Saga, 29. april 2015, Amager Bio, Copenhagen

God pop og højt energi-niveau                                                                                                            Retur

Fjerde Saga-koncert … holder det? Lad os se.

 

Opvarmningen er danske ”Stereattack”, som er ganske klar over, at folk kommer for at høre Saga, så de spiller deres chance en lille halv times tid for fuld udblæsning. Det er ikke nogen udtalt fornøjelse, da forsanger Mads Skoubo giver den FOR meget gas og absolut ikke benytter samme toneart, som egen guitar og for øvrigt fremragende guitarist Søren Andersen.

 

 

 

Præcis kl. 21 går Saga på scenen til stor jubel for de mange fremmødte fans. Michael Sadler er helt oppe i omdrejninger på sekunder – festen er startet.

Det er lidt pudsigt, at den næsten anonyme bassist Jim Crichton er manden bag mange af sangene og producer for bandet. Han gør ikke meget væsen af sig, men tusser rundt og sikrer, at det hele hænger sammen. I sidste halvdel af koncerten lægger han basguitaren fra sig og spiller udelukkende synth.

 

 

Den nye trommeslager Mike Thorne er aldeles udmærket, og han er super-præcis uden at være overstyret. Han mixer også brugen af elektroniske og akustiske trommer i løbet af koncerten på fin vis, og hans trommesolo er tilpas kort og temmelig overbevisende, da han smider den ene stik og alligevel klarer kadencen – det var nok bevidst.

 

Normalt er jeg ikke meget til fællessang, men det er hard-core Saga-fans, der er på Amager i aften, så de synger med hvad enten Sadler lægger op til det eller ej, så det bidrager til at løfte den i forvejen høje stemning – ikke mindst på scenen. Der er store smil fra hele bandet gennem hele koncerten – Mr. Sadler’s humør er smittende.
  
Sadler forstår at styre publikum, og han er et energi-bundt på scenen ud over at have en meget karakteristisk og god stemme. Flere gange bestyrer han også sine keyboards med de karakteristiske staccato-Saga-rytmer, som guitaristen Ian Crichton og benytter sig af.
 

Skal jeg klage lidt, så mudrede de mange detaljer fra guitaren og Jim Gilmours hurtige fingre på de mange tastaturer lidt sammen. Det var en anelse for højt (jeg brugte mine ørepropper), men det var lidt svært at de mange toner, som der trods alt er en stor del af i Sagas musik.

Jeg undrer mig lidt over, at jeg nu har set Saga 4 gange … og aldrig set Asia, som jo er lidt i samme skuffe. Faktisk læste jeg på Wikipedia, at guitarist Ian Crichton har spillet som session-musiker for Asia – så sammenligningen er ikke helt ude i skoven – det er pop-symfoni-rock.

 

 

Vi fik hvad vi kom for – en masse gode gamle numre og selvfølgelig lidt fra de nyeste. Saga har lavet 21 albums, så der nok ca. 15 i midten, som jeg ikke kender, og det synes ikke at være et problem!

 

Koncerten slutter efter 1 time og 35 minutter, men der har været fuld drøn på, så ingen føler sig snydt – det er hæsblæsende at deltage i den store Saga fest – som åbenbart har været så god, at bandet lige skal foreviges på scenen med publikum bag sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se alle foto her i fuld opløsning!

 

Setliste fra www.setlist.fm d. 26. april i Tyskland … Gaffa har samme liste.

 

Intro (Ice Nice excerpt)

(Goodbye) Once Upon a Time 

Someone Should 

You're Not Alone 

Hot to Cold 

On The Loose 

On My Way 

Not This Way (Chapter 10) 

Scratching The Surface 

Time To Go 

I'll Be 

Don't Be Late (Chapter 2) 

Drum Solo 

Wildest Dreams 

Ice Nice 

Humble Stance 

Careful Where You Step 

Encore:

Wind Him Up 

The Flyer 


Retur