Hanne Boel, 28. november 2019, Mantzius Live,
Birkerød
”Afslappet akustisk vellyd som strøg lige i
hjertet” Retur
|
Scenen er sat for at
afslappet aften i hyggeligt selskab, da vi ser tre stole stå TÆT sammen på
scenen i Mantzius Salen, og to sæt akustiske guitarer står lænet op ad
fløj-stolene – der er desuden to store kandelabere med levende lys på hver
side af scenen for at understrege hyggen. Hanne Boel og de to
guitarister, Jens Runge og Jacob Funch, kommer på scenen og sætter sig –
næsten oven på hinanden. Næsten underspillet med vat på fingerspidserne starter
de helt stille op, og langsomt hæver de intensiteten i deres stemmer fra
hvisken til sang – der er musestille i salen, så vi får alle de smukke
nuancer i både stemmer og guitarspil med.
Det hele er dog ganske
afslappet, da Hanne Boel starter med at fortælle om planen for i aften. Vi
skal deltage som 50% af oplevelsen i aften, og vi skal trække vejret frit og
hoste, hvis vi har brug for det. Så er tonen ligesom lagt til en hyggelig
oplevelse. Men det er langt mere
end hyggeligt. De to guitarister er virkelig dygtige, og med trestemmige
harmonier får vi en enestående dejlig musikalsk oplevelse. Selv om det er nye
numre, eller kendte numre der er omskrevet til dette minimalistiske, og
alligevel ekvilibristiske set-up, så sidder man bare og svæver hen og nyder,
at musik ikke behøver at være med høreværn – her stryger vellyden og den ægte
spilleglæde direkte i hjertet.
Hanne Boel fortæller
da også, at de nu har spillet så mange koncerter sammen, at de er virkeligt
”varme og tændte”, og grunden til, at de næsten sidder på skødet af hinanden
– Jens Runge rammer hende flere gange med gribebrættet – det er, at de ellers
ikke kan høre hinanden – de kører helt akustisk, selv om vi i salen
selvfølgelig får en anelse hjælp fra højttalerne. De små historier
fortsætter, og vi får at vide, at Jens Runge har fødselsdag i dag, og det
giver anledning til en lille anekdote om fremsendte kassettebånd med
musikalske hilsener, hvor af én af dem var en speciel fødselsdagshilsen til
Fru Boel - fremført på en meget speciel måde. Denne metode blev nu gentaget
fra scenen udsat for tostemmigt kor af Hanne & Jacob, og der var ikke et
øje tørt – så stort tillykke med dagen.
Nu kommer der en lille
historie om Jens Runges koto, som er et orientalsk
strengeinstrument, der passer meget dårligt ind i vestlig musiks tonearter.
Ikke desto mindre blev dette instrument i Jens’ ungdom – ifølge Hanne Boel –
brugt til at score kvinder – hvilket medførte ægteskab og børn, så den
sårbare koto måtte placeres i mange år under
ægtesengen, men nu er den taget frem for at komme med på turneen. Det var
fremragende – endnu en fin oplevelse. Og historien sluttede så med, at Jens’
søn i dag fortsætter med at bruge koto’en som
score-trick. Sandt eller falsk? Fuldstændigt ligegyldigt – det var en god
historie.
Vi får to numre fra det
kommende ”Between Dark and Daylight”
album, der udkommer til januar – Hanne Boel beklagede, at hun ikke kunne have
det med til signering i dag, og det var faktisk ærgerligt. Ikke desto mindre
er det fine numre, hvor vi jo kendte singlen ”Paint me
a picture”. Og i mangel af trommer, kan man da
sagtens bruge sin guitar.
Hvor er et dejligt, at
man kan tilbringe en aften i selskab med dygtige kunstnere, som bare kan
levere varen uden lysshow og store stunts på scenen. Afslappet og vanvittigt
professionelt … det kan absolut kun anbefales – snyd ikke dig selv for denne
oplevelse, hvis lejligheden byder sig. Så fik vi set både Anne, Sanne, Hanne
& Lis i år … og jeg synes, at Hanne har bevaret sin fulde stemmekraft med
alle dens nuancer. Og ja … så ser jeg da
meget gerne, at denne smukke akustiske oplevelse udkommer på en Live CD … med
eller uden autograf.
Hvorfor tog jeg ikke
et foto af setlisten – jeg sad jo lige ved siden af
mixerpulten. Altså – ingen setliste denne gang … med mindre den dukker op fra én af
de andre koncerter. Se alle foto i høj
opløsning her: LINK |
