Vi mødtes allerede kl. 8 til morgenmad – ikke fordi vi
havde travlt, men fordi vi regnede med ikke at kunne sove længere. Der var
avis udenfor døren hver morgen, og aftenens TV-program afslørede, at redaktørens favorit var Borgen. Pigerne ville
gå i byen, mens Hanne og jeg ville øst for byen og gå ”The Coastal Walk”, så vi forlod
hotellet i to hold. Hanne og jeg gik deb sædvanlige
stejle vej ned til havnen i centrum af Sydney, hvor alle de små færger går i
rutefart til mål langs kystbyer omkring centrum. Havnen kaldes ”Cirkular Quay” … det sidste
udtales ligesom ”Key” (nøgle). Damen i billetlugen
anbefalede os at købe løse billetter i stedet for et dagspas til 23$, så for
2*6$ købte vi enkeltture til ”Watson’s Bay”, som
ville bringe os mød øst ad vandvejen – absolut ikke den hurtigste rute, men
vi ville gerne have sejlturen ud af Sydney centrum. Vi ventede på
en let duvende platform med udsigt til ”Harbour
Bridge” og operaen, og solen skinnede igen smukt fra en skyfri himmel. Vinter
i Sydney kan absolut anbefales på en dag som denne. Vi satte os på soldækket
af den flotte katamaranfærge, der var noget mere elegant end den hjemlige
linje 2A, og så nød vi den smukke tur i fuld fart ud af havnen forbi operaen,
hvor vi hurtigt lagde Sydney skyline bag os. Turen til Watson Bay tog kun 15 minutter, og vi
lokaliserede hurtigt busstoppestedet et stykke fra havnen. Man kunne købe
billetter til bussen i kiosken ved siden af stoppestedet, men manden bag disken
kunne ikke forstå, at vi ville GÅ fra ”Bondi Beach”
til ”Cogee Beach” … jamen … det er jo det, som alle
turister gør! Med fire billetter i hånden nåede vi nu op på 21$, så det var
ca. halv pris i forhold til dagsbilletterne, så vi sendte damen i færgekiosken
en venlig tanke. Bussen kom, men billetmaskinen var ikke varmet op,
forklarede chaufføren med et smil, så vi gik ind uden at klippe de to
billetter – hvilket i den sidste ende betød, at vi havde to ubrugte billetter
med tilbage til Danmark! Meget kort efter start var der et helt utroligt view tilbage over Sydney med skyline og det hele – vi
burde være stået af og have nydt synet, men vi ventede og stod først af på
den berømte Bondi Beach, hvor alle skal bade eller
surfe. (Billedet er derfor hugget fra nettet!) Bondi Beach må være Sydneys svar på Copa
Cabana eller Waikiki
Beach på Honoloulu, men i dag var her ikke
fluepapir – det er jo vinter. Folks beklædning var igen helt til
yderlighederne: Solende i badetøj og gående med store frakker, halstørklæder
og hætten slået op! Vi var nok et sted midt imellem. Her var mange surfere i
vandet, og med mellemrum var bølgerne tilstrækkeligt store til at de kunne
tage en flot tur med hvidt skum under brædderne. Kystlinjen
var smuk med kunstnerisk buede og abstrakte former i de glatte, mangefarvede
og gennemhullede sandstensklipper. Der blev sprøjtet sand ud fra nogen af
hullerne, og et nærmere eftersyn viste, at hullerne var beboede. Her var en
del vandrere på de luksuriøse stier, der var både bræddeklædte og til tider i
rustfri stål. Her var også mange motionsløbere, der prustede op og ned ad de
mange trapper. De fleste bøger anbefaler gåturen fra Bondi
til Bronte Beach, Men ”Turen går til” mente, at man
skulle gå videre til Cogee Beach, da dette var den
smukkeste del. Det er nu ikke helt rigtigt, men vi passerede en enorm stor,
gammel kirkegård, der lå smukt på kanten af afgrunden mod havet og var et
orgie i monumenter – ikke nødvendigvis smukt, men meget anderledes. Der var mange
små klippefyldte indhak, hvor maleriske fiskerbåde var lagt op på det lille
hvide stykke sand. Vi spiste den
medbragte frokost med udsigt til havet, og kort efter var vi i Cogee. Her undrede vi os over, at nogen havde efterladt
deres mobiltelefon i en blomsterbusk, men det var selvfølgelig én af de
frække, mangefarvede papegøjer, der kopierede ringe-tonen
perfekt og grinede ned på os, da vi stirrede op på den. Nu løb vi
direkte op i en bus – denne gang virkede billetautomaten. Vi susede tilbage
mod Sydney og pigerne, og vi aftalte at mødes på Circular
Quay, men vi havde tid til at springe af bussen for
at gå gennem en del af byen fra Hyde Park. Ja!
Mange steder hedder det samme som i London. Vi stilede mod ”The Victoria
Building”, og på vejen passerede vi meget billig sushi, men det var desværre
for tidligt at købe aftensmad. Victoria-bygningen
var virkelig så flot, som beskrevet i alle brochurer. Vi fandt en café på
øverste dæk, som er overdækket som en botanisk have. Her var udsigt ned
gennem alle etager i den gamle bygning – det var rart at strække ud. Pigerne
ventede ved færgeterminalen, og her fandt vi dem ved 16-tiden, udmattede
efter en hel dag på benene i den store by. Efter en kop kaffe kom de dog så
meget til overfladen, at de gerne ville købe sushi med hjem, så vi gik
tilbage og fik fremvist nye områder af meget stedsikre Marie. Her er det
området ved Woolloomooloo – hvordan kan man have 8
O’er i et stednavn? Vi købte
vildt meget sushi for kun 70 kroner – det må blive turens billigste aftensmad.
Der var et stykke hjem, så turen fra færgeterminalen via sushikiosken og til
hotellet var ”lige” 7 kilometer ekstra gennem denne flotte by. Har Sydney
ingen bagsider og slum? Vi stødte i hvert fald ikke på det. Vi sank alle
ned med et glas vin på hotellet, mens det blev helt mørkt over operaen og
havnen i det fjerne, og sushien blev indtaget i meget udmattet stilhed – og
så var det tidligt i seng. Vi skal op kl. 3 i nat for at komme til lufthavnen
og videre til ”Det Røde Centrum” af Australien via Alice Springs. |
|
Den lille
GPS-logger kom på overarbejde i dag – det var en fin rundtur i og omkring
Sydney: