Parken virker halv-tom, og panik-scenerne fra Roger Waters' The Wall mangler, da vi møder op i Parken. Er der virkeligt ikke flere, der vil opleve Madonna?
Ved 20.30-tiden begynder DJ Martin Solveig at varme folket
op, og der er nu ved at være rimeligt fyldt op på lægterne, men den gode
Martin har svært ved at få folk op i gear med sin pumpede og monotone
rytmer, som helt sikkert er klampet fra de seneste Madonna-skiver, som de
fleste af os nok havde været fri for.
Kigger man sig omkring, så er alderen blandt de fremmødte ikke til
rave-parties og danse-floor monotoni, men man ser familier med børn og
tyndhårede herrer med deres hustruer, der er mødt op for at opleve Madonna a
la 1980-90, hvor hun var mega-stor. Vil de blive skuffede ... man frygter
det lidt. Selv er jeg her nok mest fordi jeg er vild med "American Life" og
et par skiver før den, men det er absolut ikke i nærheden af dette, som der
bliver varmet op med. Et par voksne svenske piger på rækken foran os er ved
at varme op, men de har for meget krudt i rumpen til at sidde stille, så de
pisker ud og ind for at ryge. Efter ca. tre kvarter er Hr. Solveig færdig
med at behandle sit grej på scenen, og vi forventede egentlig, at han ville
køre direkte over i Madonna ... men nej. Næsten en times ventetid starter,
og en fiffig fyr bag gos konstaterer, at hvis Madonna havde lavet
noget-som-helst andet end dette, så var hun blevet fyret for at komme for
sent på arbejde hver dag. På den anden side så giver det mulighed for vores
svenske veninder til at få et par ekstra ryge-ture.
Endelig kl. 22.10 bliver lyset dæmpet, og nogle tibetanske
dommedagsklokker dundrer ud i salen. Der er ingen tvivl om, at en stor
visuel oplevelse venter. Porten til klosteret går op, og en masse munke
kommer til syne foran MDNA-korset og en rygende ornamental lampe.
Musikken starter på at buldre, og der er kun én ting at gøre ... i med ørepropperne, hvis hørelsen skal overleve et par timer med dette ... surt! Bassen pumper helt vildt overstyret ... det trykker på brystkassen, men musikken er totalt ukendt for mig. Hundredevis af lysende mobilskærme fanger optakten på video - det er et bølgende hav at LCD-skærme foran scenen. Helt forrest har en gruppe udvalgte disciple fået adgang til at juble vildt, og man undrer sig over, om de rejser rundt med showet eller er blevet hyret ind til lejligheden.
Aftenens hopvedperson dukker op iført ... , og det bliver
straks klart, at store, stramt korigraferede optrin venter. Det er flot, men
jeg kan se på publikum, at de er lige så uvant med tonerne, som jeg er. (OK
OK ... jeg er ikke Madonna-fan - det var Hanne der lokkede!)
Showet tager en vildt voldelig drejning, da numrene fra den
nye MDNA-skive tager ovcer, og dansere med store skydevåbven indtager
scenen. Madonna selv indtager en tarvelit motelværelse, hvor hun hurtigt
bliver overfaldet, og et vildt blodigt sceneri begynder, hvor der bliver
splattet blod ud over den gigantiske skærm bag scenen.
Jeg opgav at tage billeder ... det var bare for ulækkert og udtænkt ... hvad
mon de små børn på rækken foran tænker om dette? De burde ikke have været
med, og de sidder da også med hænderne og dækker deres ører for at dæmpe på
smerten fra bassen.
Det er en voldsfilm vi overværer - ikke en koncert. Man er
vildt imponeret over danserne, der hopper og balancerer på to tove med en
lethed, der får vores gang til at minde om aldrende pensionister på et
stabilt fortov. Madonna bliver lænket til linen og kaster sig selv ud i
menneske-junglen af arme og ben.
I bedste James Bond-stil kommer hun fri og mishandler et par at de arme
dansere ... og apropos arme, så får den ene danser vredet sine arme rundt i
en proptrækker mens knoglerne sprækker ud i højttalerne - ulækkert - men
imponerende hvor adrætte disse akrobater er. Det hele slutter af i et orgie
af ild. Hvad spillede de? Ingen anelse!
Tempoet sænket nu betragteligt, og Madonna griber en guitar
og spiller selv. Man har dog på fornemmelsen, at lydfolket skåner os ved
ikke at skrue op for den.
Det er godt, at vi har storskærmene, så vi rent faktisk kan se, at det er
stjerne i midten, som vi er kommet for at opleve. Det hele er timet og
iscenesat på en måde, så enhver musikalsk improvisation er udelukket.
Herunder synger video-bagtæppet kor ... er det en optagelse eller én fra
koret bag tæppet ... sikkert det første. Men flot er det. Vores svenske
veninder foran os klapper mellem hvert nummer, men de virker ikke specielt
entusiastiske. Det samme gælder vist resten af salen - bortset fra de
hjernevaskede up-front, som jo nok er betalt for at stå der.
Og nu vi taler om iscenesættelse, så mener jeg selvfølgelig
selv-iscenesættelse ... se bare billedet nedenfor.
Nu er der sceneskift, hvor dansere og kor vimser rundt på
scenen, men video-bagtæppet viser klip fra gamle videoer. Vores svenske
veninder jubler højt, da de får 5 sekunder fra tidligere kendte hits ... så
skifter det igen, og en Madonna i nyt outfit dukker op. Det er en anelse
mere afdæmpet, og sangen er mere dominerende nu.
Man bliver til stadighed immponeret over scenografernes
opfindsomhed. Et helt tromme-ensemble dukker nu op som små ufoer, der svæver
ind langt over scenen. Flot flot.
Nu går det stærkt med tøjskiftene. efter endnu et kort
video-indslag dukker Madonna op igen i nyt kostume, og guitaren er tilbage.
Herefter dukker endnu et tromme-ensemble op, og Madonna hævder, at hun hat
mødt dem i Irland. Tempoet skifter lidt, og her bryder hun faktisk helt med
timingen, da hun får øje på et skilt hos publikum, som tydeligvis irriterer
hende: "Put down that sign ... I hate that name!". Hvad mon der stod?
Endnu et scene- og tøj-skift. Man er fuldstændigt forpustet.
Det kompenserer Madonna for ved at sætte tempoet helt ned til nul i den mest
besynderlige version af "Like a Virgin", som man absolut ikke havde set
komme. Det er nasalt, krybende og næsten falsk ... helt klart med vilje i en
messende version af dette hits. Vores svenske veninder hænger med skuffen på
rækken foran os.
Madonna opvartes i alle ender og kanter, og til sidst smider hun blusen
foran de dansede i pittet. HUn spørger om hun skal smide resten ... men
tilføjer "Another time maybee!". Hun har malet "No Fear" på ryggen, og det
må man give hende. Der er ingen frygt for at give sig fuldt ud og levere et
show, der er rystende på mange måder.
Resten af showet er en ren opvisning i akrobatik. Hvis ikke de frygtløse
dansere løber rundt på slap line- bogstaveligt talt, så vælter de rundt på
togvogne, der i rasende fart kører afsted. Mister én af dem fordfæstet og
falder imellem vognene, så står der en anden klar til at gribe ham ... det
er super-flot lavet. Imens spiller Madonna endnu et nummer, som ikke siger
mig noget. Men hun har taget nyt tøj på igen!
Et par numre til, som også var med flot scenografi, sker
det. Scenen åbner sig igen, og nu kommer hele koret ud og giver en
forrygende version af "Like a Prayer". Det er super-musikalsk og svinger, og
pludselig er hele salen med. Vores svenske veninder springer op foran os og
er pludselig på diskotek i 80'erne. Jeg kan ikke helt blive enig med mig
selv om jeg egentlig ville have ønsket flere numre af denne slags under
koncerten ... hvis prisen havde været at have disse piger foran mig, så jeg
intet kan se.
Men ligesom det er startet, så er det slut. Folk strømmer allerede mod udgangen, for på grund af den sene start bliver det nu svært at få offentlig transport hjem ... eller også har folk bare fået nok sceneshow. Det er en time siden, at børnene på rækken foran os forlod salen med deres forældre.
Vi får et ekstranummer, som jeg heller ikke genkender, og
det er også flot scenografi, og så er det slut.
Hvad skal man sige. Fantastisk sceno og imponerende danseoptrin. Men jeg vil stadig gerne til koncert med Madonna, for det har jeg stadig ikke været!
-------------------------------------------------------------------
Mere end et år efter udkommer DVD'en fra koncerten, og jeg
kan ikke være mere enig med Gaffa:
-------------------------------------------------------------------
Ahhh! Nu forstår jeg det hele. Ved at se den udmærkede
set-liste, kan man jo tydeligt se, at showet er opdelt i fire faser, og det
må have svare til de kostumeskift, som der var indlagt. Tak til
www.setlist.fm for listen.
 | Transgression |
| Prophecy |
| Masculine/Feminine |
| Celebration |