Lørdag d. 21. september 2013 RETUR

Tour de Yellowstone … tre etaper på én dag!

Uret ringede 5.15 – det er ikke en måde at holde ferie på! Vi kunne begge mærke højden her – næsten 2,4 km, så man trækker vejret en anelse mere besværet i løbet af en nat. Der var rimfrost på bilen, og det var kulsort, da vi forlod stedet – gu’ ved hvordan her ser ud? Vi havde heldigvis lavet både morgenmad og frokost klar under aftensmaden, så det var nemt. Morgenmaden blev indtaget ved en lille sø, hvor frosttågen drev hen over, mens det langsomt blev så lyst, at vi kunne fotografere en drikkende bison.

Fremme i Mammoth ankom vi samtidig med en ung mand i en stor hvis bil fra ”Yellowstone Association”. Vi mødte som aftalt op foran ildstedet i det gamle ”Mammoth Hot Springs Hotel”, og kort efter dukkede den førnævnte unge mand op som vores guide.

Kort efter var vi på vej ud mod Lamar Valley igen. Dog skulle vi lige kæmpe os igennem en stor flok Elk, der holdt til i hotelområdet pga. det kunstvandede, lækre grønne græs … og manglen på ulve, forklarede vores guide Ted Gatlin. De store elk-hjorte måtte så affinde sig med at blive fotograferet af alle turisterne, men det er vel også bedre en at blive ædt af ulve. Kort udenfor Mammoth spottede vi en elg, der stod meget højt på listen over de dyr, som vi gerne ville se, så allerede nu var turen en succes.

Ted kendte alle de steder, som vi skulle se, så vi spottede efter de langhårede hvide bjerggeder på klippesiderne i det fjerne, selv om de var totalt usynlige uden brug af kikkerter – så langt væk var de. Der var mildest talt horder af bison, som gik på vejene, og Ted forklarede, at de var på vej ned fra de sommer-kølige højder for at holde vinter i dalene, hvor der trods alt ville være en anelse føde … og ulve.

Så det er altså bedre at tage chancen for at blive spist af en ulv end at fryse og sulte ihjel. Vi andre … vi flyver bare hjem til brændeovnen!

Vi gik en kort tur op til ”Trout Lake” og vi nænnede ikke at sige til Ted, at vi havde taget denne tur med Ashea for 4 år siden – og heller ikke denne gang så vi odderen med sine børn, som hvert år holder til her i området.

Fremme i ”Lamar Valley” så vi ikke rigtigt nogen dyr, men det er en del af at spotte vilde dyr. På vej tilbage fra dalen, holdt vi ind et sted, hvor en Osprey-falk havde bygget rede i et træ ved en flod nede i dalen ved siden af vejen. På denne måde kunne man stå ved vejen og kigge NED i reden.

Der sad en enlig Osprey og ventede på at de store teenager-unger skulle flyve hjem for at blive fodret … det adfærdsmønster eksisterer altså også blandt fugle.

Vi gik en fin tur, som ikke er markeret på noget kort, og her kom vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se Yellowstone- og Lamar-floden flyde sammen, inden den videre fremfærd mod Livingston – og ud i Missouri-floden, for derefter at flyde sammen med Mississippi-floden nær St. Louis og derefter ende i Den Mexikanske Golf … lidt af en tur.

Til sidst kørte vi tilbage gennem Mammoth videre på den anden side, hvor Ted vidste, at en grizzlybjørn holdt til i nærheden af en død elk. Grizzybjørnen lå og sov ved kanten af en sø – OVEN på liget af elk’en, og den var så mæt, at den næppe bevægede sig.

Vi så den på stor afstand gennem teleskopkikkerten, som Ted havde med. Her havde også være ulve i går – og det bevis viste Carsten og Zenobia, da de var her i går, og Carsten ABSOLUT skulle vise os billedet ovenfor til højre. Ja ja … vi ser nok ulve næste gang.

Så gik turen tilbage til Mammoth, hvor vi sagde pænt farvel til Ted. Vi kørte lige en kort runde i Mammoth, hvor vi tog ”de sædvanlige” billeder af de ”frosne” gejsere … det ligner de hvide aflejringer.

Så satte kursen mod ”Old Faithful” gejserområdet. Vi holdt dog kort ind ved den sovende grizzlybjørn, der nu igen var i gang med at æde.

Det var igen sent, da vi ankom til ”Old Faithful”, men vi gik alligevel en kort tur i området i lyset fra solnedgangen rundt om de mange boblende og farverige gejsere, som man åbenbart ikke slukker for ved lukketid.

Selve ”Old Faithful” ville først springe en halv time efter afslutningen af vores runde, og det var for sent, så det blev droppet til fordel for at køre den sidste time i en smule dagslys. Til gengæld kunne vi glæde os over det store træhotel, som vi allerede nu har besluttet os for, at vi skal bo på i sommeren 2015.

Det var derfor IGEN buldermørkt, da vi ankom til hytten – det blev altså heller ikke i dag, at vi ser, hvordan her ser ud. Vi spiste aftensmad halvt bevidstløse af træthed – og så var det i seng ved 22.30-tiden – sikken en dag!