Savage Rose, 2012 28. oktober, DR Koncerthuset
"Tiden synes at have stået stille i 45 år!"                                                          Retur

Jeg blev spurgt, om jeg ville med i Koncerthuset og høre Savage Rose, og da både Koncerthuset og Savage Rose står på "to-do-listen", så var her chance for to fluer med ét smæk.

Man føler sig som en tilskuer i Colloseum, men stenene er udskiftet med glødende træ i denne meget smukke sal. Kunstnerne må føre sig lidt udsat på scenen, hvor der er publikum både foran og bagved dem - det må være svært at optræde på denne måde. Et lille set er stillet op på gulvet i arenaen - nu mangler vi kun gladiatorerne!

Lidt over 20 kommer bandet slentrende ind på scenen, og jubelen bryder løs, da en barfodet dansepige kommer svævende ind i en farverig kjole og danser elegant rundt på scenen, mens bandet spiller. Man kan ikke andet end at være imponeret fra begyndelsen - Annisette optræder som i slutningen af tresserne. Hun fortæller på et tidspunkt, at hun faktisk har turneret siden 1967, så vi er med til at fejre 45-års jubilæum. Hendes stemme er stadig meget stor, og der er ingen slinger i valsen, når numrene fra den fremragende nye skive bliver leveret.

Med på scenen har Annisette Palle Hjort på keyboards, Jakob Falgren på bas, Anders Holm på trommer, Naja kopperl & Amina Carsce på kor samt Rune Kjeldsen på guitar ... og det er så for øvrigt også besætningen på den flotte nye "Love and Freedom" CD.

Hanne konstaterer, at Palle Hjort ligner en ingeniør - hvad er der nu i vejen med ingeniører? Trommeslager Anders Holm er nok aftenens musikalske højdepunkt, da han ved flere lejligheder suverænt håndterer sit sæt og frembringer flotte lydvariationer ved at slå meget varieret på sine trommer, kanterne af trommerne osv. Men hvordan han kunne holde ud at beholde huen på er mig en gåde!

Det ser ud til at hele holdet fra nyeste CD er med i aften, for der suppleres med trækbasun og saxofon, når dette er krævet. Lyden er stor, men jeg er nok ved at blive gammel, for det er faktisk lige højt nok for mig. Det kan dog skyldes en refleksion fra en meget stor væg tæt på os, for det hjælper at dæmpe lyden til det ene øre! Er det på tide at overvej ørepropper til koncerter?

Efter pausen (hvor bandet bare forlod scenen uden et ord!), starter vi igen med en grøndlansk trommedans. Se den fulde forklaring på Gaffa.dk. Da de optrædende er henholdsvis gået og kravlet af scenen, dukker Annisette op igen, og vi får flere numre fra den nye skive. (Vi fik muligvis også ældre numre, men jeg mener at de fleste kom fra "Love and Freedom".

Den tilsyneladende evigt unge sangerinde er nu klædt i rødt, og hun fortsætter med fuld kraft ... man kan ikke andet end at være imponeret.

Tæt på slutningen lægger Annisette sig på knæ tæt ved scenekanten og messer med sin rustne stemme, der næsten er umulig at forstå - fantastisk, at hun kan synge så smukt, når hun er så "rusten". Hun beder os om at gå med fred og kærlighed, når vi går ud i natten, og det er her, at tiden synes at have stået stille i 45 år.

Da det er slut modtager bandet velfortjent stående ovationer fra det begejstrede publikum, og jeg fik mere, end jeg havde turde håbe på. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og høre den nye skive ... igen igen!

Se alle foto her i høj opløsning.

Retur til toppen