København

 Det er lidt typisk, at man glemmer det sted, hvor man selv bor. Vi styrter hele verden rundt, men vi glemmer, at der rent faktisk er en del at se, der hvor vi selv bor.

 Derfor er der på denne side samlet indtryk, som er samlet over de besøg, som hver måned sker ... uden at man egentlig tænker specielt over det.

Her er nogle links til hele dage i København, hvor vi har haft flotte oplevelser:

bulletFlot dag i København 2. september 2012


 Blomsterstande i København ... altid farverigt og festligt. Marts 2009.


 Gråbrødre Torv en vinterdag. Lige så farverigt som blomstersælgernes boder ... lige så gammelt som Christian d. 4. Nej ... faktisk ikke. Torvet blev moderniseret i 1968, hvor bombe-beskyttelseskældre og parkeringspladser blev fjernet, så det store platantræ nu dominerer pladsen.

 En sælger står og laver brændte mandler og søger ly for kulden i buegangene over for rundetårn.

 
  Kunstudstilling i Helligåndshuset ved siden af Hellingåndskirken midt på Strøget. Det er fantastisk at tænke sig, at Gråbrødrenes munkeorden blev stiftet af Frans af Assisi omkring år 1200. Omkring år 1250 blev dette munkekloster opført som et herberg for de tiggermunke, der holdt til i området. Ved denne lejlighed er det Henrik Bloch, der udstiller sine værker, og da vi hilser på ham og bemærker det smukke rum, fortæller han os straks, at det er én af Københavns ældste bygninger, vi befinder os i.


 Kongens Nytorv med juleudsmykning, skøjtebane og Det Kongelige Teater og Magasin i baggrunden. Dec.2008.


 Den Kongelige Opera på Holmen fotograferet gennem vinduerne fra Skuespilhuset. December 2008.


 H.C. Andersens Boulevard og vinteråbent i Tivoli en kold decemberaften 2008.


 Nytårsaften 2007-2008 set over København fra 4. sal i Hellerup. Et orgie af fyrværkeri. Kl. 00.20 afslører uret.

 RETUR