Mandag d. 25. august 2014 RETUR

Udsigt over storbyen Brisbane og zig-zag-flyvning retur til Sydney

Vi havde pakket lidt i går aftes, så udfordringen til morgen var at få tømt køleskabet. Tre slags aftensmad røg med videre til frokost, og der var én øl til overs – det var flot planlagt. (Og en lille flaske Gin … men det er en anden historie!) Vi købte en lille bog skrevet af den første O’Reilley på stedet og kastede os ud i den sidste nedkørsel, som egentlig er ganske nem, hvis man undlader at røre speederen og bremsen og triller ned i ro og mag en times tid i lavt gear.

Efter det sædvanlige stop i Canungra besluttede vi at spise frokost på ”Mount Coot-tha” med udsigt over Brisbane, og med sikker hånd guidede Hanne os derhen, så vi kørte vest om Brisbane uden at skulle i nærheden af storbyens centrum. Udsigten var ganske imponerende over hele byen og selve Brisbane-floden, der slynger sig omkring byen kun 6 kilometer fra bjergets top. Solen skinnede, og det var faktisk varmt at sidde i solen og spise.

Nu manglede den sidste etape mod ”Rental Car Return”, som bekymrede Hanne, men med vanlig sikkerhed kom vi derhen i en nordlig cirkel gennem byens yderkant, og det hele afsluttede i en tunnel med udfletninger under jorden, som IKKE var vist på kortet. Med kvalificerede gæt fik Hanne os ud af den rigtige afkørsel, og vi kom direkte til udlejningsfirmaet – godt gået. Vores venstrekørsels-eventyr var overstået uden ridser eller problemer – hvis man lige glemmer reglerne i de to-sporede rundkørsler.

Vi havde derfor to timer i lufthavnen til at læse og skrive dagbog, efter at shuttlebussen havde smidt os af. Da vi sad i flyet fik vi at vide, at vi lige skulle have ekstra brændstof på, og forklaring var nok, at et meget kraftigt uvejr drev ind fra øst fra havet med retning mod Sydney, så den sidste del af flyveturen fløj vi langs meget sorte skyer, og en del lyn var bekymrede tæt på mellem flyet og den tynde stribe sol, som kunne anes over horisonten under de kulsorte og truende skyer.

Godt at vi havde benzin nok til at flyve uden om dette ragnarok!

Vi overhalede dog uvejret og kom dog tørskoet ind til terminalen og videre til Macleay Hotel, det samme hotel som vi boede på sidst, så Marie kunne endda få de fingerringe tilbage, som hun havde glemt første gang. Pigerne købte øl og morgenmad, mens jeg hurtigt håndvaskede en trøje. Aftensmaden blev indtaget (næsten) i gulvhøjde, som man skal på en rigtig japansk restaurant, og der var både kold øl og varm saké, og de mange små retter til deling var super-lækre.

Der var heldigvis kun 100 meter tilbage til hotellet, for under middagen indhentede syndfloden os, og himmel og jord stod i ét med ufattelige mængder af vand, der fossede ned. Det var heldigvis stilnet lidt af, da i zig-zaggede hjem til hotellet under forretningernes udhæng.

Til toppen