Morgen-
og frokost-tilberedningen blev klaret på hotelværelset – det var en tynd
omgang HELT uden gejser-udbrud udenfor vinduet – kun
kedelige damp-fontæner fra de glatte gejserbakker … man bliver hurtigt krævende. Første mål
efter ud-checkning fra ”Old Faithful Inn” var en gåtur ved ”Yellowstone River Lower Falls”, hvor vi ville gå den tur, som vi sprang
over sidste gang. Turen dertil var helt almindelig vej med helt almindelige
varme kilder … det ER et meget specielt landskab. ”Uncle Tom’s Trail”
udgik fra en meget overfyldt parkering, og vi var lykkelige for at vi
startede turen allerede lidt efter 11 – det lignede endnu en varm dag. I
modsætning til i gamle dage, hvor den stejle tur ned til udsigtspunktet gik
via træ- og reb-stiger, så var turen nu via stejle
asfalterede stier og 328 trin på metaltrapper sat ind på klipperne i bedste
NPS-stil. (Hanne talte efter … og det passede!) Udsigten i den klare sol var perfekt med den permanente
regnbue over ”Lower Falls”, og alle fotograferede
alle på skift med den imponerende baggrund. På vej op gentog vi opstillingen
fra sidste gang med ”Yellowstone Canyon” i baggrunden – gode ting kan ikke
gøres for tit. Pænt varme
efter opstigningen kørte vi tilbage mod ”Norris Geyser Basin”, hvor der også var kamp om
parkeringspladserne, men vi var svineheldige. Vi tog ”den
lange” tur først, og ved ”Steamboat Geyser” besluttede vi sammen med en grå sky at holde
frokost, nu det var lidt køligere. To minutter senere fik vi selskab af NPS
Rangeren Troy, der var pensionist i Arizona og nu
frivillig ranger i Yellowstone. Han mindede mig ufatteligt meget om Disney’s elskelige prototype NPS Ranger ”J. Audobon Woodlore” … som har
gjort ham selskab på billedet nedenfor, hvis man kigger godt efter! Troy overvejede at tage til København, hvis han alligevel
var i Munchen (!), hvor han planlagde at holde
ferie i september, så vi reklamerede for alt lige fra Rosenborg til Fredensborg
Slot. Troy holdt nu et foredrag for de tilfældigt
tilstedeværende om Yellowstones ”opdagelse” af den hvide mand, oprettelsen
som National park i 1872 af vor Præsident-ven Ulysses S. Grant og fysikken
bag gejsere … specielt ”Steamboat” foran os, som tydeligvis
drænede de nærliggende gejsere for vand, inden den selv gik i udbrud. En
indikator på dette udbrud var temperaturen i undergrunden, som nu blev
monitoreret dagligt. Efter
foredraget gik turen videre rundt i ”Norris”, og
det var efterhånden kvælende varmt ud over hvad svovldampene bidrog til.
Tilbage ved Norris Museet blev vi tiltrukket af en
høj susen, som viste sig at stamme fra en voldsomt
kraftig dampstråle, der som en damp-fløjte dannede en regnbue i solskinnet. Vi besluttede
at udsætte turen rundt i dette basin, som reelt er
en trykkoger i denne varme, men vi blev alligevel tiltrukket af den
karismatiske ”fumarole”, som Tray
havde fortalt, at en gejser uden vand hedder … derfor øgenavnet dampfløjten. Vi kørte nu
videre mod aftenens mål, Mammoth, hvor et vejarbejde
forsinkede os i en halv time, men alligevel var vores hytte ikke klar kl. 17,
da vi ankom. Vi kiggede lidt på de store elk-hjote,
der holder til omkring dette hotel, da her er grønt græs … og ingen ulve. Det viste
sig, at hytte 33A lå med den flotteste udsigt til de hvis aflejringer på
størrelse med bjerge her ved Mammoth Hot Springs.
Vi nød en kold øl på terrassen, badede, og så var vi klar til intro-mødet kl.
19 til de næste par dages ”Elk & Wolf Fall Tour”, som var ét af denne
rejses egentlige formål. Vi indfandt
os på første sal på Mammoth Hot Springs Hotel, der
helt usædvanligt IKKE var omringet af de store elk-hjorte,
som eller nyder at være i fred for ulvene på de græs-grønne
områder. Jessie Hendrix var vores unge, kvindelige ranger på turen, og hun
forklarede om de kommende tre dage, og hun understregede, at der IKKE var
garanti for at se nogen ulve. Alle på holdet – heraf kun to mænd – var kommet
for at se ulve! De andre på holdet fortalte om store skovbrande i Colorado og
Idaho/Washington, og flere sagde, at man ikke kunne se bjergene i Grand Teton på grund af røgen – jamen så havde det jo været
røg, der var skyld i disen på turen fra Hot Springs – det gik først op for os
nu. Aftensmaden
blev indtaget på ”Mammoth Terrace”
i form af chili-gryde til mig og kylling til Hanne med fornuftige øl til, og
så nød vi resten af aftenen på den lune terrasse foran hytten med en del af
de andre tur-deltagere siddende på de nærliggende terrasser – nydende den
tiltagende måne på den klare nattehimmel … flot flot! Til
Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag |