Onsdag d. 27. august 2014                                        RETUR
                                                              
Så nåede vi at se alle de australske dyr – næsten!

Der var antydning af solskin og blå himmel, da vi vågnede, efter at vi havde hørt adskillige skybrud og haglvejr i løbet af natten. Vi mødtes til udcheckning og opbevaring af kufferter i receptionen kl. 9, men Marie var meget afvisende for at tage færgen over til Taranga Zoo, som ellers skulle være en meget stor oplevelse, så pga. det tvivlsomme vejr valgte vi i stedet det meget mindre ”Sydney Wildlife Zoo”, der ligger i Darling Harbour en lille times gåafstand fra hotellet. Vi nåede næsten denne i tørvejr, men paraplyerne var fremme et par gange.

 

Wildlife Zoo var en indendørs zoo med udelukkende australske dyr, og det var jo netop dem, som vi var kommet for at se.

IMG_0163 IMG_0165 IMG_0170

Her var meget fint,og de næste to timer blev brugt i selskab med små og store kænguruer (hvoraf én var i full-size plastic, så man kunne stå ved siden af den), alle de slanger, som vi heldigvis ikke var stødt på tidligere (hvoraf én var MEGET interesseret i et stort firben – find slangen i billedet ovenfor til højre), tasmanske djævle og selvfølgelig den super-nuttede koala, der som regel sover.

IMG_0207 IMG_0198-stitchx

Vi fandt dog én siddende i sit træ, der stoppede sig med eukalyptusblade. Wombat og næbdyr fik vi aldrig lokaliseret, men ellers fik vi vist set alle dyrene, som vi kom til Australien for at møde – ikke mindst den fem meter store krokodille Rex (?), som vi så på vej ud.

IMG_2026-1 IMG_0242

Signe fik også set verdens farligste fugl på nær hold – Kasuaren – der gav os lejlighed til at studere den klo, som så let som ingenting kan sprætte maven på en sagesløs person op!

IMG_0221 IMG_0225

 

Vi havde nu tid til at slentre gennem byen, og vi besluttede at vi måtte spise frokost under operaen med udsigt til Bay Bridge. På en sommerdag vil man normalt kæmpe om pladserne her, men i dag var det kun en slåskamp mod de enormt frække måger om at få sin mad i fred.

IMG_0249-50

En kinesisk turist-idiot (og dem er der mange af!) mågerne komme til sin froskot, mens han fotograferede de aggressive fugle, men her skred personalet straks ind, konfiskerede maden og viftede både fugle og turist væk. Sådan!

 

Vi tog turen tilbage gennem Botanisk Have i smukt solskin, hvor Sydney kortvarigt viste sig fra sin sædvanlige side med varme og blå himmel. Pigerne strandede på en bænk, mens Hanne og jeg skridtede blomster- og succulent-haven af. Vi så igen et blomstrende gummitræ –mon vores eget nogensinde blomstrer?

IMG_0259 IMG_0257

IMG_0260-stitch

 

Nu gik turen tilbage til hotellet, hvor vi fik pakket vores rygsække om i kufferterne, så vi var klar til 30 timers hjemrejse – iberegnet turen til lufthavnen med shuttlebus og ventetid i Bangkok og Dubai.

Som en sidste afskedssalut fik vi lige en gang tropisk regn, mens vi ventede på taxien.

 

Endnu en flot ferie, hvor Marie traditionen tro startede diskussionen om feriens højdepunkter. Der var bred enighed om Kings Canyon, Ayers Rock / Uluru, dykning ved Great Barrier Reef … og lidt overraskende nat-gåturen i junglen som feriens absolutte højdepunkter.

 

TOTALT udmattede traskede vi ud ad Ankpomsten i Kastrup Lufthavn, da vi blev mødt af to af Marie læse-veninder med vin og flag – sådan! Se lige Marie – hun smiler bredt for første gang i flere uger.

 

Til toppen