Søndag d. 24. august 2014 RETUR

Mere regnskov, vandfald og glødende orme

Vorherre må have besluttet sig for at råde bod på de sidste dages syndflod, for solstråler gennem gardinerne afslørede, at vi forhåbentlig fik ordentligt vandrevejr i dag. Vi havde allerede aftalt med pigerne, at vi ville gå uden at vække dem, så vi passerede receptionen, mens dagens sidste gæster checkede ud.

Vi to straks fat på ”The Border Track” som fører de 23 kilometer til Binna Burra. Vi skulle kun gå halvdelen af turen og se et par udsigtspunkter, inden vi returnerede den samme vej. Stien var en tur gennem regnskov, som vi efterhånden har prøvet nogle gange på denne rejse, men man bliver ikke træt af at se på den myriade af former og fletværk, som regnskoven kan byde på, mens man lytter til de sære lyde fra fuglene. Læg mærke til hvordan Hanne ”drukner” i grønt virvar nedenfor til venstre.

Bemærk også de flotte svampe, der gror på de rådnende træer – og ikke mindst den store klippe, der er ved at blivve opslugt af rødder. Efter ca. to timers skarpt trav begyndte stien at blive meget mudret, glat og våd. Vi havde nået den ”border rim”, som gik på kanten af afgrunden til den nordvendte bjergskråning, så på få minutter skiftede vejret fra at være tørt og solrigt til en grå og blæsende oplevelse med mange dryp fra træerne.

Ved første udsigtspunkt mødte vi en massiv grå mur af udsigt. Det skulle da alligevel foreviges – storslået udsigt eller ej! Vi havde lige stødt på to vandrere, som så håbløst opgivende ud – deres oplevelse havde åbenbart ikke været god på turen fra Binna Burra. Vi forsøgte at glæde dem med, at resten af turen var tør, gik ned ad og var ”A Walk in the Park”. Vi vendte derfor om ved udsigtspunktet, og begyndte tilbageturen, der lige så hurtigt som før skiftede tilbage til sol og flot vejr, da vi forlod den nordvendte bjergkam.

Vi gik direkte tilbage til O’Reilley’s og var ikke trætte af at gå, da vi nåede tilbage. Vi ville have meldt os til dagens nattevandring kl. 20, men vi besluttede først at forsøge at gå turen selv – selvfølgelig uden en guide, og for at spare den horrible pris, som stedet ville have for at lade fire voksne deltage i turen. I det hele taget er alt her meget dyrt, men du er jo også midt i en luksus-oase i ødemarken på toppen af et bjerg.

Stien mod ”Glow Worm Gully” startede bag receptionen og førte forbi nogle ferielejligheder, der helt sikkert var mindre luksuriøse end villaerne, men de så hyggelige ud og har faktisk udsigt, hvis man bor på anden etage. Første stop på turen var ”Wishing Tree”, hvor den overraskende snørklede og stejle sti allerede havde ført os igennem to hule træer. Vi undrede os over, at man kunne tage denne tur som nattevandring. Vi drejede fra stien ved ”Wishing Tree” for at komme helt ned til ”Glow Worm Gully”, og nu blev stien nærmest ufremkommelig med faldne træer på tværs og glatte passager uden ordentlig fodfæste – her kunne man UMULIGT lokke folk ud efter mørkets frembrud, med mindre man planlagde at slå dem ihjel og røve deres værdier. Nede i selve ”gullyen”, afslørede en lodret væg ved et vandløb en masse små huller, hvor man sagtens kunne forstille sig små selvlysende orme stikke hovederne ud om natten.

Stedet var nu også ganske imponerende i det svage dagslys, som nåede herned.

Vi klatrede tilbage til ”Wishing Tree” og blev foreviget på skift under det enorme hule træ.

Vi gik nu videre ad stien, da vi ifølge kortet kunne komme tilbage til villaen denne vej. Kort efter så vi en malplaceret bænk ud mod et vandløb, hvor der reelt ikke var noget at se på, og kort efter var der er større samling af bænke. Aha! Det er nok her, at man kan sidde og se de små gløde-dyr om natten, men det er stadig noget af en klatretur i mørket.

Vi balancerede over et vandløb på planker og nåede nu ud i et ryddet område, hvor en underlig syntetisk summen fik os til at kigge op. Mennesker iført sikkerhedshjælme svævede hen over hovederne på os. Det måtte være ”’Reilley’s Zip Line Adventure”, som vi havde læst om. Vi kiggede lidt på de familier, som morede sig med at løbe op og tage en tur til.

Kort efter var vi ude på en sti, der førte op til villaerne, og her så vi afviser til det vandfald, som Signe havde set i forgårs. Vi passerede straks efter et skilt med ”Hidden Gully 80 meter”. Vi traskede de 80 meter ned og fandt igen en skrænt med bænke foran. Det var en bred sti med flotte trin, så det var jo nok her, at man tog folk hen om natten – her kunne vi sagtens selv gå ned igen – helt gratis.

Det tog os kun 5 minutter at komme hjem, så vi blev hurtigt enige om at gå herned igen i aften. Hjemme var Signe desværre lige gået på tur alene, så vi fortsatte straks tilbage til vandfaldet efter at vi pr. SMS havde aftalt med Signe at mødes ved receptionen kl. 16.30, hvor de viste en film om områdets dyr.

Vandfaldet krævede forcering af et par vandløb til, men det var flot i solen med et frit fald på 80 meter.

På vej tilbage forevigede vi lige husene, som alle er bygget med stolper på de stejle skråninger.

Vi mødtes med Signe og så en film om parkens dyr og natur, som dog hovedsaglig er fugle. På vej hjem rundede vi lige ”The Infinity Pool”, hvor poolens vandkant stopper i horisonten, hvis man ligge i vandet – blæret.

Herfra kunne vi se solnedgangen, men det var bidende koldt.

Da vi kom tilbage til villaen var Marie i jacuzzien, så den overtog Hanne og jeg med glæde iført to øl.

Det blev helt mørkt, og pigerne ville ikke med til Glødeormene, så Hanne og jeg tog den korte tur under en stjerneklar himmel iført to lygter. Nede ved bænkene slukkede vi lygterne og konstaterede, at der stadig var meget lys på himlen fra stjernerne. Først efter flere minutter i mørket begyndte vi at spotte små lys omkring os, lys der kortvarigt tændte og slukkede. De var meget svage, men der var en del af dem – stjernerne over os var dog langt stærkere, så det kunne forklare, hvorfor ormene blev udkonkurreret. Det var ”spookey” at stå i mørket, da der var mange raslelyde i underskoven omkring os – godt at her ikke er farlige dyr.

Vi gik hurtigt hjem i den kolde og blæsende nat, og de to unge damer foran dekadent amerikansk reality TV glædede sig over, at de ikke havde forladt sofaen under tæpperne. Køleskabet blev tømt, så der var tre slags mad inkl. nylavet fisk med grøntsager, og da vi var færdige med at spise 19.45, glædede vi os over, at vi IKKE skulle ud på nattetur. Vores behov for frisk luft blev mere end dækket i dag.

Til toppen