Vækkeuret
var IGEN sat – vi har rekord-mange vækninger på denne tur, og i dag skal vi
på snorkle/dykkertur på ”The Great Barrier Reef”.
Efter en meget lille morgenmad gik vi til havnen, hvor det gode skib Sea
Quest ventede på os sammen med for mange andre mennesker. Vi lagde
hurtigt Cairns bag os. To tredjedele unge piger / en tredjedel unge mænd – og
sikkert to-tre ægtepar på vores alder. Det var
faktisk svært at finde siddeplads på det meste af turen, men det skyldes, at
vi havde sat os udenfor, hvor der var sol og hermed også tykt af unge
mennesker, der arbejdede på en solskoldning, hvilket tydeligvis var lykkedes
sidst på dagen i det flotte vejr, som vi havde i dag på revet. På trods af
mangel på vind og indtag af søsygepiller blev både Marie og Hanne temmelig
sløje, men de gik alligevel med i vandet efter 1½ times sejlads fra Cairns,
hvor vi nu lå ved ”det ydre rev”. Marie skulle
dykke med et lille hold, så Hanne og jeg tog våddragter på og fik
dykkerfødder – masker havde vi selv med, og så var det i baljen. Her var
mange fisk, men der var ca. 5 meter ned til korallerne, så man kunne kun
komme tæt på ved at dykke helt ned. Hanne spottede en skildpadde, som
åbenbart var tryg ved de mange snorklere, indtil
den skulle op efter luft, hvor vi så kunne stikke hovedet op sammen med den –
fedt! En enorm fisk på ca. en meter svømmede rundt om os – den var enorm. Det
er her, man kommer i tanke om, at hajer også er store fisk. Der var en
helikopter over os og de mange andre både det meste af tiden – fløj den med
turister eller holdt den øje med hajer? Vi så i hvert fald ingen hajer på
turen. (Det gjorde Signe – selv om det var små hajer!) Efter en
times tid var vi oppe igen, og vi var klistrede af salt, og nu gyngede båden
desværre så meget, at Hanne ikke deltog i frokosten ombord, som var salater
og store boller med diverse kødfyld – meget fint. Sidste dyk
var Hanne ikke helt klar på, så Marie trak i trykflaskerne igen og forsvandt
med sit hold, og jeg nød koralrevet, der nu lå kun 2 meter under overfladen,
og således var meget tæt på. Her var lidt færre fisk, men vi havde set
rigtigt mange lige ved siden af båden, da vi hoppede i, da man havde smidt
brød ud til dem – det er ligesom at fodre duerne i parken. En enorm fisk blev
kløet på læberne, hvilket Marie efterfølgende bekræftede, at den godt kunne
lide. Oppe igen
fulgte en længere manøvre, hvor man udvekslede passagerer med et søsterskib,
hvor folk kunne overnatte på revet, og så fulgte 1½ times retursejlads
tilbage til Cairns, hvor de unge mennesker fik de sidste stråler til den
perfekte solskoldning på plads. Vi var også pænt røde i hovederne, selv om vi
havde siddet i skyggen på båden hele dagen. Tilbage på
fastlandet fik vi lige set pelikan-eskadrillen lande og indtage deres lille ø
foran promenaden. Vi købte
stort ind i Woolworth, så vi har alle fornødenheder (altså øl & vin) til
de næste par dage nordpå, og så blev der lavet pizzaer i den helt store stil. |
|