Steve Hogarth, Ishoej Kultur Cafe, September 24. 2016

Steve Hogarth – “H Natural”, 24. september, Ishøj Kultur Cafe

Helt ind under huden … så bliver det ikke mere personligt – eller bedre! Retur

Der var store forventninger til en mere personlig koncertoplevelse end det, som King Crimson leverede i går aftes – alt andet ville næsten være umuligt. Vi har aldrig før været i Ishøj Kultur Café, så det var en glædelig overraskelse at se det set-up, som var i salen. Cirka 55 borde med 4 stole vendt mod en lille scene, så man kunne have øl på bordet – og der var tilmed levende lys på både borde og scenen. Det tegnede rigtig godt.

Lidt efter kl. 20 trasker Mr. H roligt hen over scenen og sætter sig ved sit keyboard, og begynder straks at spille, dvs. hans Mac driller lidt, så han starter om et par gange, hvilket han bare får lidt morskab ud af – det er allerede meget afslappet og tilbagelænet. Hogarth’s stemme er i topform fra starten, og vi får to Marillion sange som opvarmning.

”H” giver sig til at snakke, og det falder ham tilsyneladende meget let, så han kunne formodentlig tale hele aftenen – og stadig være fremragende underholdning. Han får et par spørgsmål fra salen, og specielt et spørgsmål om et foto, hvor H skulle sidde på et meget dyrt tæppe kick-starter en meget lang fortælling om en turne i USA, hvor han ender med at købe en 10.000$ tæppe … som nu ligger rullet sammen på loftet hjemme i England. Han tør ikke få det vurderet – tænk nu hvis han er blevet snydt, siger han med sit lune smil.

Vi får to Marillion-sange til, og så begynder en rundtur i et musikalsk univers, som vi tilsyneladende har delt i vores opvækst. Først en Joni Mitchell sang, og så en forrygende fortolkning af John Lennon’s ”Instant Karma”. Der er to instrumenter på scenen i aften, som tilsyneladende kan frembringende de mest fortryllende stemninger og lyde i aften – det er et elektronisk keyboard og Steve Hogarth’s stemme. Hogarth forsøger ind ind mellem at improvisere, men han undskylder sig med, at han kun har haft tid til at øve på 60 sange, og hans hoved er fuldt af ord fra det nye Marillion F:E:A:R album, som han skal have tømt ud. Han klarer det dog godt, og han formår at få sin afslappethed helt ned til bagerste bord i salen, så alle føler sig godt tilpas i det gode selskab. Dette er ikke en lokal oplevelse i Ishøj – de fleste publikummer er vist kommet langvejs fra – både Sverige og England var repræsenteret i nærheden af vores bord.

Vi får nu en meget flot version af Peter Gabriel’s ”Her Comes the Flood” … som faktisk var flottere, end de versioner vi kender fra Gabriel selv – Hogarth er en frenragende sanger og fortolker.

Hogarth giver sig nu til at fortælle om sin barndom i en lille engelsk kulmineby, og han udpeger den på Englandskortet, som i dette tilfælde er hans højre hånd. Det må have været i nærheden af Bristol – lige i hakket mellem tommeltotten og hånden! Han vendte tilbage til byen som voksen, og det inspirerede ham til sangen ”Working Town”, som vi får.

Hogarth spiller nu en sang, som virker bekendt, og vi skal mange strofer ind, før det går op for mig, at det er Sabia’s ”The Day after Tomorrow”, som igen er meget flot i hans fortolkning – hvilket dog ikke forhindrer ham i at undskylde til Saybia, da vi er færdige med at klappe. Manden virker aldeles ukrukket og helt nede på jorden. Top-kommentaren er, at han i går fejrede, at F:E:A:R ligger nr. 1 på iTunes ved at spise middag i … Bilka. Stor jubel og grin i salen.

Det er befriende, at man kan traske rundt i salen og tilmed gå over for at købe øl under koncerten. Det giver så også mulighed for at tage et foto fra en anden vinkel.

Snakken med salen fortsætter, og der bliver bedt om numre af Bowie og mange andre. Da snakken falder tilbage på Beatles, får vi ”Maybe I’m Amazed” i endnu en flot udgave, hvor selv Hogarth’s stemme bliver udfordret i McCartney’s høje passager.

Vi når meget rundt, og vi får tilmed Hogarth’s hovedrystende overraskelse over Brexit, som han ikke kan udtrykke nok bekymring over.

Hogarth slutter af med Bob Dylan, og så forlader ham hurtigt scenen uden de store dikkedarer eller stjernenykker.

Efter et bragende bifald, kommer han retur, og vi får et Leonard Cohen nummer, inden Hogarth trækker et par Marillion klassikere op af posen som en flot afslutning, på en musikalsk, personlig og meget smuk og underholdende aften.

Får vi chancen igen for at se ”H Natural”, så skal vi ligge i køen for at få billetter … det kan ikke anbefales nok. I mellemtiden må vi så vente en dags tid på at lytte den det nyeste Marillion album … og det er jo heller ikke skidt!

Se billeder her i fuld opløsning.

En setliste fra setlist.fm:

1. Cover My Eyes (Pain and Heaven) (Marillion song)

2. You're Gone (Marillion song)

3. Hard as Love (Marillion song)

4. Fantastic Place (Marillion song)

5. Woodstock (Joni Mitchell cover)

6. Instant Karma! (John Lennon cover)

7. This Train Is My Life (Marillion song)

8. Here Comes the Flood (Peter Gabriel cover)

9. Working Town (How We Live song)

10. Pour My Love (Marillion song)