|
Det
er blevet søndag, det er blevet september, og ferien starter i dag. Vi
havde besluttet at spise morgenmad lokalt, men alt var lukket kl. 8.30, da
vi var i det lokale center - det er Labour Day week-end, så alle har også
fri mandag for at fejre afslutningen på sommeren. Heldigvis virkede det
ikke som om, at sommeren var helt slut - solen skinnede i hvert fald. I
stedet for det lokale center kørte vi til McDonalds, hvor scrambled egg,
bacon, hashbrown-kartofler og en blød bolle ankom i plastic-wrapping. Kaffen
kom i plastickopper og juicen i store plastickrus - så er man i USA
igen. Det smagte dog herligt, og kaffen blev taget med ud i bilen, som kort
efter kørte sydpå af Interstate-vej I5. Vi bør også nævne, at vi så
morgen-TV hver dag resten af turen … nemlig den lille skærm, som tændte i
bilen, når man bakker, og så kan man se på skærmen, hvor den vil ende, hvis
man ikke ændrer retning – temmelig smart!
 
Vi havde spottet en Wal-Mart på kortet ved afkørsel 111 i byen Lacey,
men her faldt vi først over Safeways, som er USA's svar på Irma - og lidt
til, og da Hanne havde sit rabatkort med fra sidste tur, så vandt denne
butik på bedste placering. Tungt læssede med øl, vin og masser af
mikroovnsmad kørte vi videre mod "Olympic National Park", som
ligger vest for Seattle på den store Olympic halvø. Det var en smuk tur
gennem tæt skov, bjerge og med varierende udsigt til havet. Ved indgangen
til nationalparken købte vi et årskort for 80$, og den sædvanligt
hjælpsomme ranger fortalte om vandremuligheder og kastede A4-kort omkring
sig, så vandre-buffeten endte med at blive noget overlæsset. Vi fortsatte
fra Visitors Centre op til et af parkens både fysiske og udsigtsmæssige
højdepunkter: "Hurricane Ridge". Rangeren havde fortalt, at her
ikke var parkeringsmuligheder på en så travl helligdag, men det var lidt
overdrevet, for er var adskillige huller i bilrækkerne. Vi så også vores
første dyr … en hjort med sin unge, og kort efter tossede de rundt på vejen
– de er klart vant til mennesker.
Udsigten fra kanten af parkeringen var flot med masser af bjerge og
gletsjere i baggrunden. Adskillige hjorte gik rundt og græssede, og nogle
var så tæt på huse og turister, at det virkede besynderligt. Vi gik en flot
rundtur oppe på bjergkammen, hvor flere hjorte blev foreviget mod den
flotte baggrund. Vi blev også foreviget af de andre turister med sne og is
i baggrunden.
 
Tilbage på parkeringen spiste vi frokost på en bænk og nød udsigten, mens
vi skar franskbrød og læssede pølse og ost ovenpå.
Nu gik turen igen ned ad bjerget til hovedvej 101 og videre mod
"Sol Duc Hot Springs", hvor vi ankom ved 15.30-tiden efter dagens
køretur på 250 miles. Området lagde jord til 25 små brune træhytter og et
større restaurations/receptions-kompleks. Her bød en ældre herre os
velkommen, og vi fik udleveret nøgler og badearmbånd, så vi kunne benytte
de varme kilder bag restauranten de næste tre dage. Vi kastede et kort blik
ud til de store runde hot-tubs bag receptionen, hvor mindst hundrede fede
amerikanere sad som sild i tønde og kogte deres fedt af, så det var ikke i
aften, vi skulle gøre et forsøg på at deltage.
I hytten indtog vi straks verandaen med et glas vin og nød, at nu var
det blevet ferie ... og at køleskabet var i fin form efter besøget hos
Safeways (læs rigeligt med øl!)
 
Herefter begyndte Hanne at lave mad, mens jeg tømte bilen.
Mikroovnsgryderet med mikroovnsgrøntsager var fortræffeligt - specielt
fordi der var vin til maden i hyttens egne vinglas. Opvasken blev hurtigt
klaret, og vi fik en øl - og så gjorde vi den fejl at sætte os på sengen
for at læse ... vi sov begge tungt efter 5 minutter, så kl. 22 gik vi
rigtigt i seng - vi har noget søvn at indhente.
|
