Det var en overraskelse, at vi skulle stå op, da alle forventede siddepladser som sidst, så vi fandt en plads bag mixeren, hvor vi havde god udsigt og kunne læne os op ad et rækværk. Koncerten startede som ventet præcis kl. 21, og man lagde hårdt ud med "Dance on a Volcano".
Efter et stort velkomstbifald fra det entusiastiske publikum, introducerede Steve Hackett næste danse-sang, hvor der allerede i starten af "Dancing with the Moonlit Knight" var fællessang og høj stemning. Sanger Nad Sylvan's stemme matcher fint Genesis-sangene, og han er passende teatralsk til at fremføre dem på en overbevisende måde uden at det bliver for påtaget.
I ægte Genesis-stil lægger trommeslager Gary O'Toole en fin andenstemme, når han ikke synger hele nummeret alene, og hans stemme er ikke ulig "den anden trommeslagers". Dog er hans trommespil ikke i nærheden af Hr. Collins ... men det er der jo meget få, der er .
Til gengæld er jeg vild med bassist, guitarist og korsanger Nick Beggs, som jeg har set flere gange med Steven Wilson her i Amager Bio. I dagens anledning havde han ikke fletninger, men det forhindrede ham ikke i at spille double-guitar, som man har set Hr. Rutherford gøre på mange numre. Til gengæld kom Chapman-sticken frem flere gange, og det er en unik baslyd, der kommer ud af sådan en fyr.
Spradrebassen Rob Townsend spiller flere roller i Genesis-reproduktionen. Han fatter både Mr. Gabriels fløjte og lidt mellotron og baspedal, men det bedste indfald er at lade ham tage alle Tony Banks' synth-soloer på sin sopransax. Det giver både en sjov drejning i musikken, og det giver også en mulighed for at lave sax/guitar-dueller på scenekanten, hvilket vi får flere fremragende eksempler på, ikke mindst i slut-ekstra-nummeret "Los Endos".
Ulempen ved at lade Mr. Townsend spille "de sjove" stykker er selvfølgelig, at keyboardmanden Roger King kommer til at virke lidt anonym og kedelig bag sine tangenter. Han er en god håndværker ... men på den anden side så er Mr. Banks jo heller ikke nogen stor showmand på scenen.
Den blå scene er taget fra indledningen til ekstranummeret "Watcher of the Skies".
Både Nad Sylvan, Nick Beggs og Rob Townsend gør alt for at få energiniveauet på scenen op, og i enkelte passager er der fuld tryk på både musik, samspil og optræden. Her en intens passage mellem Nad og Nick.
Steve Hackett tager det mere roligt. Dog beklager han sig over at have brækket en negl i går, og flere gange laver han tydeligt utilfredse grimasser over sin indsats. Mellem numrene forklarer han, at det er lidt svært "lige at ændre fingersætning" pga. neglen ... jeg ville slet ikke tro, at man kunne spille uden den ene finger ... men jeg har heller ikke meget forstand på guitar ... det lød dog fuldstændigt, som det skulle, og det siger jo ikke så lidt. Mange passager på Genesis-skiver er ikke synth, som man skulle tro, men Stece Hackett's elegante guitartoner, der synger uendeligt i baggrunden af en stykke musik - han har en meget unik og smuk lyd, og det er stadig svært at fatte, at Genesis forsøgte at overleve uden ham.
Koncerten skruer sig op, da vi får "Quiet Slumbers ... in that quiet Earth og Afterglow" direkte efterfulgt af "Supper's Ready" ... så kan man næsten ikke bede om mere. Det er alligevel godt at høre "Watcher of the Skies" og ikke mindst "Los Endos" til sidst ... så har vi virkelig fået, hvad vi kom for at høre.
En fin koncert ... selv om det var tredje år i træk!
Nu kunne vi jo se set-listen fra "Moscow" ligge på mixer-pulten, og der er streget og ændret lidt, så vi får "Fountain of Salmacis" i stedet for "Return of the Giant Hogweed" og "The Lamia":
- Dance on a Volcano
- Dancing with the Moonlit Knight
- Squonk
- Fly on a Windshield / Broadway Melody 1974
- Fountain of Salmacis
- The Musical Box
- I Know What I Like
- Horizons
- Firth of Fifth
- Lilywhite Lilith
- The Knife
- ... in that Quiet Earth / Afterglow
- Supper's Ready
Encore:
- Watcher of the Skies
- Los Endos