Bo, Henning og jeg tog Hyundai Airlines til Horsens for at se Roxy
Music. For Henning var det første gang - for os andre var det et kærligt
gensyn. Det var absolut hvad vi kom for - en ærlig og helhjertet
fremlæggelse af musikken frem til og med "Siren". Det jyske publikum klagede
efterfølgende over, at "han" slet ikke havde spillet nogen af sine gode
numre. Hvorfor forsøger man at sætte sådan en koncert op vest for Storebælt?????????
Som det tydeligt fremgår af billederne, var det ikke ligefrem den sædvanlige
arena, og der var næppe udsolgt. Det samme havde næppe gjort sig gældende i
KBH. Skal vi lige komme en anelse malurt i bægeret, så må det være at
koncerten "kun" varede præcis 1½ time ... vi kunne godt lige have
brugt et par klassikere til. Til gengæld var der FIN plads til at stå og nyde musikken lige foran scenen.
|