Sidste hele dag med kunder ... det begynder at lysne. I dag skulle vi køre med Scott Sumerton, så det var en ny oplevelse - og igen en positiv én af slagsen. Det er morsomt at observe sælgernes fremgangsmåder, som er lige så forskellige som menneskerne selv - og tak for det - for det fungerer fint på hver deres måde.
Dagens højdepunkt var at besøge en større japansk bilproducent, hvor en japansk leder af laboratoriet nærmest piskede sig selv over, hvor ringe vores løsninger er. Han vred sine hænder, lavede tsk-tsk-tsk-lyde over kvaliteten af softwaren, og sukkede højlydt over manglende funktionalitet i visse hardware-løsninger - det var pudsigt at overvære. Han havde selvfølgelig helt ret i sine observationer, men måden det blev kommunikeret på var vist lige efter bogen, hvis nogen ellers har skrevet bogen om orientalske skideballer. Vi fik en skideballe, selv om man nok godt kunne være i tvivl om det. Og vores konkurrenter har de løsninger, der skal til. Ja! Vi er nødt til at tage våben i hånd og begå hari-kiri i aften. (Alternativt kan vi tage os sammen og lave de småting, der skal til, for at vi samlet sparker røv!)
Efter en hurtigt frokost og en times kørsel, besøger vi dagens anden kunde "MAGNA Powertrain", som egentlig slet ikke er kunde hos os, men hos én af vores største konkurrenter. Vi diskuterer derfor ikke så meget, hvad de vil købe, men hvad vi kan gøre for at løse visse specifikke problemer. De er utroligt åbne, og vi får mange gode input og nye krav, som vi ikke har hørt før. Endnu et super-møde.
På denne måde var i allerede tilbage på hotellet kl. 17.15, og havde
dermed en time til at skrive dagens noter ind, inden Scott Hunt dukker
op i sin store røde pick-up truck for at tage os til
konkurrent-håndtering ... en helt speciel sportsgren for B&K-ansatte i
Detroit.
Man gør følgende:
1) Gå ind til et sted, hvor der
står "Shooting Range"
2) Indrøm blankt, at du aldrig i dit
liv har holdt et skydevåben i hånden.
3-7) Gentag punkt 2 ... de rare mænd bag disken tror ikke
på, hvad de hører.
4) Fortæl dem, at du kommer fra
Danmark
5-8) Vent på at de får grinet færdig
9) Nu er alt nemmere, og du kan
begynde at diskutere hvilket våben du vil benytte
10) Vælg et våben for begyndere ... en kaliber
45 giver lidt rekyl ... det er nok derfor, at Dirty Harry
bruger denne
kaliber ... selv om de ikke har revolvere - men automat pistoler her
11) Betalt for lån af pistol, tre høreværn,
beskyttelsesbriller, tre måltavler og 50 patroner
... 360 kroner.
12) Modtag en grundig, sober og flot instruktion
af den venlige herre på skydebanen.
13) Lad magasinet med to patroner, indsæt det,
tag ladegreb, sigt, skyd og læg våbenet fra dig
... altid så
løber peger ud på banen OGSÅ selv om det ikke er ladt.
Sikkerheden er i
højsædet.
Det er ganske enkelt og absolut anbefalelsesværdigt - og kors hvor
det larmer, selv om du har meget effektive høreværn på. Rekylet er
minimalt, men sørg for at holde fingre og dele af hænder væk fra
bundstykket, der kommer tilbage som en kanon, når skuddet går af, og
patronen slynges ud. Sidste gang Scott skød med pistol var for 15 år
siden ... og der rev pistolen hans hånd over i to, da bundstykket gik
tilbage efter skuddet, så vi er imponerede over, at han gør det igen.
Vi skyder på skift to skud, og efter 20 minutters tid, har vi fyldt de
tre bjørne-tavler med huller ... ja ... det med konkurrenterne ovenfor
var kun noget, som Photoshop præsterede.
Yep! De to skud i centrum er mine ... og det var så den eneste gang det
lykkedes! Check lige et kaliber 45-hylster ... det er noget af en
bly-klump.
Efter denne herlige oplevelse, kørte Scott os tilbage til hotellet -
eller lige overfor, hvor der var en sports-bar, hvor der var øl og TV
med sport - helt som det skal være. Øl-priserne var rimelige, men vi
skulle nok have været her i går.
Scott ser lidt misfornøjet på vores små 10-ounce bøffer (283 gram), men Krestian og jeg er godt tilfredse. Dette er alligevel det sidste store måltid, vi får de næste 14 dage. Den står på salat og havregryn i lang tid, når vi kommer hjem.
Scott forlader os, og vi får en øl til og evaluerer turen, der har budt på både overraskelser, bekrætigelse af ting, som vi vidste, og en del ting som vi ALDRIG havde fået gravet op, lige meget hvor mange bøger eller web-sider, vi havde læst. Og det bedste er, at vi har 3-4 kunder på hånden, som meget gerne vil hjælpe os gennem udvilingen af produktet og komme med råd og invendinger.
På vej hjem til hotellet, støder vi på den barske natur i amerika. Vi
er begge ærgerlige over, at vi ikke har vores håndvåben, så vi kunne
elimere problemet.
Vi går bogstavelig talt rundt om problemet, og på denne måde vender vi
endnu en gang sikkert tilbage til hotellet, hvor vi nu skal sove en
sidste gang, inden det går tilbage mod Danmark.
Og det er ikke så tosset.