Vi
sov pænt længe og var udhvilede til dagens hjemtur, da vi vågnede. Der blev
spist morgenmad i hotellets bar-område igen, og vi kunne høre på TV, at man
diskuterede gårsdagen afslutning på TV-serien ”Breaking Bad”, som vi er helt slut efter 6 år i USA. Vi
lukkede ørerne, så vi ikke hørte noget. Da vi havde pakket lidt mere, havde
vi så god tid, at vi kunne se endnu et afsnit ”Breaking
Bad” i stedet for at tage tidligt i lufthavnen. Vi fik uden
problemer tanket bilen helt op og afleveret den, og så slæbte vi vores
kufferter op i en shuttlebus, som kørte os videre
til lufthavnen. Indcheckningen gik helt i fisk, da
alle tre kufferter var 3-5 pund for tunge, så en større ompakning
og udsmidning af gammelt tøj startede midt på gulvet foran skrankerne. Det
meste af ompakningen gik dog på at få alle de tunge
bøger over i vores rygsække. Det lykkedes,
og således sparede vi 200$ PER KUFFERT – men vi var temmelig svedte, da vi
var kommet igennem security og sank sammen foran
Gate B46 – præcis to timer før boarding … ned med pulsen … ferien er slut …
nu skal vi slappe af de næste mange uger og hygge med at se de mange billeder
fra en fantastisk stribe af oplevelser, som vi slet ikke kan erindre lige nu
– så vi glæder os allerede til at gense det hele igen. Da vi lettede,
glædede vi os over, at vi ikke skulle køre den lange tur over prærien … som
er fuldstændig flad herfra og til Chicago, hvor vi skifter fly til København. Og hvor langt
fik vi så kørt denne gang? Afleveringskvitteringen fra bilen sagde 7.258
kilometer … det er da også en sjat. Og som noget
helt specielt, så har vi rent faktisk tabt os på denne tur, så megen motion
kan overvinde fritter og amerikansk livsstil! |