Steve Hackett,
20. november 2021, Amager Bio
Seconds Out: En tro … utro
… utrolig kopi af et mesterværk! Retur
|
I dag skal vi høre Genesis … men først lige lidt Hackett
solo … og man er ikke i tvivl om, hvad vi skal høre! Jeg kan ikke huske at
have set set-listen printet på de T-shirts, som sælges – fun!
Steve Hackett ligner sig selv – en ung mand, men
han er jo også kun 8 år ældre end mig!
Han lægger ud med en sikker åbner – ”Clocks” –
så er tempoet sat.
Vi får et nummer fra den nye skive og ”Every
Day” … det tætteste man kommer på prog-pop!
Det andet nummer fra det nye album er ”The Devil’s
Catherdral”, og efter en lidt katedralsk
orgel-intro, er der fuld skid frem med voldsomt rytmiske (læs aggressive)
sektioner – typisk for Mr. Hacket, og det man savnede de sidste mange år hos
Genesis. Flot nummer.
Steve Hackett spiller rockguitar på sin helt
egen måde. Ofte laver han anslagene på gribebrættet, og der er meget vimren med fingrene og lette tryk på vibrato-håndtaget.
Det er meget sjældent – hvis nogensinde - at han slår alle strengene an på én
gang!
I ”Shadow of the Hierophant”
oplever vi igen, hvordan Steve Hackett nærmest
trækker tonerne ud af strengene frem for at anslå dem. Det er lækkert, og det
giver den syngende fornemmelse af en guitar, som er varemærket i Genesis med
Mr. Hackett. En god opvarmning … Så er der pause
til andet set … hvor hele Seconds Out venter. Bemærk: Klassisk Seconds Out
belysning!
”Squonk” er egentlig ikke en oplagt starter på
et set, men sådan er det jo. Det er først på ”Carpet
Crawlwers”, at alle er med, og der synges vildt i
salen, selv om jeg ikke havde ventet en sing-a-long
koncert, så kan man simpelthen ikke lade være … sådan! ”Afterglow” ER bare et flot nummer, og det
kræver en del af sanger Nad Sylvan, at komme helt
op på de høje toner.
Da introen til ”Firth of Fifth” buldrer ud fra
klaveret stiger stemningen igen til nye højder – det er bare et flot nummer,
og der er plads til virtuose præstationer fra alle.
OK, jeg må være ærlig – jeg har altid hadet ”I know
what I like” en lille smule – men ikke i dag. Den
får på alle tangenter – og ikke mindst klapper – på saxofonen. Rob Townsend
er som et damp-barn på scenen. Hans damp kommer heldigvis ud gennem
saxofonerne, og han er absolut den mest bevægelige på scenen. Og så er en
saxofon ikke nogen dårlig erstatning for en synthesizer …
I ”I know what I
like” ender det hele i en syret jazz-session, som ingen vist havde ventet –
en helt ny spændende drejning af dette nummer – det må jeg høre, hvis denne
koncert kommer på et live-album … og det gør den HELT sikkert!
Roger King tænker: ”HVAD har du gang i?” ”Se Mor …
uden hænder!” Det overraskede mig hvor ofte, der slet ikke blev spillet bas, men hvor
både Steve Hackett og Jonas Reingold
kun spiller guitar – Jonas endda 12-strenget på sin dobbelt-guitar. Der er
også lange passager i numrene, hvor Steve Hackett
næsten ikke spiller noget – måske var der en grund til, at dette blev hans
sidste udgivelse med Genesis – der var simpelthen for langt mellem snapsene? Rob Townsend spiller vist på alt andet end guitar. Han trommer en anelse
på sin sampler, han spiller lidt keyboard, bas-pedaler (hvad er Seconds Out
uden baspedaler?), og han starter også ”ALL CHANGING med togfløjten” i Supper’s Ready fra sampleren.
Og så spiller han selvfølgelig også fløjte, så man hører Gabriels engle
synge. Bemærk at Steve Hackett hviler sig!
Heller ikke Nad Sylvan bliver helt slidt op i
dag. Han er væk fra scenen en stor del af tiden, men der er jo også mange
instrumentale passager – det er jo derfor, vi er her. Nad
er ikke helt så stærk i stemmen, som vi tidligere har oplevet ham, men det må
også være svært at leve op til Phil i hans storhedsperiode. Hr. Sylvan
leverer dog varen og har også en meget fin scene-mimik til de mange pudsige
tekster – specielt i ”Supper’s Ready”,
hvor alle er med til at skrige ”A flower!” – der er
ikke et øje tørt. (Check videoen via linket forneden!)
Det overrasker mig igen, at intro-guitar-noderne på ”Dance on a Volcano”
faktisk kommer fra sampleren – det må skyldes af instrumenteringen ikke kan
håndtere de mange skift i lyden på dette nummer … eller så jeg forkert?
Selv trommesoloen er med … først som en tro kopi, men ligesom resten af
aftenen skifter det hurtigt til en personlig fortolkning.
I slutningen af ”Los Endos” improviseres strofer af typisk Hackett ind i form af ”Slogans”-riff,
og alt får lige en tand mere – bas, saxofon – det hele. Det er en slutning på
koncerten, som tydeligt markerer, at Steve Hackett
var den store musiker i Genesis, at han leverede de spændende riffs og en
væsentlig del af musikken. Måske var melodierne en anelse bedre fra Rutherford,
Collins & Banks, men de skarpe kanter fra Hackett
var prikken over i’et.
Det var en fantastisk aften, hvor musikken blev fremført med stor respekt
for originalen – og så alligevel ikke. Den fik lige en tand ekstra, det blev
lige kørt lidt mere ud på en herligt uforudsigelig måde – og det var utroligt
godt. Tak for det – det var herligt at opleve igen – på en frisk og ekstra
energisk måde. Steve Hackett mister ikke pusten,
men han formår at være klassisk og nytænkende på én gang – perfekt!
Steve Hackett - Guitar & vocals Endnu en setlilste fra setlist.fm: Set 1 (More) Shadow of the Hierophant (Closing section) Set 2 (Seconds Out) I Know What I Like (In Your Wardrobe) The Lamb Lies Down on Broadway The Musical Box (Closing section) Encore Los Endos (With excerpt from
"Slogans") Nedenfor er vist fra hvilke albums, numrene kommer fra. ”Covers” er
selvfølgelig Genesis / Seconds Out.
|
