Fredag d. 08. august 2014 RETUR

En dag i Kongernes Dal … ”Kings Canyon”

Uret ringede igen kl. 7, men vi havde allerede været oppe for at trække gardinerne fra og åbne til jacuzzien, så vi kunne ligge og se solen stå op på de små lammeskyer.

Farven var fantastisk, så vi pakkede os ind i tæpper og tog en kop kaffe med ud på den lille terrasse, hvor vi sad og skrev dagbog og læste, indtil solen kom op over den lille vold med de mange giftige græskar foran husene.

Der var fuld ”English breakfast” på bistroen over for receptionen med alt fra scramleæg og bacon til frugt, juicer og endda ”Danish”, så vi var stopmætte, da vi gik tilbage for at lave frokost til dagens vandreture.

Det var en kort køretur ud til Kings Canyon, hvor man bliver truet med død og undergang, hvis man går midt på dagen i sommerheden. Vi nøjedes med ca. en liter vand pr. næse, og vejret var som dansk sommer med lette lammeskyer – perfekt til vandring. Turen lægger ud med en stejl stigning på 150 meter med kun 300 meters fremdrift, men til gengæld er det lavet som fine trappetrin i klipperne.

Det er ikke rigtigt hårdt – man er kun oppe i ca. 800 meters højde, så der bliver ikke iltmangel. Hele Kings Canyon er gammel havbund fra dengang, hvor Antarktis ikke var frossen, og de ildrøde klipper er fint lagdelt over alt. Vand, vind og vejr har slidt alle formerne i klipperne, og specielt vandet har gravet hele canyon-kløften.

Klipperne eroderer i lag, og dette danner helt naturlige trin på hele ruten – godt hjulpet af lidt cement og veltilrettelagte sten, hvor der er brug for ekstra trin. Billederne nedenfor er væsentligt mere dramatiske end virkeligheden … men det skal man selvfølgelig ikke afsløre.

Det er i det hele taget en fantastisk gåtur med sære landskaber og åndeløst flotte udsigter. Det er som at gå i en helt anden verden.

Vi spiser lidt af frokosten på nogle holdt og drikker den medbragte væske, men vi koger ikke i solen som frygtet.

Ved ”Garden of Eden” vil Marie videre – hun vil hjem og spille tennis, så afstikkeren til denne kølige og grønne oase i den smalle kløft under os må blive ”næste gang” vi kommer forbi.

Man undrer sig på vejen over, hvordan dette landskab med dybe kløfter og toppede klippebakker er opstået. Det kan et par informationsskilte heldigvis råde bod på:

De dybe kløfter er selvfølgelig skabt af floder, der har gravet sig ned i dybden, og de toppede klipper er skabt over 20 millioner år, ved at vind og regn har gravet kløfter i nord-syd og øst-vestlig retninger, som med tiden har fritlagt firkantede blokke. Disse blokke er så efterfølgende blevet rundede af tidens tand. Forbløffende! Men et helt enestående landskab – det er det.

Vi er tilbage ved bilen efter de 3-4 timer, som turen skulle tage på trods af enorme mængder af holdt til at fotografere. Det har været (og ender med at blive) et af turen absolutte højdepunkter.

Tilbage på hotellet tager vi en times slapper på terrassen, og så vil pigerne spille tennis.

Hanne og jeg kører tilbage til Kings Canyon og tager slendreturen på en fortovslignende sti ind til bunden af kløften i det smukke, bløde solnedgangslys hvor månen til sidst titter frem. Lyset får klippernes tegninger endnu bedre frem end i formiddags, og det hele gløder omkring os. Det er en tur på en time, så vi er tilbage til et glas vin på terrassen inden det bliver helt mørkt – det kan man jo ikke misse.

Aftensmaden bliver deling af 3 pizzaer med fadøl i bistroen, og så kan vi lige nå en tur i jacuzzien under fuldmånen, så alt andet lys er slukket i lejligheden. En perfekt feriedag i vildmarken … det som australierne selv kalder ”the outback”.

Til toppen