Torsdag d. 14. august 2014 RETUR

En dag med en lille dinosaur, de første kænguruer og et katedral-træ

Hvad? Det var gråt og småregnede udenfor … ganske som meteorologerne havde lovet i går. De behøver da ikke at holde disse løfter! Dagen startede derfor med kaffe og dagbog på den lune terrasse. Efter morgenmad, tøjvask (med store ophængningsproblemer – man må IKKE hænge tøj inde på altanen!!!) tog Hanne og jeg afsted på den planlagte tur.

Vi startede på en tankstation på vej ud af byen og købte et ordentligt kort. Vi udpegede en mulig rute på kortet med mottoet: ”Vi standser, når vi ser noget spændende”, hvilket er meget usædvanligt, da vi plejer at have et dagsprogram, som kunne dække en hel uge.

Vi kom hurtigt op på en meget snoet vej, som førte os over bjergene lige syd for Cairns. Bevoksningen var høje eukalyptustræer – men helt uden koalaer. I det hele taget var her udbredt mangel på dyr. Dog var her en meget stor frø med en bred mund, som nogen havde sat på klippen – meget morsomt.

Udsigten tilbage over dalene var flot og dramatisk med tunge skyer, men vi kunne observere det i tørvejr uden regn. Vi holdt ind mange gange, og da vi kom over toppen af bjergene, skiftede vegetationen fra tæt til helt uigennemtrængelig regnskov.

Lokket af et skilt, tog vi en afstikker mod et ”stort træ” og en dæmning, og det bragte os ind over træ-frit (sikkert ryddet) land med græs og mange køer.

Ved en info-post ved National Parken så vi, at vejen længere fremme blev til jordvej, så vi kunne ikke komme rundt til dæmningen med bilen. Vi sneg os videre til ”Cathedral Fig” uden at komme på jordvej. En kort sti gennem meget tæt regnskov førte os hen til attraktionen, og dette træ er nok den største vækst, vi nogensinde har set på ét så lille område.

Stammen består af hundredvis af små og større snørklede grene, der søger mod jorden, og dette fletværk danner en fuldstændig abstrakt stamme, der danner grobund for alverdens andre vækster, inden træets krone folder sig ud over junglen 40 meter over os – et helt fantastisk syn, der snildt kunne være kulisse i et Tolkien-eventyr. (Disse træer HAR faktisk inspireret filmskabere – mere om dette på vores nattevandring i Ferntree nord for Cairns.)

Der er en fin gangbro rundt om træet, og vi gik længe rundt og fotograferede, selv om det er umuligt at gengive dette monstertræ på ét billede.

Fig Tree Facts

Dette figen træ starter sit liv ved at et dyr spiser figen frugten i toppen af et træ. Her efterlades et frø, som spirer og danner en lille vækst i toppen at værts-træet. Når spiren er kraftig nok, sender den en lang rod ned til jorden, så den selv kan begynde at suge vand og næring fra jordbunden. Med tiden sendes flere rødder ned, og flere træer kan også vokse sammen. Til sidst kvæler Figen træet simpelthen sin vært, og således opstår disse imponerende vækster, der giver liv og gro-muligheder for så mange andre dyr og planter i regnskoven.

Dette imponerende træ har en omkreds på 44 meter. Man gætter på, at det har stået her i mere end 500 år. Træet er så tæt, at det er svært at gætte på højden, men man estimerer, at træet svarer til en femetagers bygning, dvs. lige under 50 meter, og den dækker et åmråde på 2000 kvadratmeter – svarende til to olympiske svømmebassiner.

Begejstrede over afstikkeren kørte vi tilbage til vejen og fortsatte den planlagte cirkel. Næste ”lokkemad” var ”Crater Lakes National Park”, der lokkede med et toilet, men her var en kort sti gennem den tætte jungle, som vi måtte prøve. Skovbunden var mudret men heldigvis flad, så det var en ”tæt på naturen” oplevelse i den tætte bevoksning, der inkluderede lianer til at svinge i – hvilket selvfølgelig blev afprøvet.

Og vi var ikke den eneste, som gjorde dette. Vi hørte en par karakteristiske Tarzan-hyl, som mænd helt sikkert kun udstøder, når de svinger i lianer.

Tilbage ved søen blev den medbragte frokost indtaget under streng overvågning af en lille dinosaur, der gjorde alt for at komme tæt på os – ligheden mellem små ”raptors” og disse kalkuner er slående, men vi slap da for at blive bidt.

Vi indså nu, at hele den planlagte cirkel ikke kunne gennemføres i dag, så ruten blev re-planlagt til at føre os hurtigere hjem, hvilket ville være via Kuranda, hvor vi jo var i går. Vi købte dog først kaffe til turen i Atherton, og så gik det gennem mere beboet og opdyrket land på vej nr. 1 – lige indtil Hanne skreg STOOOOP, og bilen måtte kastes ind til siden på en lille jordvej – der var kænguruer på marken, som vi lige havde passeret. Jeg måtte blive i bilen, da vi holdt ret ulovligt, men Hanne løb tilbage langs den trafikerede vej for at forevige de specielle dyr. Imens opdagede jeg så en struds på den modsatte side af vejen – langt væk – men definitivt en slags struds.

Ja, de er ikke nemme at få øje på, men der ER tre små kænguruer! De lokale har sikkert rystet på hovedet over denne opførsel. Således fik vi to dyr på trofæ-listen på under fem minutter, selv om de var ret langt væk.

Resten af turen kendte vi fra bustransporten i går, hvilket var en fordel, for der var meget trafik nu – heldigvis mest imod os. Over vores hovedet svævede de små kabiner – de har ikke en helt så flot udsigt i dag med de mange skyer.

Tilbage i Cairns begyndte det at regne, men vi fandt en parkering foran Woolworth, så vi kunne købe aftensmad i næsten tørvejr. Marie bekræftede, da vi kom hjem, at det havde regnet HELE dagen, så vi havde været heldige på turen. Signe var draget afsted på dykkertur i silende regn, så vi krydser fingre for, at de får bedre vejr. Den hjembragte lammesteg var overdådig, og så så vi lidt TV – desværre med udsigt til regn igen i morgen.

Til toppen