Alanis Morisette,
21. juni 2022, 3Arena, Dublin, Irland
Fantastisk energiudladning
og imponerende stemme!
Retur
Jeg havde nok ikke ventet så meget af denne koncert, som nu var udsat til
4. forsøg – vi var faktisk i Dublin sidste år, fordi vi ikke kunne aflyse
vores flybilletter – men Alanis havde udsat koncerten IGEN! Ugen før denne
koncert havde Alanis spillet i ”Royal Arena”, som vi jo havde valgt fra pga.
den ringe akustik, men anmeldelsen i Gaffa var heller ikke til 6 stjerner, så
der var ikke så meget positivt at vente … men Fru Morisette
havde noget oppe i ærmet … energi og TOTALT styr på sit publikum. 3Arena er, som navnet antyder, en arena – ikke det oplagte sted til
intimt samvær og musikalsk samspil med publikum. Det viste sig med frygtelig
tydelighed, da Beth Orton forgæves forsøgte at varme den store sal op.
Engelske Fru Orton virkede lige fra starten lidt gnaven over, at hun ikke var
hovednavnet … hallo … du har fået muligheden for at varme op til en canadisk
tornado, så kan du ikke forvente, at folk drømmer om at høre engelsk
folk-rock. Det var ikke desto mindre OK, men åbenbart ikke godt nok for Beth
Orton, der afsluttede med at takke Cleeveland for
at være mødt op i aften. Idiot! Trist at vi ikke fik mere ud af det – en
akustisk bassist og dygtigt guitarist kunne have gjort forskellen, men de fik
ikke en chance! Vi venter nu i næsten en time på … ingenting. Hvorfor skal så mange
mennesker vente på hovednavnet – det har jeg aldrig fattet. Koncerten starter
med en videokavalkade af TV-indslag og private optagelser af Alanis Morisette på storskærmene, som måske er lige over grænsen
for, hvad man bør udstille omkring sig selv … men her har jeg nok misforstået
Twitter- og Facebook-generationen. De første par numre er ikke rare at høre på – lyden i den store arena er
mudret, og jeg tager hurtigt mine obligatoriske ørepropper i. Så kom der styr
på lyden – OG publikum. Der skråles med – ikke mindst fra vores kraftigt
overvægtige kvindelige sidemand, som er her sammen med sin kæreste – eller er
han ”ledsager”? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Alanis Morisette er - og har været - en kæmpe inspirationskilde
og forbillede som en kvinde, der ikke finder sig i mere pis OG forsøger at
holde af sig selv, som hun er. Alanis Morisette udfører et nærmest
rovdyragtigt bevægelses-ritual på scenen. Løb ud til venstre scenekant med Groucho Marx-agtig ned i knæ-løb, bak tilbage til midten
af scenen, skift retning, og fortsæt med lavt løb mod højre scenekant. Det
virkede lige til at starte med lidt fjollet, men der er simpelthen bare så
meget energi i Alanis Morisette, at hun ikke har
nok i at synge for fuld hals – hun MÅ også bevæge sig. Der kører hele tiden billeder på storskærmen bag scenen, og mange af dem
viser en Alanis Morisette i forskellige versioner
rangerende fra ”skelet” til kugle-rund. Numrene
kører over i hinanden, og der er ikke tid til den mindste kommunikation med
publikum! Men publikum er ikke kommet for at snakke – de vil have hits, som
de kan skråle med på. Selv om Alanis’ første album er hendes største succes, så kom jeg først
med på vognen senere. Det bliver hurtigt klart for mig, at Alanis Morisette ikke ”bare” er en sanger med et par hits … hun
besidder en HELT FORMIDABEL stemme, som kan vække de døde. Og der er absolut
ingen døde blandt publikum – tværtimod. Publikum foran scenen skriger og
skråler med i en sådan grad, at et par stykker må løftes ud over barrieren af
vagterne og bæres væk – her stopper Alanis med at synge og følger med – endnu
et meget positivt og menneskeligt træk. Alanis nøjes ikke med at synge. Hun tager også både mundharmonika og
akustisk + elektrisk guitar i brug. Midt i et nummer kommer en roadie ind med
en elektrisk guitar til Fru Morisette, som står med
ryggen til ham, men hun vender sig om og griber instrumentet – det er perfekt
koreograferet og timet – intet er overladt til tilfældighederne, men det
virker super-overbevisende uden at være stift. Så bliver der fyret op under guitarerne! Ét af de sidste numre i hovedsættet er ”Ironic”,
og her går publikum amok. Alanis synger ikke ret meget i dette nummer – det
sørger publikum for. Det er netop her, at det glæder mig, at vi ser koncerten
i et engelsksproget land, hvor teksten er indgraveret i rygraden på de mange
fans, som er kommet her i aften – Alanis styrer slaget – og har alle i sin
hule hånd. Se en kort video via linket til foto nedenfor. ¨ Den offentlige transport til og fra 3Arena er ikke lige så overbevisende
som Alanis Morisette’s kontrol over publikum, så vi
beslutter at spæne ud lige efter sidste nummer – altså uden at høre
ekstranumrene. Det viser sig at være en meget smart beslutning. Sammen med en
del andre springer vi op i den ventende sporvogn, som er stopper til
bristepunktet ligesom salen foran scenen – men der kører kun en sporvogn
hvert kvarter fra nu af, så rigtigt mange kommer til at gå hjem og køle af
efter denne fremragende koncert. Alanis Morisette er en bombe af energi – det
var en herlig oplevelse, og fremover vil jeg glæde mig endnu mere over hendes
fantastiske stemme og musik, når jeg lytter til den i rolige omgivelser – tak
for det! Men OK – jeg ville gerne have hørt afslutningsnummeret ”Thank U” … det må blive i mit næste liv … eller på
YouTube. Det sidste lyder mest sandsynligt! Foto i fuld opløsning må lige vente – er ved at flytte alle foto fra
one.com, som ikke gider hoste foto længere!!! Setliste fra setlist.fm: (”Segue” betyder ”uden afbrydelse … direkte over i næste
nummer) Video Retrospective All I Really Want Hand in My Pocket Right Through You You Learn Hands Clean (Segue 1)
Forgiven Everything (Segue 2)
Mary Jane Diagnosis (Segue 3)
Reasons I Drink Head Over Feet So Unsexy (Segue 4)
Ablaze Nemesis (Segue 4½) Perfect (Alanis stopped
the song while (Alanis stopped the song while an
unconscious fan was being lifted over the barrier) Losing the
Plot (Segue 5) Wake Up Not the Doctor Ironic (In memory of
Taylor Hawkins) Sympathetic Character (Segue
6) Smiling I Remain (Segue 7)
You Oughta Know Encore: The Wild
Rover (The
Dubliners cover) Touren hedder “Jagged Little Pill” … vi fik alle numre fra dette album. |