Onsdag d. 25. september 2013 RETUR

En lodret flodseng med læssevis af knogler – og gamle Josie’s eneboerhytte

Noget kvæstede efter en dårlig nats søvn indtog vi morgenmaden lige før lukketid kl. 9 i den lille café ved receptionen. Herefter var der mindre end ½ times kørsel til ”Dinosaur National Monument”, hvor første mål var infocentret. Her fik vi en guide over muligheder og vandreture, men først skulle vi se selve udgravningsområdet, hvor man lige har bygget et nyt flot center OVEN PÅ selve udgravningen, da det gamle center var ved at styrte sammen – til stor fare for de besøgende.

Det havde været en katastrofe, hvis bygningen var styret ned og havde ødelagt … alle de flotte dinosaurskeletter – skidt med de besøgende. Stedet var nemlig intet mindre end fantastisk. En 100 meter lang skrånende næsten lodret ”limestone”-væg var dækket med store knoglerester, der skød ud af klippen alle steder … selvfølgelig omhyggeligt fritlagt.

Man kunne studere det fra gulvet, men man kunne også gå op på første sal, og oppe var der placeret store computerskærme, der samlede skeletterne foran os til hele dyr i små animationer, når man trykkede på skærmen på et vilkårligt ben efter at have lokaliseret det på væggen overfor – det var blæret og informativt.

Ovenfor til højre ses de computerskærme, som man kunne ”samle” skeletterne på. Trykkede man f.eks. på kraniet af den store ”Camarasaurus”, så blev den placeret på det store dyr, og resten af knoglerne på væggen overfor blev også ”fløjet” på plads i dyret.

Jeg spurgte en ung kvindelig ranger, om der var en tidlinje mellem den nederste og øverste knogle på væggen, da lagene jo må være bygget op med tiden, men her dummede jeg mig, da lagene i klippen tydeligvis lå på skrå. Denne overflade havde været en flad flodseng, som med bjergenes dannelse havde løftet sig op i denne praktiske udstillings-vinkel, så man nu kunne kigge direkte ind på den. Dette var endnu mere tydeligt, da vi kom udenfor på gåturen senere. På gåturen så vi også på et kort, hvordan det Nordamerikanske kontinent nærmest havde været del i to stykker af et hav, der strakte sig ned fra nord, og da dette hav trak sig tilbage, døde mange af dinosaurerne af sult og tørst og faldt døde om på kanten af havbunden.
Forskerne mener dog også, at nogle af dyrene druknede, da de blev fanget i de tørre floder under kraftige regnskyl. Dette skete for 149 millioner år siden i den periode, der hedder Morrison – derfor hedder klipperne her ”The Morrison Formation”. Her er ingen skelletter af fisk, krybdyr, pattedyr eller små dinosaurer, da disse små skeletter er blevet skyllet væk med vandet – kun de store dyr har fundet endelig hvile her, så udvalget i klipperne er ikke dækkende for diversiteten af liv på dette tidspunkt, selv om her er rester af over 400 individer. De forskere, der finder en ny art, får selv lov til at navngive typen, og hvis man kigger på dinosauren til højre, så kunne man nok gætte på, at denne er opkaldt efter en ”Jim Madsen” … lyder unægtelig dansk!

Det passede nu med, at vi lige kunne nå at spise et æble og tage vandresko på, så kunne vi deltage i en vandretur i klipperne omkring centret og få mere information. Den førnævnte unge ranger, Celia, dukkede op ved vores bænke og skulle være vores vært – hendes sidste omvisning i denne sæson – vi er altså igen tæt på sidste tur og vinterens komme. Lidt underligt i betragtning af at der var solskin og meget varmt. Celia grinede over, at hendes karakteristiske rangerhat var lidt for stor, så i dagens tiltagende kraftige blæst betød det, at hun hele tiden måtte have en hånd på den, for at den ikke skulle blæse væk.

Der var tre andre par med på turen, og alle der ikke havde snor i hatten, opgav at medbringe en sådan. Vi fik en fin og underholdende rundvisning af Celia, der selvfølgelig ikke var uddannet palæontolog, men så hørte vi i stedet om områdets planter og dyr og de mange oversvømmelser, der gennem tiderne havde skabt de mange forskellige aflejringer hernede i Utah.

Celia viste med udstrakte arme en tidslinje fra jordens skabelse, livets opståen, dinosaur-tiden og menneskets tilstedeværelse, der bogstaveligt talt er med på det yderste af neglene. Ud over de mange knogler så vi også flere inskriptioner på klipperne, som indianerne har lavet for ca. 1000 år siden.

Vi sagde pænt farvel til Celia og det flotte center, og så kørte vi videre ind i parken og så lidt udsigtspunkter i det flotte klippelandskab, hvor farverne og de rundede former dominerer – så stærkt at karrygule klipper på den ene side af vejen modsvares af dybrøde søstre på den modsatte side af bilen – vi taler om 10 meters afstand.

Her var også tegninger på klipperne – petroglyffer, og små kaniner med hvide pomponer på rumpen vimsede rundt omkring os, så vi var nødt til at forevige både dem og firbenene. Firbenene var bare tegnet af indianere for mere end 900 år siden.

For enden af den asfalterede vej førte en lille men fin grusvej os ud til Josie Bassett Morris’ hytte, hvor hun havde levet alene i næsten 50 år efter adskillige strandede ægteskaber – og mange børn.

Hun havde et lille landsted her, men hun måtte ikke bruge vandet i bækken ved siden af huset, da den løb ind i en større strøm, og dette vand var ejet af andre folk længere ned – så ifølge loven måtte hun ikke bruge vandet. Josie var dog ikke dum, så hun ændrede lidt på landskabet, så vandet sank ned i ørkenen på hendes grund, så når vandet ikke forlod hendes ejendom, så måtte hun godt bruge det ifølge loven – smart! Vi så hendes gamle hytte og gik en tur i den snævre dal, som var en helt naturlig indhegning for hendes køer – det krævede kun ganske få meter hegn at lukke hele dalen af i den ene ende.

Hønsehuset var faldefærdigt, men det har også stået ubenyttet siden 1964, hvor Josie døde 89 år gammel. Resten af huset er heldigvis blevet vedligeholdt, så vi kan glæde os over den fine historie i dag.

Nu gik turen tilbage til supermarkedet, hvor endnu et par mikroovnsretter fik rabat ved kassen, og så blev der ordnet billeder, set billeder fra de to sidste dage og et enkelt afsnit ”Breaking Bad”.

I nat var der HELT stille – godt hjulpet af et sæt ørepropper.

Til Toppen