Søndag
d. 22. september 2013 RETUR
Flere gejsere …
rundet af med ”Snake River Zonker Stout Bison Bratwurst”
|
Vi tog lige
10½ time på langs – vi må have trængt til det! Mens Hanne badede og lavede
morgenmad, så fik jeg indhentet TRE dages dagbogsskrivning – vi har ikke haft
mange ledige stunder. Meteorologerne havde lovet regnvejr i dag, så det var
med stor tilfredshed, at vi spiste morgenmad på to sten uden for hytten med
udsigt til Lake Yellowstone – den højest beliggende sø i Nordamerika – og ret
stor med sine 350 kvadratkilometer vand.
Vi havde også udsigt til en enligt græssende bison. Vi besluttede at satse på tørvejr hele dagen, så planen
i dag var ”gejsere”. Vi startede dog dagen i den nærliggende ”Hayden Valley”
med at spejde ud over Hayden-floden i dalen efter de berømte ulve – og hvad
der ellers var at se. Hanne spottede en ørn med hvidt hoved på den modsatte
side af floden – altså meget langt væk.
Vi så også en ørn, der fløj lige hen over os – så er
den meget flot. Kort efter var der sort af folk på en holdeplads ved Hayden,
så vi holdt selvfølgelig ind. Det viste sig at være den årlige ”hawk count”,
så alle de mange folk her var fugleentusiaster – alle med ENORME kikkerter.
Her var ingen falke at spotte, så vi kiggede i stedet på den imponerende
samling af kikkert-isenkram. Vi kørte videre til de to store vandfald på Yellowstone
River, som er ”Upper”- og ”Lower Falls”. Vi traskede kort fra parkeringen og
så det brede og kraftige ”Upper Falls”.
Vi konstaterede, at turen til ”Lower Falls” var en
kraftanstrengelse på 328 trin via ”Uncle Tom’s Trail”, så vi droppede det og
nød i stedet den nærmest Grand Canyon-agtige ”Yellowstone Gorge” med de
flotte gule sider – deraf navnet på området – Yellowstone. Nu tog vi turen til gejserområdet, hvor vi gik en
herlig tur i ”Norris Geyser Basin”, hvor vi også spiste den medbragte frokost
med udsigt til dampende huller i jorden – i let svovl-hørm! Som vi
konstaterede: Vi går oven på en enorm vulkan!
Vi kørte videre på ruten mod ”Old Faithful”, og
pludselig var der en meget lang kø på vejen. Vi sneg os langsomt frem, og en
ranger råbte højt til os, at vi skulle stoppe NU … da en grizzly-mor med sin
unge ville over vejen …
Ja ja … så stopper vi da og nyder optrinnet. Bjørnen
fortrød dog vej-passagen og gik i stedet forbi vores bil med den lidt
betuttede unge beskyttet bag sig – HELT VILDT GODT! Kort efter var vi i det næste gejserområde, hvor det
halve af Beijing desværre ankom samtidig i en enorm bus, og kinesere er altså
fuldstændig hæmningsløse, så de larmer og står gerne vildt meget i vejen, og
de giver sig ikke, hvis de går tre ved siden af hinanden på træbroerne –
modgående må bare springe i det kogende mudder og give plads.
”Godt, at de kun må få ét barn,” konstaterede Hanne.
Jeg overvejede, om man mon kunne indføre en nul-barns politik – det ville
løse problemet på under 100 år.
Til gengæld var solen nu kommet helt fri af det tynde
skydække, så farverne i gejser-pools og bakteriekolonier var helt
fantastiske. Vi nød turen og de mange helt enestående syn – og forlod stedet
samtidigt med Beijing – dårlig timing.
Det er morsomt, at man på farverne af de levende
bakterier kan bestemme vandets temperatur. Hver ”farve art” har specialiseret
sig til én bestem temperatur. Vi hold kort ind ved ”Black Sand Basin” og
konstaterede, at den gejser-sø, som vi ledte efter, ”Emerald Pool”, lå her.
Desværre lå den nu i skygge, da solen stod lavt, så den SKAL vi se, når vi er
her næste gang (… hvilket bliver i august 2015 - billetterne er købt i juli
2014.) Solen stod meget lavt, og vi ville IGEN være ved ”Old
Faithful” efter kl. 18, så vi besluttede at droppe det til fordel for at køre
hjem i dagslys og måske se solnedgangen i ”Hayden Valley”. Det var en flot tur hjem i den lave sol, men eneste dyr
i Hayden var et par bisoner og en osprey-falk, som Hanne spottede i et dødt
træ.
Der var derfor en anelse lys tilbage, da vi ankom til
hotellet, hvor vi var bekymrede for, om vi kunne få aftensmad så sent som
kl. 20. Hanne gik ind og checkede, og
hun kom grinende tilbage til bilen og fortalte, at restauranten tog imod
gæster indtil 22.30 – og at første ledige bord var kl. 21.30, hvor hun havde
bestilt til. Vi kørte derfor tilbage til hytten og så dagens 250 billeder –
der bliver noget at sortere i.
Vi gik i totalt mørke under en stjerneklar himmel til
hotellet, og fik straks et bord. Jeg spottede straks mit favorit-ret ”Snake
River Zonker Stout Bison Bratwurst”, så det blev omgående bestilt – Hanne fik
vist bøf! Både maden og øllet var godt, så mætte og tilfredse famlede vi os
tilbage til hytten efter endnu en pragtfuld dag. |
