled water” er ifølge nettet langt ind for at
udfylde to CD’er, men det er OK. Det er specielt sjovt, at man laver en reference
til Pink Floyd’s ”Dark Side of the Moon” med albumomslaget på bagtæppet. Her
spiller Bill Hubauer på noget, som fra salen ligner en iPad. Én finger kører
rundt på en plade, og tydelige toner fra Rick Wright’s synth toner frem.
Første sæt afsluttes med det flotte akustiske ”Waterfall”, som bringer
alle frem på scenen – kun bassist Randy George gik til tangenterne og
brummede vist også lidt med!
Efter pausen får vi ”de lange” numre, som Neal Morse kalder dem. Han
forklarer lidt om processen i studiet, og giver meget kredit til keyboardspiller Bill
Hubauer for hans mange musikalske bidrag.
Bemærk iPad-synth’en til venstre på keyboardet. Guitaristen Eric Gillette er i særklasse dygtig. Han har en afklaret,
enkel lyd uanset hvor mange toner han slår an i minuttet. Denne
artikel beskriver hans spillestil som ”kirurgisk præcision” … kan ikke
komme på et bedre udtryk selv. Eric beskriver stemningen i bandet som ”god
kemi”, og det er tydeligt for alle i salen, at her er 5 mennesker, som kan
lide at spille sammen – det er smittende.
Jeg stirrede længe på Eric Gillette’s guitar og talte som en gal … der ER
sgu’ da 7 strenge på den guitar. Yep, det er korrekt! Artiklen ovenfor
indeholder også historien om, hvordan Eric vandt en national USA-konkurrence
og fik sin 7-strengede guitar (identisk til hans forbillede John Petrucci fra
Dream Theater … der var de igen!) Ingen diskussion – Eric Gillette er blændende
dygtig.
Ekstranummeret er et medley af mange af de kendte ældre numre, hvor jeg selvfølgelig
ikke kender alle, men det er intet problem. NMB’s musik er nemt tilgængelig,
og havde jeg intet kendt på forhånd, så havde det stadig været en herlig
koncert. Jeg genvandt i aften min tro på at Prog Rock ikke behøver at være
opstablet og kunstig – det kan sandelig også være hyggeligt og musikalsk. Tak for det.
PS: For første gang i min Amager Bio historie blev jeg bedt om IKKE at
fotografere med mit kompaktkamera – som jo har en zoom. Den søde vagt
indrømmede, at det var tåbeligt, da alle nyere iPhone 13 Pro’er jo tager
bedre billeder end dette gamle Canon kamera. Måske skal man til at overveje,
hvordan man vil håndtere dette – og det giver vel næppe mening at forbyde folk
at tage deres mobiler med til koncert? Foto i fuld opløsning må lige vente – er ved at flytte alle foto fra
one.com, som ikke gider hoste foto længere!!! Neal Morse — keyboards,
guitars, vocals Mike Portnoy — drums, percussion, vocals Randy George — fretted and fretless bass Bill Hubauer — piano, organ, synthesizers, vocals Eric Gillette — guitars, vocals Setliste fra setlist.fm
… jeg har selv lagt den ind, men som en kopi fra 13. juni 2022. Innocence Do It All Again Bird on a Wire Your Place in the Sun Another Story to Tell The Way It Had to Be Bridge Over Troubled
Water With Snippets
"Breathe (… more ) Waterfall Danger Not Afraid, Pt. 2 Beyond the Years Encore (One long medley) Long Day City of Destruction The Ways of a Fool Welcome to the World The Great Adventure A Love That Never Dies
Broken Sky / Long Day
(Reprise) |
