Tirsdag d. 19. august 2014 RETUR

Flere krokodiller, oversvømmelser og farvel til junglen

Vi spiste sen morgenmad, så vi blev nærmest smidt ud af restauranten kl. 9.30, da traktementet officielt sluttede. Man tager tider MEGET alvorligt i Australien. Marie havde ikke deltaget i morgenmaden, da hun sov for tungt til at blive vækket, hvilket Signe heldigvis bevidnede, da Marie lettere fornærmet nåede overfladen. Der var derfor tid til at skrive dagbog, inden vi forlod området.

Vi kørte tilbage til færgen af den snoede, kasuar-fyldte strækning, som i dag var helt ryddet for de store fugle. Lige på den anden side af færgen lå Crocodille Express’s anden ”gate” hvor vi havde en gratis tur til gode – dog kun, hvis der var andre betalende til den kommende tur, og det var der ikke til næste tur. Skulle vi vente tre kvarter og satse på, at andre ankom?

Den venlige dame i kontoret, hvor indgangen var formet som gabet på en gigantisk krokodille, gjorde alt for at forsøde vores ventetid med kaffe og et stort læs bøger om Australiens flora og fauna, så bådtur eller ej så hyggede vi os fint. Damen viste også billeder af krokodille-kontoret for præcis 4 måneder siden under oversvømmelsen, hvor man kun lige kunne se taget af huset – vandet var steget og faldet på 24 timer med store skader til følge. Utroligt at man har kunnet få alt tilbage til normalen siden 12. april!

Turen blev til noget, og vores kaptajn i dag hed Jan, som bød ”de danske gæster” velkommen lang tid før vi satte foden på dækket. Vi fik helt andre historier fra ham i dag, bla. oplysninger om at krokodiller spiser sten både for at tynge sig ned i vandet, samt for at bruge stenene i mavesækken til at knuse de mudderkrabber, som de ofte spiser.

Der var mange større krokodiller her til morgen, og vi fik et godt syn på den store ”Scarface”, som er boss på denne del af floden, på trods af høj alder og mangel på tænder – så må man styre løjerne alene ud fra sin størrelse. Vi så meget lidt andet på den både fine og solrige tur.

Vi sagde igen pænt farvel til Jan, og så gik turen tilbage mod floden mod ”Daintree Rainforest Discovery Center”, hvor vi i dag først spiste frokost på de bænke, som vi også havde brugt den første dag i området. På Regnskovscentret fik vi udleveret audioguides, som vi kunne aktivere på tyve steder langs ruten, der førte os gennem regnskoven i 5-10 meters højde, mens vi lyttede til info om dyr og planter.

Fremme ved parkens høje tårn skulle vi 30 meter i vejret, så vi kunne kigge ned på taget af regnskoven. Det var flot vejr, men der var næsten ingen tegn på liv i den tætte bevoksning, så nede på jordniveau igen besluttede vi at tage til ”boardwalken” hjemme i stedet for her. På parkeringen dukkede der selvfølgelig en stor struds op – her ER skam liv.

På vej tilbage var vi lige nødt til at holde ind ved vores favorit-vejskilt, som viser et vejbump og en advarsel mod de store kasuar-fugle. Morsomme folk har tegnet lidt på vejbumpet, så det nu forestiller kasuar FØR og EFTER en påkørsel.

Vi efterlod pigerne hjemme og traskede over til købmanden for at købe vand. Signe var halvsløj og forkølet (forventeligt efter tre dages dyk), så vi kiggede efter take-away mad, hvis hun var for sløj til at spise ude. Mulighederne var meget få i dette område. Det var en superfin tur de 1200 meter på træfortov gennem en temmelig cyklon-hærget regnskov her helt tæt på kysten, så det var igen en anderledes oplevelse. Her blomstrede træerne på en helt ny måde – blomster direkte på stammen.

Vi så en del fugle, og under en bro i det lave mangrovevand, så vi en ”eel-tail catfish”, der lignede en mellemting mellem en lille muræne og en stor ål. Vandet her skiftede farve mellem dyb rødbrun til klar grøn på få meter – fascinerende!

Nede på stranden var skyerne smukt oplyste af den nedgående sol, så vi nød vores sidste aften i troperne.

Tilbage i huset meldte Signe sig forkølet men ellers frisk, så efter en fælles indsats for at tømme to halve flasker vin, traskede vi over til restauranten for at spise. Der var ingen ledige borde, hvilket var fint, for det gav os tid i det bløde sofaarrangement med en øl eller drink, mens vi checkede fly og kommende hoteller på nettet. Det lykkedes dog ikke at få verificeret noget, da Internet-forbindelsen var sløv. I stedet kastede vi os over bestilling af maden, der var alt fra risotto, lam, fisk og krokodille – det sidste smagte lidt som sej kylling. Det var utrolig god mad her midt i junglen, og en god afslutning på vores trope-del af turen, der dog lige blev skyllet ned med en øl i mørket på terrassen med natlydene omkring os.

Til toppen