Torsdag d. 07. august 2014 RETUR

I Australien kan man lege på motorvejen!

Vi har en lang køretur foran os, så uret var blevet sat til kl. 7, på trods af at det var Hannes fødselsdag. Fødselsdagsmorgenmaden var overdådig (og magen til de andre morgener), men der var kun en enkelt pakke med hjemmefra – vi holder foto-fødselsdag, når vi kommer hjem.

Så var det udcheckning og afsted. Dog skulle bilen have benzin og bagagerummet ekstra vin og øl, men ”Bottle Shoppen” åbnede først kl. 14, og det gik op for os, at vi ikke anede om bilen kørte på benzin eller diesel. En bil magen til vores tankede benzin, og da vi havde lokaliseret instruktionsmanualen, kunne vi sammenligne de små bogstavkoder i motorrummet med bogen – og vi var temmelig sikre på, at vi skulle bruge benzin, så det blev det. Og bilen kørte fint videre!

Vi gentog de første 30 km fra gårsdagens tur, men drejede ikke af mod de mange gå-steder. I stedet gik turen mod Hermannsburg, hvor vi skulle købe et ”tur-pas” til vejen mod Kings Canyon, da vejen tilhørte aboriginerne. Hermannsburg var meget speciel. Det var TOTAL DRY LAND, dvs. ingen alkohol. Skiltet på tankstationen, hvor vi skulle købe adgangen til vejen proklamerede: ”If you drink and drive, You’re a bloody idiot!”

Butikken var det mest skrabede vi nogensinde har set, og højdepunktet inden for kødvarer var ”frosne ROO TAILS” … altså kænguru-haler.

Formedes ca. 10$ fik vi vores pas, og vi kunne fortsætte den korte vej videre af asfaltvejen. Så stod den på rødt støv så langt øjet rakte i både forrude og bakspejl de næste ca. 200 kilometer.

Vejen var overraskende bred, og visse steder lige så plan som asfalt, så man susede afsted med 90 km/t. Mange steder var der dog vaskebræt-vej, men satte man hastigheden ned, så bumlede det helt vildt, så vi forsøgte at holde de 80 km/t. Vi mødte langt flere biler end forventet, så man følte sig egentlig ikke ensom.

Efter 100 km, som var ca. halvdelen af turen, holdt vi ind i skyggen for at spise ”Chinese Take Away”, men det var faktisk for køligt, så vi rykkede ud i solen og spiste. Som noget helt nyt fik ungerne lov til at lege på motorvejen – dog uden barberblade. Vi sad en halv times tid og spiste, mens vi vinkede til de 2-3 forbi kørende – man holder lige øje med, at der ikke er problemer ved holdende biler.

Landskabet blev mere kuperet og vejen både dårligere og mere snoet efter frokosten, så det var mere ”bumlet” – men langt fra en 4WD-vej. (Four Wheel Drive … og det var vores bil faktisk!) Da vi passerede et reelt bjerg/bakketop, havde man valgt at lægge asfalt på de stejle hårnålesving – tak for det.

På trods af skiltene så vi absolut ingen dyr, men nogen havde lagt masser af græskar ud i vejkanten, da vi nærmede os ”Kings Canyon” … var det foder til kamelerne?

Absolut ikke. Man forsøger at udrydde de vilde kameler i Australien – og melon-græskarene, som lå over alt var ”prickly paddy melons”, som faktisk er giftige – disse på billedet ovenfor lå lige uden for huset, som vi fik i Kings Canyon Resort. Melonerne anses som ukrudt, men de er tilsyneladende ikke lige til at udrydde.

Det var et lækkert værelse med højt til loftet og spa foran et stort vindue i jordhøjde – alle husene var indhegnede, så man ikke lige gik tur foran spa-værelserne. Vi slappede af en times tid – pigerne forsøgte at spille tennis, men banen var optaget.

Vi gik ned til solnedgangsplatformen, hvor der var sort af mennesker med en øl i hånden og udsigt til de røde bjerge, der blev belyst fra den nedgående sol.

Det var smukt, men da solen gik ned bag en sky, besluttede vi at komme forrest i køen, så vi traskede over i den store barbeque-restaurant, der var en åben hal med store bord/bænke-arrangementer og en cowboysanger på guitar.

Det var meget fin mad og øl, og der var stor tag-selv salatbar. Så fik vi set kænguru i dag – i hvert fald på tre af de fire tallerkener. Mætte og tilfredse med fødselsdagsmiddagen gik vi tilbage til værelset og snakkede ½ times tid, inden pigerne gik ind til sig selv, og vi hoppede i jacuzzien. Efter lidt tid i det varme vand kom Hanne på den idé at slukke alt lys, og så kunne vi ligge i vandet og kigge op på den klare himmel med de månebelyste små skyer og klippeprofilerne i forgrunden – fantastisk!

Til toppen

Det normale kort fra GPS-loggeren …

… er faktisk sjovere i dag med satellitfotoet af vejen på den røde jord! Der er INTET andet end rødt støv på ruten.