Jacob Dinesen, 02. september 2021, Ringsted Kongrescenter

En stemme som et tågehorn med godt humør og megen musik Retur

Lad os lige starte med at slå fast, at tågehorn betyder, at Jabob Dinesen kan overdøve de fleste danske fyrtårne uden elektrisk forstærkning, og at der denne aften faktisk var tåget på scenen det meste af aftenen – nok mest af hensyn til lyset, som unægtelig gør sig flottere med lidt røg i luften.

Kigger man i ”Dansk Fyrliste 2015”, så beskriver de teknisk tågesignaler som ”Tågesignalets art: sirene (siren), membranhorn (horn) eller klokker (bell), samt karakter og varigheden af toner og pauser i karakteren.” Denne aften bød på flere varianter af Jacob Dinesen, hvor både tonerne, pauserne og ikke mindst karakteren skiftede meget – og så ikke mere om tågehorn.

Hvordan kunne denne aften blive andet en perfekt, når man har fået billetten foræret, og når giveren ligefrem insisterer på at tage køreturen til Ringsted – OG servere afkølet fadøl fra det medbragte kobber-anker i bagagerummet – DET er sgu’ da stort!

Den afslappede tone blev lagt an allerede ved starten af koncerten, hvor Jacob Dinesen stilfærdig spadser ind på scenen og fortæller om, hvordan Covid-19 har aflyst så mange planer, men at dette nu endeligt er den første af mange koncerter i Danmark, så han glædede sig vildt til at komme i gang igen foran et levende publikum på sin egen turne. Der er fuld skid på lydstyrken, når den røde Gretch-guitar bliver taget på scenen. Utroligt så meget lyd Hr. Dinesen kan frembringe alene. Herefter kommer de akustiske guitarer frem, men det sænkede ikke hverken lydstyrke eller intensitet i numrene ”Dancing Devil” og ”Take Her Away”, hvor publikum for første gang var oppe i gear – men var det nok til Hr. Dinesen? Han kom med et par bemærkninger om begejstringen i Ringsted, men husk lige, at dette er første gang i MEGET lang tid, at vi er ude til koncert – restriktionerne i 1½ år får stadig skråleri til at ligge langt nede på hylderne med opførsel, hvor afdæmpet opførsel stadig ligger øverst.

Men Jacob Dinesen kan andet end at spille ”fuld skid” på guitar, han er også fremragende på stemme og klaver. Det fik vi en prøve på i nummeret ”Take me to the river”. Så var der en planlagt pause, så alle kunne få fyldt mere øl i krusene.

Mellem to numre spiller Jacob lidt på guitaren uden at lyden kommer ud til os, og han undskylder sig med, at den næste sang har en guitarsolo, som han lige havde glemt – han omtalte dette som et ”seniorøjeblik” – et udtryk jeg ikke har hørt før, men jeg ved, hvad han mener. Han gentog dette udtryk et par dage senere i radioen, hvor han blev interviewet inden sin optræden på ”DR fællessang”, hvor han som den sidste skulle synge ”With a little help from my friends” … oplagt til hans stemme, selv om den alligevel er en del blødere en Joe Cocker’s.

Jacob Dinesen er meget snakkesalig mellem numrene, hvilket er både morsomt, hyggeligt og informativt for os, som ikke kan hans CV udenad. Vi hører om opvæksten i Tønder i Sønderjylland, om hvordan han ikke var den bedste i skolen men hellere ville spille rock’n’roll og endda kortvarigt spillede i en punk-band. Vi får nummret ”Beautiful Sight”, som skulle handle om udsigten fra hans barndomsværelse. På ”Jessie” kommer mundharpen også frem, og den gode stemning bliver endnu bedre.

Vi får også historien om hans musikalske mentor Allan Taylor, som lærte ham meget om musik-business, og som endelig er med sammen med ham på Jacobs kommende album ”The Jokers Hand”, som vi også fik titelnummeret fra.

Andet set var efter min mening betydeligt mere varieret og havde mange flere nuancer end lydmuren (tågehornet) i første sæt. Der var mange tilløb til fællessang, men her var Ringsted måske ikke så klar til at skråle med, som Jacob Dinesen gerne ville ha’ det. Ikke desto mindre var der jublende begejstring efter alle numrene.

Nummeret ”Roll with me” lagde absolut også op til fest og stemning, og her var salen virkeligt med. Det er godt gået at kunne styre begivenhederne så overbevisende i en alder af 25 år – og alene kunne fylde scenen ud – helt ud til skyggen på væggen.

Hr. Dinesen fortalte en anekdote om en kvindelig fan, der ”var træt af” hans sorte livssyn og deprimerende tekster – det var lidt uforståeligt for os, da Jacob jo udstråler fest og glæde på scenen. Som modsvar til dette havde han nu lavet et nummer med titlen ”Good Times”.

Mange kunstnere ville nok have sluttet af med et brag af et nummer og så forladt scenen for at blive klappet ind igen. Det annoncerede Jacob Dinesen, at han ikke ville, så i stedet spillede han det afdæmpede (set i Jacob Dinesen perspektiv) nummer ”Into your arms”, rejste sig fra klaveret, vinkede kort og forlod scenen – jamen – vi ville godt lige have haft et bedre billede til afslutningen, men det ændrede ikke på det faktum, at det var en suveræn optræden fra en kunstner, som forhåbentlig har mange årtier foran sig i dansk og international musik – jeg glæder mig i hvert fald til at følge ham.

Setlisten denne gang er ikke fra Setlist.com … men fotograferet ved mixerpulten – tak for det!

Retur