Sanne Salomonsen, 8. november 2014, Mantziusgården, Birkerød

Stadig dejlig Rock Mama … nu tilbagelænet! Retur

Der er en dejlig rolig stemning i Mantziussalen, da Sanne og hendes lille 3-mandsband kommer ind på scenen til stående bifald. Publikum er meget opsatte på at høre noget god musik, og det får vi så rigeligt af.

Der lægges bogstaveligt talt tilbagelænet ud, da Kapelmester Nikolaj Steen lige skal stemme en tromme. Imens læner Sanne sig tilbage og siger: ”Tag det roligt, skat! Vi har masser af tid … vi sidder ned!” Hun drejer rundt på sin barstol, som hun næsten formår at ligge ned på – vi taler fysisk tilbagelænet.

Sanne giver sig god tid mellem hvert nummer – det bidrager til den afslappede og hyggelige stemning. Vi er her ikke for at rocke – vi er her for at nyde musikken. Efter nummeret ”Hjem” fortsætter Sanne med at sige, at nu skal vi have noget musik, der er Gammelt og dejligt … ”Ligesom mig”! ”G-ordet” bliver nævnt en del gange i løbet af aftenen, men intet af det, vi ser eller hører, bærer præg af at være gammelt – tværtimod. Det er modent og velovervejet, og en langt større fornøjelse, end vi har oplevet til mange andre koncerter, der forsøger at leve op til fordums storhed – og musikken er ikke slidt op.

Aftenens første musikalske højdepunkt er ”I Cant’t Make You Love Me” fra favoritpladen ”In a New York Minute”. Guitaristen Morten Woods er ikke bare dygtig på både bas og guitar, men han synger også godt, og der er plads til soli og improvisation – og det er tydeligt af Fru Salomonsen nyder dette, for hun drejer ofte rundt på sin barstol og betragter indsatsen fra både Morten Woods og lige så dygtige Annika Askman på klaveret, der også lægger flotte vokaler som baggrund.

Da Nikolaj Steen heller ikke holder mund, får vi ofte gange smukke flerstemmige vokaler, der sidder lige i skabet. Efter et nummer med flere flotte indsatser fra Morten Woods, konstaterer Sanne, at han skam både spiller og synger godt, og han er en god komponist. ”Og så er han pæn”, fniser hun. Aaah! Fru Saomonsen lytter ikke kun, når hun drejer sin barstol mod den nydelige unge mand J

Ikke ret lang tid efter får Annika Askman samme ros, og det bliver fulgt op af et ”.. og hun er også pæn!” Der er tydeligvis ikke kun et godt samspil på scenen, og det smitter ud i salen – netop det, som Sanne ønskede med disse intim-koncerter.

Nikolaj Steen starter mange numre med at slå rytmen ind på sine elektroniske trommer, og denne rytme bærer så hele nummeret, hvor han i stedet for sine trommer kan spille keyboard, bas eller akustisk guitar. Lydbilledet er afdæmpet, men alligevel varieret.

Efter pausen får vi endnu et suverænt nummer - nemlig titelnummeret fra ”In a New York Minute”. Det er … lækkert – intet mindre. Og der er plads til både soli og improvisering. Endnu et højdepunkt.

Sanne koketterer flere gange med sin alder og det faktum, at hun sidder ned. Alligevel må hun op og stå et par gange i

løbet af koncerten, og det får straks pigeklubben foran os til at rejse sig op og danse med. Det løfter selvfølgelig stemningen. Sanne KAN rocke endnu og få stemningen til at koge, og pigeklubben er tydeligvis kommet for at genoplive de gode tider fra deres ungdom, men Sanne beder faktisk alle om at sætte sig ned, da vi skal høre ”Overgiver sig Langsomt”, som er en refleksion over hendes sygdom og mirakuløse tilbagevenden til livet.

Også til slutnummeret bliver vi bedt om at sætte os ned. Der er bragende bifald efter de fleste numre, og ikke mindst før ekstra-ekstranummeret, hvor vi lige får en hilsen til Anne Linnet og Lis Sørensen med nummeret ”Det’ ikke det du siger”. Det er modent, velovervejet, og Sanne forsøger ikke at synge som en 20-årig – og det klæder hende. I det hele taget mener jeg, at hun har en stor fremtid i denne branche, hvis hun vælger denne nye vej, hvor der er tid til at reflektere og nyde hver tone – selv om pigeklubben nok ikke er enig.

En fantastisk dejlig, smuk og lækker aften! Det gør vi gerne igen.

En sikkert ikke helt perfekt sætliste:

· Hjem

· "Ned Ad Natten"

· "I Can't Make You Love Me"

· "Uden Dig" (Rugsted/Kreutzfeldt)

· “Jeg I live” (Morten Woods vocal)

· "Øde Ø"

· "Lille Løgn" (Nikolaj Steen synger)

· "Der Hvor Du Er" (Morten Woods mundharmonikasolo)

· "Vis Mig Hvem Du Er"

Pause.

· "In A New York Minute"

· "Natten Går Til Ro"

· "Where Blue Begins"

· "Alt Hvad Vi Gir" (synges af Annika Askman)

· "Efter Festen" (Sneakers)

· "Den Sidste Nat" (Sidste sang komponeret af Salomonsen og Morten Kærså)

· "As The Night Comes On"

· "Overgiver Mig Langsomt"

EXTRA

· "When You Walk In The Room"

· "Det' Ikke Det Du Siger"

Se alle foto i fuld opløsning her!

Retur