Søndag d. 29. marts 2015 RETUR

Kolossale Colloseum og fornemme Forum Romanum

Det blev sent, før vi fik morgenmad på terrassen i fuld sol. Der var ingen æggebægere i lejligheden, men til gengæld fandt vi ”ægspresso-kopper” – som vi straks omdøbte dem til - det virkede fint.

Vi droppede ”The Timelevator”, som var planlagt inden turen til Colosseum, da det ville blive lidt snert, og i stedet gik vi en rundtur om Colosseum og så lidt af byen, hvilket er svært, da alle veje fører TIL Colosseum – og ikke rundt om.

Bemærk den høje søjle i midten af højre halvdel af billedet – den var vanvittig detaljeret. Imponerende at disse ruiner er opført, mens man i Danmark stadig lavede økser af sten og man her afholdt store turneringer med gladiatorer i kæmpe arenaer. Men man må sige, at gladiatorerne har formået at følge med tiden – ham her checker i hvert fald sin mobiltelefon mellem kampen om at blive fotograferet med turisterne.

Vendte vi os omkring så vi lige ned i Forum Romanum … og op på Palatinerhøjen, hvor vi satsede på at nå op senere i dag.

På rundturen omkring Colloseum kom vi forbi små parker fyldt med fodboldspillende mennesker, og her var en del afrikanske hjemløse, som sov under appelsintræer. Farverigt og trøstesløst - de har formodentlig taget den farlige tur over Middelhavet ligesom så mange andre. Vi passerede også en lille kirke, hvor der blev holdt en lille andagt midt på gaden – igen farverigt.

Vi indfandt os ved Metrostationen ”Colloseo” lige overfor Colosseum en halv time før planlagt afgang på vores guidede tur, som vi havde bestilt hjemmefra, så vi var i god tid. Hanne fik anvist et toilet på en nærliggende café, der havde fri udsigt til Colosseum, og hun kom begejstret tilbage og sagde, at vi snildt kunne spise her bagefter. Kort efter blev vi introduceret til Luciana, der talte flydende spansk, engelsk og italiensk – og stammede fra Argentina. Hun kastede sig straks ud i at lære alle de 20 navne i gruppen, der indeholdt alt lige fra børn til ældre mennesker – og det lykkedes hende meget hurtigt at huske næsten alle – imponerende.

Vi kom hurtigt ind i selve Colosseum, hvor vi straks gik et niveau op, så vi fik det store overblik og kigge ned i arenaen – Wow!

Herfra kunne vi se en kopi af de elevator-mekanismer, som nærmest kunne skyde gladiatorerne op i arenaen, så de ankom som ved et trylleslag i en sværm af sand – nok ikke den rareste måde pludselig at stå mellem de tusinder af skrigende tilskuere, vilde dyr eller blodtørstige modstandere.

Vi gik rundt langs hele omkredsen og så det imponerende stadion fra alle vinkler, mens Luciana nærmest løb rundt, så det var svært at følge med, og hun forvandt i vores radio-headsets – lidt irriterende. Heldigvis kunne vi som regel få øje på hendes gule bånd i toppen af en paraply i det fjerne. Vi fik nogle par til at fotografere os på strategiske punkter – dette er oplagte kalender billeder, men det var svært at få plads mellem de mange turister – dette er helt klart én af top-attraktionerne i Rom.

Da vi fik radiokontakt med guiden igen, kunne vi høre om hvordan man havde haft dyre- og gladiatorkampe formiddag og eftermiddag her for at underholde folket, og i frokostpausen lavede man så offentlige henrettelser, mens de fleste gik ud for at spise – de har virkelig haft et andet syn på mennesker på den tid.

I 3-400 tallet begyndte Colosseum at forfalde ligesom resten af Rom, og Colosseum blev nu indrettet med butikker i buerne og ejernes boliger bagved. Herefter forfaldt det store kompleks endnu mere, og nu blev det overtaget af hjemløse.

Vi forlod Colosseum og skråede over gaden forbi triumfbuen for at komme hen til Forum Romanum, som var anden halvdel af turen. Her viste Luciana igen, at man bare skal mase på, hvis man vil frem – ligesom hun havde opfordret os til inde i Colosseum, hvis vi ville have billeder. Det var en fin taktik, men desværre også en umulig opgave at holde sammen på flokken, så et ældre ægtepar blev adskilt, så Luciana måtte ud af Forum Romanum for at lede efter ham – hvilket ikke lykkedes. Pinligt – det må bare ikke ske for en guide, og det ældre par var ikke forsynet med mobiltelefoner, så vi så aldrig Pete igen.

Nu fik vi gennemgået funktionen af de fleste store bygninger i det gamle centrum af Rom – Forum Romanum. Alt har været bygget i lag – man fornyede simpelthen byen ved at bygge oven på det gamle, så guiden kaldte det en lasagne-by. Størrelsen af bygningerne var enorm – de gamle romere kunne det-der med at bygge. Her var store offentlige badefaciliteter, og vand har man aldrig manglet i Rom – ikke mindst takket være de mange akvædukter, som førte friskt vand ind til centrum.

I slutningen af turen gik vi op til Palætinerhøjen, hvorfra man har en flot udsigt ned i Forum Romanum. Solen var ved at gå ned, og parken lukkede snart, så da guiden havde ført os helt ned UDEN at vi havde været på toppen af højen, sagde Hanne og jeg farvel til gruppen og spænede bogstaveligt talt tilbage op på højen, for at finde det ”rigtige” udsigtspunkt, som vi flere gange havde set nede fra både Forum Romanum og uden på den omkringliggende veje. Det lykkedes efter lidt snirklen, og vi fik vores flotte solnedgang fra toppen – og endnu flere billeder.

Nu kunne vi i ro og mag slendre ned af højen og tilbage til den cafe, som Hanne havde brugt tidligere på dagen. Her bestilte vi to ”grande” øl, og det blev taget meget bogstaveligt, for to skummende ét-liters krus ankom til vores store begejstring.

Vi spiste også, mens vi havde fin udsigt til Colosseum. Det blev mørkt, mens vi spiste, så på hjemturen var det oplagt at forevige det nu oplyste Colosseum, hvilket det ikke blev mindre imponerende af.

Til toppen

En da med en masse omkring-futten på et lille område!