Hvem vil ikke med til en gratis musik-oplevelse i det gamle
Musikkonservatorium med Marie Carmen Koppel? Jeg vil i hvert fald, og det
var der mange andre, der også ville i "Danners Venner" denne aften.
Lokalerne er gamle og smukke, og under introduktionen undrede jeg mig over,
om man kunne fremføre musik med en sådan rumklang ... men DET kan man!
Marie introducerede Steen Rasmussen ved klaveret (netop fløjet ind fra
Vanløse), som de første par minutter havde travlt med at flytte klaveret
tættere på Marie og hendes bror saxofonisten Benjamin Koppel (som netop var
fløjet ind fra Valby med sin lille datter!). Omrokeringen af klaveret fik
straks Marie Koppel til at omtale Hr. Rasmussen som "Victor Borge", og dette
alias holdt gennem de næste tre kvarter.
Der blev lagt hårdt ud med en fantastiks udgave af "Bridge over troubled water", der fik én til at overveje, hvorfor man spilder tid fredag aften foran X-Faktor. Smukke passager og flotte fraseringer med et pondus, som fik håret til at flyve tilbage, selv om jeg er nyklippet og sidder på bagerste række.
Hr. Rasmussen fumlede nu med en seddel, som ifølge ham var dagens set-liste, og endnu en gang kom Victor på banen. Hans behandling af tangenterne var også fremragende.
Næste nummer er mere traditionelt jazz-agtigt og hed "Mama's Kitchen", og her faldt Benjamin flere gange ind med fløjsbløde toner på saxofonen, der fik Maries sang til at lyde flerstemmig.
I nummeret "The Wing" kom der også rytmesektion under
stemmen, klaveret og saxofonen i form at to gange finger-knips fra Marie
(hvilket irriterede mig lidt, da jeg kun kan knipse med den ene hånd!)
Hvorfor skal man have et stort band i ryggen, når et så simpelt set-up kan
producere så fyldig vellyd. Men OK ... det er vel heller ikke så svært at
knipse så meget, når man har 4 arme!
Efter et par soul- og gospel-numre til sluttede de af, da Benjamins Koppels datter skulle videre til musik-undervisning. Store klapsalver og et enkelt ekstra-nummer ... så kunne barnets musiklærer ikke vente længere. Hvad skal man sige ... en så musikalsk familie må ikke holdes fra sin undervisning, så vi slap dem og takkede pænt for en herlig oplevelse, da vi fulgtes ned ad trappen fra 2. sal i den gamle bygning.
Tre gode kvarter med nerve og intensitet ... sådan burde alle arbejdsdage slutte.