Alanis Morisette, 21. juni 2022, 3Arena, Dublin, Irland   

Fantastisk energiudladning og imponerende stemme!                                                                                      Retur

Jeg havde nok ikke ventet så meget af denne koncert, som nu var udsat til 4. forsøg – vi var faktisk i Dublin sidste år, fordi vi ikke kunne aflyse vores flybilletter – men Alanis havde udsat koncerten IGEN! Ugen før denne koncert havde Alanis spillet i ”Royal Arena”, som vi jo havde valgt fra pga. den ringe akustik, men anmeldelsen i Gaffa var heller ikke til 6 stjerner, så der var ikke så meget positivt at vente … men Fru Morisette havde noget oppe i ærmet … energi og TOTALT styr på sit publikum.

 

3Arena er, som navnet antyder, en arena – ikke det oplagte sted til intimt samvær og musikalsk samspil med publikum. Det viste sig med frygtelig tydelighed, da Beth Orton forgæves forsøgte at varme den store sal op. Engelske Fru Orton virkede lige fra starten lidt gnaven over, at hun ikke var hovednavnet … hallo … du har fået muligheden for at varme op til en canadisk tornado, så kan du ikke forvente, at folk drømmer om at høre engelsk folk-rock. Det var ikke desto mindre OK, men åbenbart ikke godt nok for Beth Orton, der afsluttede med at takke Cleeveland for at være mødt op i aften. Idiot! Trist at vi ikke fik mere ud af det – en akustisk bassist og dygtigt guitarist kunne have gjort forskellen, men de fik ikke en chance!

 

 

Vi venter nu i næsten en time på … ingenting. Hvorfor skal så mange mennesker vente på hovednavnet – det har jeg aldrig fattet. Koncerten starter med en videokavalkade af TV-indslag og private optagelser af Alanis Morisette på storskærmene, som måske er lige over grænsen for, hvad man bør udstille omkring sig selv … men her har jeg nok misforstået Twitter- og Facebook-generationen.

 

De første par numre er ikke rare at høre på – lyden i den store arena er mudret, og jeg tager hurtigt mine obligatoriske ørepropper i. Så kom der styr på lyden – OG publikum. Der skråles med – ikke mindst fra vores kraftigt overvægtige kvindelige sidemand, som er her sammen med sin kæreste – eller er han ”ledsager”? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Alanis Morisette er - og har været - en kæmpe inspirationskilde og forbillede som en kvinde, der ikke finder sig i mere pis OG forsøger at holde af sig selv, som hun er.

 

 

Alanis Morisette udfører et nærmest rovdyragtigt bevægelses-ritual på scenen. Løb ud til venstre scenekant med Groucho Marx-agtig ned i knæ-løb, bak tilbage til midten af scenen, skift retning, og fortsæt med lavt løb mod højre scenekant. Det virkede lige til at starte med lidt fjollet, men der er simpelthen bare så meget energi i Alanis Morisette, at hun ikke har nok i at synge for fuld hals – hun MÅ også bevæge sig.

 

  

 

Der kører hele tiden billeder på storskærmen bag scenen, og mange af dem viser en Alanis Morisette i forskellige versioner rangerende fra ”skelet” til kugle-rund. Numrene kører over i hinanden, og der er ikke tid til den mindste kommunikation med publikum! Men publikum er ikke kommet for at snakke – de vil have hits, som de kan skråle med på.

 

 

Selv om Alanis’ første album er hendes største succes, så kom jeg først med på vognen senere. Det bliver hurtigt klart for mig, at Alanis Morisette ikke ”bare” er en sanger med et par hits … hun besidder en HELT FORMIDABEL stemme, som kan vække de døde. Og der er absolut ingen døde blandt publikum – tværtimod. Publikum foran scenen skriger og skråler med i en sådan grad, at et par stykker må løftes ud over barrieren af vagterne og bæres væk – her stopper Alanis med at synge og følger med – endnu et meget positivt og menneskeligt træk.
Selv når hun står stille er hun i bevægelse – hendes hæle vrides skiftevis indad i takt med musikken – det ser lidt sjovt ud.

 

Alanis nøjes ikke med at synge. Hun tager også både mundharmonika og akustisk + elektrisk guitar i brug. Midt i et nummer kommer en roadie ind med en elektrisk guitar til Fru Morisette, som står med ryggen til ham, men hun vender sig om og griber instrumentet – det er perfekt koreograferet og timet – intet er overladt til tilfældighederne, men det virker super-overbevisende uden at være stift.

Så bliver der fyret op under guitarerne!

 

 

Ét af de sidste numre i hovedsættet er ”Ironic”, og her går publikum amok. Alanis synger ikke ret meget i dette nummer – det sørger publikum for. Det er netop her, at det glæder mig, at vi ser koncerten i et engelsksproget land, hvor teksten er indgraveret i rygraden på de mange fans, som er kommet her i aften – Alanis styrer slaget – og har alle i sin hule hånd. Se en kort video via linket til foto nedenfor.

 

¨

Den offentlige transport til og fra 3Arena er ikke lige så overbevisende som Alanis Morisette’s kontrol over publikum, så vi beslutter at spæne ud lige efter sidste nummer – altså uden at høre ekstranumrene. Det viser sig at være en meget smart beslutning. Sammen med en del andre springer vi op i den ventende sporvogn, som er stopper til bristepunktet ligesom salen foran scenen – men der kører kun en sporvogn hvert kvarter fra nu af, så rigtigt mange kommer til at gå hjem og køle af efter denne fremragende koncert.

 

Alanis Morisette er en bombe af energi – det var en herlig oplevelse, og fremover vil jeg glæde mig endnu mere over hendes fantastiske stemme og musik, når jeg lytter til den i rolige omgivelser – tak for det! Men OK – jeg ville gerne have hørt afslutningsnummeret ”Thank U” … det må blive i mit næste liv … eller på YouTube. Det sidste lyder mest sandsynligt!

 

Foto i fuld opløsning må lige vente – er ved at flytte alle foto fra one.com, som ikke gider hoste foto længere!!!

 

 

 

Setliste fra setlist.fm: (”Segue” betyder ”uden afbrydelse … direkte over i næste nummer)

 

Video Retrospective

 

All I Really Want

Hand in My Pocket

Right Through You

You Learn

Hands Clean (Segue 1)

Forgiven

Everything (Segue 2)

Mary Jane

Diagnosis (Segue 3)

Reasons I Drink

Head Over Feet

So Unsexy (Segue 4)

Ablaze

Nemesis (Segue 4½)

Perfect (Alanis stopped the song while (Alanis stopped the song while an unconscious fan was being lifted over the barrier)

Losing the Plot (Segue 5)

Wake Up

Not the Doctor

Ironic (In memory of Taylor Hawkins)

Sympathetic Character (Segue 6)

Smiling

I Remain (Segue 7)

You Oughta Know

 

Encore:

The Wild Rover (The Dubliners cover)

Uninvited

Thank U

 

Touren hedder “Jagged Little Pill” … vi fik alle numre fra dette album.

 


Retur