Welsh Male Choir Festival, 18. Oktober 2014, Royal Albert Hall, London
Endnu en flot oplevelse I den gamle sal
Retur
|
Jeg havde ingen anelse om at ”London
Welsh Male Choir Festival” var et stort event, men
da både Mormor og 94-årige Tante Inga blev helt vilde, da de hørte, at vi
kunne se dette, så måtte der vel være noget om det. Altså købte vi 5
billetter til dette, da vi helt tilfældigt var i London et par dage i
anledning af Mormors 80-års fødselsdag. Det var jo ikke et tilfælde, at vi
checkede programmet i Royal Albert Hall efter den sidste fremragende
oplevelse i denne gamle sal – så hvis der var noget spændende, så skulle
Mormor også opleve det – og DET var der – hun var helt vild. Det ufatteligt grimme ”Albert
Memorial” ligger foran den smukke Royal Albert Hall, da vi kommer igennem Hyde Park på denne smukke og lune aften i oktober. På vej ind glædede vi os igen over,
at man ikke bliver undersøgt eller visiteret, og da vi spurgte, om vi kunne
købe et program, fik vi at vide, at det skam allerede lå på vores sæder.
Altså! De HAR bare styr på det.
Vi mødte op i god ro og orden, og
langsomt kom over 700 herrer ind på scenen og satte sig ned, inden koncerten started. Da alle så rejste sig op, så troede vi at
dirigenten kom ind – men nej. Vi fik nu ”God Save The Queen” for 700 mand
stort kor, Royal Albert Hall’s enorme orgel,
orkester og ikke mindt – PUBLIKUM. Det var så
overraskende, at de små hår alle steder rejste sig, og jeg fik tårer i øjnene
– det er voldsomt at opleve, når man har set det så mange gange i TV – en
perfekt start.
Selve koncerten var helt anderledes,
end vi havde forventet. Vi fik selvfølgelig walisisk korsang, men der var
også Elvis Presley og ”Take That”
melodien ”Rule the World”. Den havde jeg ikke lige
set komme. Der var to solister, som i løbet af
koncerten havde både soloer og en duet – det var ikke lige kønt. Er altså
ikke vild med skingre sopraner!
Første nummer efter pausen var et
instrumentalt nummer af den ”lokale” komponist Karl Jenkins,
Nummeret ”Palladio (1.st. Movement:
Allegretto)” var fremragende fremført af British Sinfonietta – man tør næsten ikke side ét af koncertens musikalse højdepunkter. Lyt til det HER. Afslutningen af koncerten stod ikke
tilbage for begyndelsen. Her skrålede folk med i kor til ”Hen Wlad Fy Nhadau” … nej det er
ikke stavet forkert – det er walisisk. De små hår rejste sig igen – en helt
ubeskrivelig stemning og oplevelse. Tak for det. Det er IKKE sidste gang, at vi er i
Royal Albert Hall.
|
