Onsdag-Torsdag d. 2.-3, september 2015 RETUR

Frihedsgudinden vinker farvel til os

Det var sidste dag på vores USA-tur, og flyet hjem var først sent, så vi havde en halv dag, som vi kunne bruge til fornøjelse.

Vi orkede ikke det store, så planen var at tage Metroen til det sydligste af Manhattan, hvor færgerne til Staten Island afgår. Det er en gratis forbindelse, som er den store turist-magnet, da det både er gratis og turen går lige forbi Frihedsgudinden.

Vejret var pragtfuldt, så det var en lettelse at komme ud af den smeltende varme undergrundsbane og gå hen til færgerne. De karakteristiske karry-gule færger afgår hver halve time, og der var sort af mennesker, som ville til Staten Island … formodentlig bare for at vende og sejle tilbage ligesom os.

New York lå diset, da vi sejlede ud, så vi kunne kun svagt ane det nye World State Center, som nu hedder ”Freedom Tower” og er med sine 104 etager den højeste bygning i den vestlige verden og den sjette-højeste bygning i verden.

Frihedsgudinden var åbnet igen for besøgende, men vi nøjedes med at fotografere hende på afstand, på turen over på denne smukke dag.

Vi skulle fra borde, selv om vi bare skulle direkte tilbage, men det lykkedes os at løbe ud og komme med samme båd tilbage, så det var fint.

På vej tilbage stod New York nu helt klart, så det var hele turen værd.

Vi forlod nu færgen og tog Metroen et par gader nordpå, hvor jeg gerne ville se den berømte bygning, som præger LP-omslaget til Led Zeppelin albummet ”Physical Graffiti”, men det lykkedes ikke helt, da det var kvælende varmt, og vi egentlig ikke havde overskud til det, så i stedet fandt vi ind på en cafe, som Signe havde anbefalet, hvor vi fik dagens første øl, som definitivt reddede vores liv.

Det var nu på tide at finde tilbage til hotellet for at hente kufferter, og så gik turen videre til JFK-lufthavnen, hvor vi havde så god tid, at vi i or og mag kunne få aftensmad og den sidste fremragende India Pale Ale på turen … det har været turens øl.

Jeg kunne ikke få ”min” Samuel Adames Rebel Red, men bartenderen mente, at ”Dogfish Head” var endnu bedre, og det var jeg ikke utilbøjelig til at give ham ret i.

Hjemturen var helt fredelig, og vi forsøgte at sove så meget som muligt. Indflyvningen til lille Danmark var også smuk …

Endnu en tur til USA vel overstået. Nu kommer der til at gå noget tid, før vi tager til USA igen … for Hawaii til februar tæller vel ikke med som USA J

… og det er der faktisk præcis én uge til lige nu, hvor jeg afslutter web-versionen af denne dagbog

Til Toppen Hop til forrige dag