|
Det var
lidt for skyet til at drage til bjergene omkring Revelstoke, som vi ellers
havde planlagt. I stedet spiste vi igen den helt store morgenmad i
hotellets restaurant, og så kørte vi ind til Revelstoke for at købe ind til
aftensmad og morgenmad i morgen - for frokosten i dag bliver vist sprunget
over. Der var mange prisnedsættelser i supermarkedet, hvis man havde et kort
til butikken, og det havde vi af gode grunde ikke. Her træder den
"amerikanske" service i kraft (selv om vi er i Canada), og den
rare kvindelige ekspedient tager lige "kortet til de kunder, som har
glemt deres eget" og scanner det - således sparer man lige 15$ på få
sekunder ... imponerende.
Ved middagstid lysnede det hele, og det passede perfekt med at vi satte
kursen mod Mount Revelstoke National Park. Vi slap 8$ pr næse ved indgangen
og zigzaggede os op ad bjerget i en halv time. Vi skulle passe på firbene
ifølge skiltene, men vi så kun et par stykker. Til gengæld var her sort af
store camper-biler, som okkuperede alle parkeringerne … nogle steder så
massivt, at det lignede en reklame for ”CruiseCanada”.
Vi konstaterede også, at vejskiltene nu står på både fransk og engelsk, da
Canada jo er tosproget.
 
Man skulle gå de sidste tyve minutter til toppen, hvor man så kunne tage en
masse små rundture på asfalterede stier, eller ture ud i vildmarken på 20
km. I dag tog vi de små for at spare lidt på Hannes fod, der knirkede lidt
efter den lange tur i Vancouver. Der var smukke udsigter, og solen skinnede
nu fra en skyfri himmel.
Vi så det gamle brandvagtstårn, som er helt dækket af sne om vinteren ...
det betyder 5 meter sne!
Efter tre-fire timer var vi tilbage ved udgangen af parken, og vi kunne
lige nå at køre de 30 km til "Glacier
National Park", som ligger længere mod øst ad vej 1. Her begyndte helt
vilde scenerier med enorme bjerge, hvor sneen og gletsjerne blev belyst af
den faldende sol.
 
Det viste sig, at der var 60 km til det besøgscenter, som vi skulle se, og
her slap vi ENDNU 2*8$ for at komme ind - det var så her, at Hanne skumlede,
og de venlige betjente fortalte, at en billet gælder én dag til alle
parker, så vi fik hurtigt vores penge tilbage. Vi så centret, som fokuserede
på ”Rogers Pass”, der har været et meget svært
passabelt område med mange laviner. Der var flotte modeller, som viser hvor
meget sne, her er hver vinter. Det kunne på den ene side være meget
spændende at se al den sne … men vi er egentlig meget godt tilfreds med at
nøjes med at se modellerne – det er lidt lunere. Kors hvor har de knoklet i
gamle dage, hvor der ikke var mobilt maskineri til at fjerne sneen fra
sporene.
 
Her var også udstillet alle de dyr, som huserer i området, dvs. bjørn, ulv,
puma, hjorte og store uldne geder samt tykhornsfår. De skulle alle kunne
ses fra vejkanterne, så vi må til at kigge efter. (Og vi håber da på at få
set alle i løbet af hele turen.)
Vi susede nu de 60 km tilbage til Revelstoke, hvor vi lige skulle se
den store Revelstoke Dæmning, der producerer strøm til området.
 
Den var også imponerende i solnedgangslyset, men Hanne syntes, at det var
sjovere at fotografere mig … og vores fine bil!
Som sidste punkt på dagen nåede vi at købe en flaske vin og to dåser øl -
de sidste kostede 25 kr. pr styk i den statsdrevne ”Liquor
Store” ... det er vildt meget dyrere end i Danmark. Næste gang vi kommer
til Canada, skal vi have alkohol med fra USA. Jeg klappede også de to
første bjørne uden for butikken … men det tæller nok ikke helt. Vi har
stadig en svaghed for at fotografere brune poser med alkohol – det må være
et specielt fænomen for det amerikanske kontinent. Bemærk de orange
togvogne bag mig. Endnu et endeløst tog med stablede containere … det er
enormt, hvad der transporteres på tog her.  
Aftensmaden i form af brød og ost blev indtaget på den nærliggende
restaurant ”Chez Terrasse” foran værelset, og der
var stadig lidt lys i omgivelserne. Hanne havde fået at vide i receptionen,
at man kunne se bjørne lige nedenfor på græsset, så hver eneste lyd blev
undersøgt … men der var ikke skyggen af bamser. Vi skulle selvfølgelig også
ned i hot-tub'en, der denne gang "kun"
var besat af en yngre fransktalende herre bosiddende i Montreal, så vi fik
en masse tips om at besøge det østlige Canada - det skal helst ske i
oktober, hvis man skal se farverne på bladene, og byen Quebec skulle være
et "must see". Så næste tur til
USA/Canada kunne begynde at ligne en Boston-Quebec-Montreal-New York-tur
... lad os nu se.
|
