Denne side i rejseraporten skulle ABSOLUT ikke have været der ... men sådan endte det altså.
| Gary kører os fra kontoret til lufthavnen, og vi
har god tid, og da Gary er verdens mest hjælpsomme person, så
skal vi lige forbi en Mall, så Krestian måske kan få de bukser
med hjem, som hans bedre halvdel har bestilt.
Her kvajede jeg mig. Jeg skulle selvfølgelig ikke have taget et billede af dem på vej ind i butikken - jeg ville helere have et billede af dem i dametøjs-afdelingen :-) |
 |
Vi har ikke held med forehavenet, og Gary ringer til sin kone for at søge experthjælp. Det giver ikke bonus, så nu suser vi til lufthavnen, hvor vi siger STORT farvel og tak til Gary, der har været super-hjælpsom og fungeret som en perfekt og gæstfri guide i Detroit. Vi må håbe, at vi kan gøre gengæld på et tidspunkt i Danmark.
Nu kvajer jeg mig lidt ... meget. Jeg skal lige rippe den nye Black
Sabbath CD, som jeg har købt, og jeg skal bruge iPod-kablet fra
Krestian. Vi skal ikke hjem med samme fly, så mens han uden problemer
checker ind til sin Detroit-Chicago-København tur, så ripper jeg CD. Da
det er gjort, checker jeg ind til min Detroit-NewYork-København tur.
Betjeningen ser bekymret på min billet og fortæller, at der er
"thunderstorms" over hele østkysten, så mange fly er forsinket. Mit fly
til New Yorks Newark-lufthavn er forsinket, så jeg kommer kun videre til
København, hvis mit eget fly videre også er forsinket. Der er dog en
mulighed - der er et tidligere fly til Newark lige nu, som måske kan
redde mig. Jeg får en venteplads på dette fly og dropper kufferten. Jeg
burde nok have løbet ud til terminalen, men vi går derud i pænt tempo.
Da vi når helt ud til yderste gate, er flyet lige gået - øv. Men jeg
tror nu ikke, at der havde været plads alligevel !!!
Krestian og jeg spiser nu frokost sammen, og han tager som planlagt til
Chicago et par timer før mig, som er vestpå, så de har ikke længere
problemer med vejret.
Folk begynder bekymret at stimle sammen i gaten, da tiden nærmer sig
for den planlagte afgang, men den rare dame bag disken holder os
opdateret med status, og alle ser lettede ud, hver gang hun forsikrer
om, at flyet skam afgår, men at det er forsinket. Det er ikke godt nok
til mig, for det tidsrum, jeg havde i Newark, er ved at være væk. På
nettet kan jeg følge med på status, så jeg kender den, inden den bliver
udråbt i højttalerne af damen.
Jeg melder mig i disken, og de reserverer et fly til København via Heathrow, hvis SAS-flyet glipper, men det betyder, at jeg først er hjemme lørdag middag i stedet for fredag middag.
Med over tre timers forsinkelse er der ingen chance for at nå mit
direkte SAS-fly til København. SAS flyver jo - som altid - til tiden, og
det kan man vel næppe klage over.
Starten fra Detroit er flot, og månen står fint over byen.
Efter en rystetur gennem uvejret når vi frem til Newark ca. 00.30, og
mit fly er væk. Jeg skal til en anden terminal i Newark, og det tager
sin tid at komme derover. Her er næsten mennesketomt, og Newark er ikke
verdens bedst markerede lufthavn, så det tager noget tid at lokalisere
min terminal og finde nogen mennesker til at betjene mig. Endelig lykkes
det at opspore nogen, der kan udskrive mit boardingkort, men kun det,
som jeg skal bruge i morgen tidlig til London-turen.
Heldigvis er en Subway-sandwichbar stadig åben, så jeg kan få lidt mad og drikke, inden resten af natten går med at slumre lidt og skrive massser af rejsereferat. Kl. 6 begiver jeg mig mod terminalen, hvor jeg skal flyve til London, og det foregår helt som foreskrevet, dvs. jeg lander i London Heathrow ved ca. 21.30-tiden fredag aften efter at have sovet en smule på flyet.
Jeg forsøger at få udskrevet mit boardingkort til København, men alt
er stort set lukket og slukket i Heathrow, og man kan kun opholde sig i
indgangen til Terminal 1 om natten, så jeg skal reelt helt ud af
lufthaven. Jeg kommer forbi Underground-stationen på mine vandringer, og
det er pudsigt at se de steder, som vi eller kun kender fra myldretiden,
hvor her er proppet med mennesker. Her er nu ikke en sjæl i de endeløs
gange. Jeg leger lidt med tanken om at tage til London og tage billeder
i natten, men jeg orker ikke.
Der er igen en åben sandwichbar ved indgangen til Terminal 1, så det er muligt at få en sandwich og lidt kaffe til at holde den gående på gennem nat nr. 2 i en lufthavn. Jeg kan ikke sove, så det bliver til endnu mere rapport-skrivning. Ved 4-tiden begynder jeg at vandre tilbage gennem systemet, og der er faktisk en del mennekser i Terminal 3, da jeg er tilbage. Her er SAS-flyet til København kl. 06.40 det første fly ud af Heathrow i dag.
Det er en kamp at få printet mit boardingkort ud. Jeg bliver sendt rundt flere steder, og det engelske SAS-personalet kan godt se min reservation - men det er kun en reservation - ikke en billet. Jeg er flintrende ligeglad med, hvad det er - jeg vil bare hjem. Næste kritiske punkt er min bagage. Min bagage-tag forsvandt med den billet, som jeg ikke fik brugt til det tidligere fly fra Detroit, og damen bag skranken kan se TO kuffert-numre i systemet på mit navn. Jeg må adskillige gange forsikrre om, at jeg kun har én kuffert med. Da jeg endelig sidder ude i flyet, kommer en herre ind og fortælller mig, at min kuffert er i Heathrow, men at den først kommer frem senere. Jeg er ligeglad med alt på dette tidspunkt - bare jeg kommer hjem.
Resten af turen er helt begivenhedsløs, som en flyvning helst skal
være. Jeg forsøger at sove lidt, men kan dog konstatere, at der er
forskel på landbruget i UK og US ... i England bruger man gammeldags
opdelinger af markerne ...
... i USA tilpasser man dem til maskiner og vandingsanlæg.
Det er altid herligt at komme hjem fra en rejse, men i dag er det
bare en tak bedre. Og så får jeg muligheden for at se det nye akvarium
"Den Blå Planet" fra luften.
Således tog det 52 timer fra jeg stod op, til jeg kom hjem og kunne sove et par timer - det er vist det værste, jeg endnu har præsteret. Men det ødelægger heldigvis ikke det samlede indtryk af en super god tur.