Lørdag d. 13. februar 2016
RETUR
Sidste dag i
paradis
… og et kig på San Francisco, Rocky
Mountains, prærien og New York
… alt sammen uden at gå i seng!
|
Vi havde jo
fået to timer foræret i lejligheden, så vi vågnede af os selv og kunne nusse
rundt med pakningen, inden der var kaffe, morgenmad og et par enkelte
hval-pust på dækket i det fjerne. Havet var det mest stille, vi har set
indtil nu, så det ville ikke give mening at tage til St. Regis for at se
pro-surfere, som vi havde planlagt.
Faktisk var
bølgerne så små, at vi så en mand på ”paddle board” sejle forbi os – det er et surfboard,
som man står på og ror med en pagaj. Vi huskede bølgerne størrelse fra
forleden, og det blev sat i relief af mandens forsvindende lille størrelse på
havet. Der kom også en havkajak forbi ude i vandet – det har vi heller ikke
set før i disse oprørte vande. Det var pragtfuldt ikke at skulle stresse
rundt og forlade lejligheden kl. 10, for vi skulle jo først med flyet hjem
21.45, så det kunne godt blive en lang dag. Vi nåede også en tur til i
poolen, før vi badede og forlod lejligheden, som vi havde fået den. Vi trillede
ud til vores ”faste” strand ”Halanei Beach”, og det
var tydeligvis lørdag. Her var masser af unge mennesker, som helt sikkert var
lokale, der nød week-enden i solen.
Der var
klynger af teenagere i vandet, som lå og ventede på en lille bølge, så de
kunne få en lille tur på brættet. De var alle gode til det, så vi hyggede en
times tid med at kigge på dem fra vores skyggeplet på græsset ved stranden. Vi kørte
tilbage til byen Halanei, som er ren turist-fælde,
dvs. fastfood, barer, tingel-tangel-shops
og selvfølgelig udlejning af surfboards og
dykkergrej.
Vi gik
målrettet efter tingel-tangel-butikkerne,
da det efterhånden er blevet tradition, at vi skal have et stykke julepynt
med hjem fra en rejse. Vi fandt en lækker butik, hvor der var meget at vælge
imellem, så vi endte med at købe tre stykker pynt – alle med skildpadder, da
ingen havde noget med hvaler. Nu satte vi
kurs mod lufthaven, som ligger i Lihue, men på
vejen stoppede vi ved Anahola-stranden, for at
spise den medbragte frokost og få noget at drikke. Også her var der sort af
mennesker på en lørdag … OG høns.
Herefter gik
det videre til CVS / Long Drugs, hvor Hanne havde planlagt at købe slik til
pigerne – det var spottet på tilbud for et par dage siden. Desværre skulle
man have medlemskort, for at få glæde af tilbuddet, men det ordnede den rare
dame i kassen hurtigt, og fluks forsvandt 13 dollar fra regningen – det var
da værd at tage med. Næste stop
var Mall’en i Lihue, hvor
Hanne ville i Macy’s. Hun skumlede lidt over priserne i dameafdelingen,
specielt da jeg fandt to super-lækre trøjer nedsat
62%, som jeg endte med at få for under 20 dollar … tilsammen. Hanne havde
lige sluppet 100$ for to trøjer, og hun kunne IKKE få et Macy’s rabatkort, da
vi ikke har fast adresse i USA. Damen i kassen fik alligevel ondt af hende,
så Hanne fik 20% rabat via et kupon-tilbud … servicen i USA er altid i top. Sidste stop
på dagens plan var solnedgang i Poipu, som vi havde
set så mange gange med pigerne, da vi var her i 2012. Vi spiste resten af
frokosten ved de sorte lavaklipper ”under vores
gamle lejlighed”, og så traskede vi ned i selve strandparken for at sige
farvel til solen og det sidste dagslys på denne Hawaii-tur, som har været
helt forrygende.
Smukt var
det, og her var da også sort af mennesker, som grillede på stranden og nød den
pragtfulde lørdag aften i paradis. Så var der
kun formalia tilbage. Bilen blev tanket op i Lihue,
hvor vi også skiftede til lange bukser – bvadr! Bilen blev droppet hos Hertz
uden en skramme, og selv om vi fik en shuttle til
lufthavnen og hurtigt fik afleveret kufferterne og fik billetter helt til
København, så var vi godt klamme i den varme aften efter sikkerhedschecket.
Det var
derfor en velfortjent øl med tilhørende burger, der blev indtaget i den lille
restaurant i afgangshallen. Faktisk vores første og eneste tur på restaurant
på denne tur … det var egentlig lidt overraskende, men hvorfor gå ud at
spise, når man har haft så pragtfulde lejligheder? Flyet til San
Francisco lettede til tiden, og det var kun halvt fyldt, så vi kunne fylde
tre sæder og sove hele vejen til fastlandet. Her vækkede piloten os for at vi
kunne nyde indflyvningen over storbyen, mens det stadig var mørkt. Hold da op
… der er meget lys i San Francisco om natten. Klokken var kun 5 søndag
morgen, og vi var to timer tættere på DK-tid.
Vi satte os i
næste gate, og der var tid til at indhente to dages dagbog sammen med en kop
kaffe, inden vi fløj videre til New York kl. 7. Det betød, at solen var ved
at stå op, og vi fik den smukkeste udsigt over bugten i San Francisco med den
ikoniske Golden Gate bro i baggrunden.
Det var en
lille tur på over 5 timer hen over det amerikanske kontinent, som ville
flytte os yderligere tre timer tilbage mod DK-tid. Der var masser af sne på Rocky
Mountains og på prærien, og mange steder var det så klart, at vi tydeligt kunne
se de flotte landskaber under os.
Der var også
en flot indflyvning over New York, hvor vi nu fuldstændigt havde mistet
tidsfornemmelsen, men … det var vist nok eftermiddag her.
Jeg kan ikke
huske, at vi tidligere har været i Newark
lufthavnen i New York, hvor man har et flot vue over den kendte skyline.
Vi nød det
sidste kig på USA, og så var det faktisk blevet aften igen, så efter
aftensmad ombord på SAS flyet, så var det bare om at forsøge at sove igen, så
vi var udhvilede til en lang dag, når vi landede i Danmark kl. 7 mandag
morgen efter en pragtfuld ferie, hvor der ud over en masse flotte oplevelser
rent faktisk har været tid til at slappe af. Vi var HELT
enige om, at sidde på en terrasse og stirre efter hvaler – det er godt for
sjælen, så det gør vi nok igen … om nogle år. |
