Big Fat Snake, Radiohusets Koncertsal, Copenhagen, 18. november 2018

Big Fat Snake, 18. november 2018, Radiohusets Koncertsal, København

Et farvel til håndværkerne uden det store vemod Retur

Vi lyttede nok en del til Big Fat Snake tilbage i slutningen af 90’erne, hvor albummet ”Recycled” bragede hits ud af højttalerne, men det skal så også indrømmes, at vi ikke har lyttet meget til det siden. Men da muligheden nu bød sig for at sige farvel til Big Fat Snake i de smukke omgivelser i DRs Koncerthus, så tog vi chancen.

Koncerten lagde langsomt fra land, selv om Anders Blichfeldt insisterede på, at dette skulle blive en fest – men det er alle BFS-koncerter vel?

Jeg må indrømme, at jeg ikke blev fanget af musikken den første lange tid. Det var også tydeligt på scenen, at det ædle træ på væggene i Koncerthuset er noget andet end Bøgeskoven på en festivalplads, så selv om der blev spillet gedin rock fra scenen, så flyttede det ikke rigtigt noget, og Hr. Blichfeldt kommenterede da også, at publikum ikke jublede nok, hvis han bad om et tilråb – det var lige på kanten af at være lidt for afmålt det hele.

Der var nogle ganske fine indlæg, og guitarspillet fra Anders Blichfeldt fejler i hvert fald ikke noget. Pete Repete på tangenter udførte også en hel del boogie woogie klaver, og det gik op for mig, at Big Fat Snake er et håndværker-band uden nogen form for ækvilibrisme – ikke at det er skidt, for hvis det fungere og folk er med, så kan jo netop blive en fest i stedet for en koncert. Problemet her var at der aldrig rigtigt kom luft under vingerne – lige indtil cover-nummeret ”Always on my mind”, hvor folk næsten begyndte at synge med, og det efterfølgende ”See See Rider”-cover fik folk op af stolene, for nu tog koncerten endelig fart – troede vi.

Til min store overraskelse var der nu … PAUSE! Efter tre kvarter hvor kun de sidste 10 minutter havde rykket sig. Hallo! Jeg overvejede faktisk, om vi i stedet skulle tage hjem og slappe af en søndag aften – det kan jeg ikke huske at have gjort før til en koncert – og så en afskedskoncert. Efter EN HALV TIMES PAUSE, var vi næsten faldet i søvn …

… men så skete det næsten utrolige … andet set startede, og pludselig VAR der fest! Folk stod op i salen, og der kom hurtigt en helt anden stemning. Med numre som ”Flames” og ”No Peace Like in Heaven” var det netop den koncert, som vi havde håbet på at få, og den fine samspil mellem Anders Blichfeldt og Asger Steenholdt fungerede bare – med skarpe soloer fra Anders’ guitar. Ingen tvivl – det er Anders Blichfeldt der bærer det tunge slæb, og selv om hans lidt afmålte kommentarer virker en anelse for professionelle og slidte – måske ligefrem ”opbrugt”, så blev andet sæt en herlig oplevelse for os, der aldrig har været til Big Fat Snake koncert før.

Alle overgav sig til sidst, og det blev et festligt farvel til et band som nu formodentlig går på pension fra turneerne for at fokusere på det næste liv – mon ikke også det bliver noget med musik for de fleste af medlemmerne? Som det vel tydeligt fremgår af billedet ovenfor, så blev ”de gamle” i hvert fald klappet ud af arenaen. Det var fint at opleve – men jeg var ikke trist over at skulle sige farvel ved denne fest, og det virkede heller ikke som om, at Anders Blichfeldt (i midten) og fra venstre Pete Repete, Asger Steenholdt, trommeslager Jens Fredslund og bassist Morten Jay Jacobsen var meget triste over denne afslutning …