|
Der blev
produceret landgangsbrød til den store guldmedalje på terrassen, og
halvdelen blev gemt til dagens frokost. En enkelt yoghurt blev indtaget ...
med kniv! Hvorfor har vi ikke gemt bare én af de mange plastic-skeer, vi
har fået med vores mange kopper kaffe? Vi fik vores to isbrikker tilbage i
frossen tilstand, da vi checkede ud, så de kom ned til de køleskabskolde
øller og maden i frysetasken, og så var vi klar til at fortsætte til Rocky
Mountains og de mange gletsjere.
Vi passerede Informations Centret i ”Rogers Pass” igen efter 60
kilometer, men de var ikke leveringsdygtige i kaffe. Restauranten ved siden
af centret havde allerede plader for alle vinduerne som forberedelse til 6
måneders hård vinter, hvor alt er lukket - som regel også den vej, som vi
kører nu på. Kaffen blev derfor først indtaget kl. 11, da vi kom igennem
byen Golden, som ligger ved foden af The Rockies.
 
Udsigten gennem forruden var ikke mindre fantastisk i dag, så vi nød turen
og den blændende blå himmel, hvor der ikke var en sky i sigte.
Fremme ved "Icefield Parkway" slap vi 3*16$ for at være her i
parken i tre dage, så udgifterne løber hurtigt op i de canadiske national
parker - her kunne vi godt have brugt det amerikanske årskort-system.
”Icefield Parkway” skulle være en af verdens smukkeste veje hen over bjerge
med gletsjere, så turen op mod nord gennem parken var fantastisk i dagens
vejr. Der var hele tiden udsigt til gletsjere, og vi stoppede ofte for at
nyde synet af sne, bjerge, træer og de blå floder af smeltevand.
  
Frokosten blev indtaget i vejkanten, og her er herligt få andre turister,
så der er langt imellem bilerne. I den lille by Saskatchewan, hvor floden
af samme navn løber under vej 93, fandt vi ind i en lille købmandsbutik ved
vejen og købte et brød til Hawaii-Honolulu-priser, men så er morgenmad og
frokost i morgen på plads.
Vi var fremme ved vores hotel lige foran den mest imponerende
gletsjer-udsigt, man kan forestille sig, så vi smed bilen og løb ind til
receptionen kl. 15.45 for at checke ind, men her var tomt, da man officielt
først kan checke ind fra kl. 16. I stedet skyndte vi os at købe billetter
til en gletsjertur i specielle busser bygget til formålet, og der var kun
to ture tilbage i dag, så det var godt timet - men det var en del af dagens
plan.
 
Nu kunne vi checke ind, så efter meget kort at have tabt pusten over den
suveræne udsigt fra værelset, hentede vi lidt bagage og løb ned i
stueetagen, hvor selve "Icefield Centre" ligger, og hvor man
stiller sig i kø til busturen.
Vi kom først ind i en "almindelig" bus, hvor en meget
underholdende herre fortalte om gletsjeren og stedet her på den 8 minutter
lange tur op til det sted, hvor man skulle skifte til specialbyggede busser
med enorme dæk og meget lave gear, så de kan kravle op og ned ad
gletsjeren.
 
Den næste chauffør, Dave, var ikke mindre underholdende, og man kunne ikke
andet end være imponeret over deres entusiasme på denne dagens sidste tur
for dem - det lød som om, at det var den første, de nogensinde kørte. Der
var 10 grader og fuld sol på gletsjeren, og vandet piblede omkring os, da
vi stod på et cirkulært område, som er planeret til at gå rundt på.
 
Vi gik dog straks ligesom alle andre to meter uden for cirklen, da her løb
en flod af blåt smeltevand, som var meget fotogen. I det hele taget
fotograferede vi vildt de næste 25 minutter, indtil vi igen kravlede ned i
den dertil indrettede bus. Dyrt - men det var en super-tur, så det var
absolut de 100$ værd.
Tilbage på hotelværelset fik vi det sidste fra bilen op, og vi kunne nu
nyde solnedgangen over gletsjeren og de omkringliggende bjerge med et glas
vin over de næste par timer. (Det blev vist til to glas vin!)
Da solen var væk fra toppen af sneen, gik vi en etage ned til restauranten
og fik to store burgere - stadig i første parket til bjerg og gletsjere ...
så bliver det ikke bedre - sikken placering af et hotel!
Vi så dagens enorme mængder af billeder, hvor et
stort sorteringsarbejde venter. For én gangs skyld trak vi IKKE gardinerne
ned, da vi gik i seng. Chaufføren fortalte på vej ned, at de små is-trolde
kommer frem efter solnedgang, så de var de eneste, som kunne kigge ind -
til gengæld kunne vi se solopgang på gletsjeren direkte fra vores senge,
når vi vågnede.
|