K’S Choice, 9. december 2015, Paradiso, Amsterdan, Holland
Hold på hat og briller … Sarah Bettens og bror Gert for fuld tryk!
Retur
Vi møder op i køen uden for den legendariske
Paradiso i Amsterdam kl. 19 – netop da dørene
bliver åbnet. Vi havde allerede tidligere på dagen lokaliseret dette
spillested, da det blev udpeget fra kanalrundfarten, som vi havde taget i
Amsterdams maleriske kanaler denne smukke december dag, hvor solen skinnede
og himlen var blå – det kunne kun blive en god dag! Aftenens første overraskelse er, at
vi skal købe et medlemskab til Paradiso for at
komme ind … a’ 3½ Euro for en enkelt aften, så det lever vi fint med. Næste
overraskelse er glædelig og gratis … man kan sidde ned på balkonen, hvor der
er stole på begge sider i den gamle kirke. Herligt, for vi skal igennem
opvarmning … gab! Her må vi straks ind med en stor undskyldning.
På scenen kommer Helsinki frem præcis kl. 19.30 som
lovet, og de taler hollandsk, så de er næppe finske. Det er aldeles
fremragende. Der er tale om et band, hvor alle fem på scenen deltager lige
ivrigt i vokalerne, og det er jo altid godt (sagde den store Yes-fan!), men
musikken er også både melodisk og fin – ikke helt ulig det band, som vi er
kommet for at høre. Der er med andre ord fest-og-farver i præcis en halv
time, som opvarmningen varer. Efterfølgende kan Wikipedia jo
afsløre min totale mangel på K’s Choise indsigt, da
guitaristen i Helsinki, Thomas Vanelslander,
er gammelt medlem af K’s Choice. Han har en særegen
guitarstil, hvor guitaren adskillige gange spilles så lavt, at den rør gulvet
– det måtte jeg forevige. Vi klapper ham/dem ud … absolut en fornøjelse. Præcis som lovet entrerer K’s Choice scenen præcis kl. 20.30 … og som den sidste på
scenen ankommer Sarah Bettens til folkets store
jubel, så festen kan starte. De lægger stærkt ud med ”We are the universe”
fra den nye skive ”Phanton Cowboy” og Sarah’s ru
stemme står klart sammen med de rytmiske guitar riff og hele salen gynger på
få sekunder. Det er overraskende tungt – der bliver virkelig ramt nogle
guitarstrenge på scenen. Sarah Bettens er i hopla –
bemærk hvordan hun svæver over scenen! Vi får ikke lov til at trække vejret,
men fortsætter i Phantom-sporet med ”As Rock & Roll As It Gets” og ”Perfect Scar” uden
pauser mellem numrene, og bandet virker nærmest manisk energiske, hvilket
absolut falder i publikums smag. Der er dog ingen tvivl om, hvad folk
gerne vil høre, for da tonerne til ”Hide” toner
frem er der endeløs jubel på gulvet, for vi elsker jo alle ”Cocoon Crash”, som er spillet
sønder og sammen på … nå nej, man kan ikke slide en CD op! Folk skråler med,
så Sarah holder op med at synge og lader salen køre den hjem … hold da op. Her er ikke tale om fans – gulvet er
fuldt at disciple. Styrken ved disse numre er stærkere melodi og
vokalharmonier og dynamik – noget som jeg mangler lidt på den nyeste skive,
der kun har ét lydniveau – højt! Ikke desto mindre er folk helt med, og de
adlyder de mindste vink fra Sarah og rækker armene ud mod scenen. Der er stadig kun få sekunder mellem
hvert nummer. Det maniske minder mig om ”Manic Street Preachers”
koncerten i Amager Bio, hvor der bogstaveligt talt var sekunder mellem
numrene. Før et nummer er afsluttet står roadies klar med den udvalgte guitar
til næste nummer, så Sarah og Gert kan gå i pit og
få skiftes guitar på formel-1 tider. Sarah siger kun nogle få ord fra scenen,
og det er på hollandsk, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad hun sagde. De hurtige riffs fortsætter i et
nummer fra ”Echo Mountain”-skiven i form af ”I will carry you”.
Gerts stemme når ikke at trænge ordentligt igennem – dette ER Sarah Bettens band, hvis nogen skulle være i tvivl. Hun
udstråler en spilleglæde og en lyst til at stå på scenen, som er svært
smittende, så da de slår over til den ”stille” intro til ”Believe”
koger salen over – vi er på Cocoon Crash-kurs igen … og kan næsten leve med, at de næste fem
numre er fra den nye skive – den er voldsomt over-repræsenteret. (OK … ét af
numrene var fra Gert’s solo-karriere
– sorry!) Man kan ikke påstå at Sarah Bettens guitarspil er nyanceret,
men hendes energiske hamren på strengene må gøre
hende til grunge-rockens dronning! Hun sætter ikke
tempoet ned på noget tidspunkt, men det er lige på kanten af at køre af
sporet i rytme-hamren. Dog fungerer numrene
”Phantom Cowboy” og ”Bag full of concrete” godt, men hvis ikke den gode guitarist var med
på venstre-fløjen, så ville det være blevet for
meget mudder og unuanceret up-speed rock. Jeg savner lidt en stille afdeling i
midten af koncerten, hvor der er tid til en akustisk guitar og lidt ”hygge”,
men sådan skal det åbenbart ikke være, og på intet tidspunkt faldet
intensiteten og lydniveauet til et Vi kommer på ret kurs igen med
titelnummeret fra den unævnelige skive, og der er fest igen – hold da op,
hvor er folk i Paradiso gode til at skråle med –
det er en stor oplevelse. Vi kører direkte over i ”Not an addict”, som jeg drømte om at få, så aftenen er en stor
succes – folket på gulvet elsker det da også, da Sarah begynder med de karakterisk u-uh, som straks bliver replikeret
fra gulvet med stor styrke. Det er stort! Salen skråler igen med, og Sarah
piller sine høreværn ud for selv at nyde det, mens hun holder op med at synge
og salen overtager vokalen. (Se dette på video her) Så får vi det sidste nummer fra den nye
skive ”I was wrong about everything”, som efter
min mening er det eneste med et glimt i øjet og dynamik … det er et godt
nummer. Og så er det sgu’ slut efter præcis
en time. Vi har fået et hav af numre, men ALT for mange fra den nye skive …
vi får nok lidt mere. Yep … efter en meget kort pause dukker K’s Choice op igen, og så får vi klassikeren ”Echo Mountain”, som følges af en stille sang-og-guitar-intro
til ”Everything for Free”
fulgt op af dommedags-guitarer … det er bare så godt … nu er det en perfekt
koncert, selv om det bliver fulgt op af endnu et speed-guitar nummer fra
Phantom-skiven nemlig ”Come alive”. Bandet forlader scenen og det er slut
… næh … vi skal skam have et ekstra-ekstra nummer, hvor roadierne fjerne
Gerts mikrofon og i stedet forsyner ham med en ukulele, så vi kan få et
nummer til … ikke noget jeg kendte, men det er ikke mindre voldsomt end den
nyeste skive. De sidste ord fra scenen bliver på
engelsk, da Sarah takker alle for at komme – ikke mindst hendes amerikanske
kone, som er til stede i aften. Vi takker også og glæder os over, at vi fik
denne mulighed for at høre vores ”lille” belgiske yndlings-band … som
åbenbart er MEGET populært her i Holland … og i en lille bitte enklave i
Birkerød. Se alle foto
her i fuld opløsning! Setliste fra http://www.setlist.fm
… fra Eindhoven 6. december 2015! 1.
J We Are The Universe 2.
J As Rock
& Roll As It Gets 3.
J Perfect Scar
4.
J Hide
5.
Daddy's Gun (Sarah Bettens song) 6.
J Private
Revolution 7.
J Woman
8.
Not Insane (Sarah Bettens song) 9.
J I Will Carry You 10. J Believe
11. J The Phantom
Cowboy 12. J Bag Full of
Concrete 13. J Gimme Real
14. Tunnel To A
Cloud (Woodface cover) 15. J Down 16. J Cocoon Crash 17. J Not an Addict
18. J I Was Wrong About
Everything Encore: 19. J Echo Mountain
20. J Everything for Free 21. J Come Alive
Encore
2: 22. We Are Glaciers (Bettens cover) Setlist.fm statistik: (10 af 11 numre
fra den nye skive … det var nok lidt for mange!) |
|