Godt at der ikke var 4 guitarister ... det havde taget en uge at komme igennem alle kombinationerne!
Foto: Niels Kroman (Se alle foto fra koncerten i høj opløsning HER)
Paco de Lucia lagde hårdt ud med sit suveræne spil og spanske klang.
Al DiMeola ... hvis "polerede" album vi faktisk hørte en del på dette
tidspunkt.
John McLaughlin var klart den, som vi kendte mindst til på forhånd, men
han besad en herlig humor og udstråling på scenen ... ud over at han
selvfølgelig var en suveræn musiker.
Så startede de store dating-cirkus på scenen. Vi fik et par af de duetter,
som vi allerede kendte (og elskede) fra Meola's solo-plader.
Og så til sidst de tre herrer tilsammen. Det var, så vidt jeg husker ikke
den bedste del af koncerten.
