Torsdag d. 6. juni 2013                          RETUR
                                                              
Himmel og Helvede i Silicon Valley

Vores nye B&K-mand i dag hedder David. Han er en ældre herre (dvs. ældre end Lars), og han viser sig at være et enorm hyggeligt og behageligt bekendtskab. Vi starter dagen kl. 8 med at sætte os ind i hotellets restaurant, hvor vi 20 minutter før afsluttede vores morgenmad. Her udveksler vi viden og ideer til dagens 4 møder og forsøger at få et godt overblik. Alle vores kunder ligger i San Jose-området, der nok er bedre kendt under betegnelsen "Silicon Valley". Antallet af kendte firmanavne, som passerer udenfor bilens vinduer er utallige.

Dagens første besøg dukker op i form af fabrikken Tesla, hvor man designer og producerer elektriske biler i luksus-enden af pris-skalaen.

Her bliver vi ført ind i det rum, hvor ingeniørerne udvikler bilerne. Der sidder 200 ingeniører ... i ET stort rum fuldstændigt uden afskærmninger. Ifølge Greg og Garland får dette alle til at føle sig som en del af holdet, og man kan altid se, om dem man vil tale med, er her. Det ser vi et par eksempler på i løbet af vores halve times samtale, som et meget informativ og super-positiv. Flere gange bliver en kollega i nærheden spugt om tekniske detaljer, hvis Greg eller Garland ikke lan besvare vores spørgsmål. Det er helt generelt forbavsende, hvor åbne og positive alle folk er for at diskutere problemer og løsninger med os - og disse folk bruger OGSÅ udstyr fra vores konkurrenter.

Nu er snakken færdig, og Greg spørger om vi vil have en prøvetur i deres luksus-ræser og se deres fabrik, hvor bilerne fremstilles. JA MON IKKE!

Få sekunder efter sidder vi i den superlækre Tesla Model S, som er den eneste model, de fremstiller.

Krestian er i den Syvende Himmel, men det er også en helt usædvanlig oplevelse. Bilen er fuldstændig lydløs selv da Greg accelererer, så vi bliver MAST tilbage i sæderne, og jeg er ved at besvime. Hod da op! Der er godt nok spark i den bil. Bemærk kontrol-panelet. Der er INGEN knapper i denne bil - ALT styres fra den store trykfølsomme skærm. Her er internet-adgang, bak-kamera, GPS og en masse informationer om bilen. Tesla har gjort sig store anstrengelser for at tænke helt ud af boxen - ikke noget med at lave en elektrisk kopi af en benzinbil - nix - her er tale om fremtidens oplevelse - og den kan jeg godt lide.

Selv bilnøglen er nytænkning. Det er en lille kopi af bilen, hvor man låser dørene op ved at trykke på taget, man åbner bagagerummet ved at trykke på dette og tilsvarende med køleren. Og dørhåndtagene er da ikke synlige, når bilen kører - nej - de kommer frem, når dørene skal åbnes. Det er tilladt at savle.

Pludselig vækkes min interesse for biler - jeg må eje en Tesla! Heldigvis kommer der en billigere version en denne om 4 år, som også er lidt mindre. Så må vi håbe at de stadig er afgiftsfrie i Danmark på det tidspunkt. Greg tager os ud på motorvejen, og med legende lethed accelererer han fra alt og alle - og han har aldrig fået en bøde i en Tesla! Det helt vilde er, at når han slipper speederen, så bremser elektromotoren så kraftigt, at bremselyset starter - så man slider simpelthen ikke bremserne i bilen op. Og der er BÅDE bagagerum foran og bagved ... hva-be-har. Man kan endda sætte to barnestole ind i bagarummet, så de små pus kan sidde og kigge ud af vinduet. Det hele er ufatteligt godt tænkt.

Vi får også lov til at se produktionen af bilerne, som foregår i en stor hal. Her må jeg tage billeder fra nettet, da jeg ikke fotograferede i produktionen. Det hele er ufatteligt rent - man kan spise af gulvet.

Det store batteri vejer 600 kg, og ligner et stort fladt mobil-batteri. Det monteres under bilen af robotter. Der er i det hele taget robotter over alt, men heldigvis også lidt mennesker, der har arbejde her. Gulvet i inspektionen er lavet af bambus, så man husker på, hvor lækker en bil, det er, man tester.

Nu kan vi desværre ikke tillade os at kigge mere på biler, selv om vi alle tre kunne blive her hele dagen og savle, så vi ræser videre til endnu en bil-relateret firma, der hedder Tula. De lave styringer af benzin-motorer, så de bliver mere økonomiske. Mødet varer kun tre kvarter, men det bliver det ikke dårligere af. Endnu en kunde, der bruger konkurrerende udstyr, men som vi får en masse gode oplysninger ud af.

Vi når lige at få lidt frokost i form af en sandwich, og så er det videre til Audience, der laver avancerede algoritmer til behandling af lyd i biler, så taleforståelilghed eller musik bliver bedre. Det er ikke noget godt møde, da ham vi møder simpelthen ikke ved nogetsomhelst, om det vi spørger om. Han har lige købt udstyr fra os, men det virker ikke til, at han har nogen anelse om, havd han vil med det. Det er lidt pinligt!

Nu har vi en time, inden vi skal mødes med et stort firma, som nok kunne have et æble som logo. Derfor kan David lige nå at få sine skøjter slebet, så de er klar til week-endens turnering. Slibningen foregår i den lokale skøjtehal, hvor der er fire store baner under samme tag. Dave giver os en rundvisning, og vi får en masse oplysninger om noget, som vi ikke kender til - måske ikke så arbejdsrelevant, men absolut spændende. Og check lige dette tip, hvis man skal lære børn at stå på skøjter. Stabel en masse spande ovenpå hinanden, så de kan bruge dem til at støtte på, når de kører undt på isen. Simpelt og genialt.

Nu gik det videre til dagens sidste møde, som viste sig at være tå-krummende pinligt. De tre personer, som vi mødtes med kendte tilsyneladende ikke hinanden (kan man det i et firma?), og de havde absolut ingen interesse i det, som vi havde bedt dem om at mødes for at diskutere. De spildte vores tid, og det var helvedes pinligt. Ja ... så er det prøvet.

Nu kørte vi downtown San Jose, hvor det er tydeligt, at de rige har penge. Her var pigerne smukke, bilerne dyre, mændene smarte og heldigvis var øllet koldt. Dog skulle Dave og Krestian lige ind i Tesla-butikken og savle en gang til.

Vi spiser en pizza med dave og diskuterer dagen, firmaet og fremtiden. Dagen har været speciel, men besøget hos Tesla var guld værd - også selv om vi ikke havde fået den fantastiske køretur og rundvisning. Dave kører os til bage til vors hotel, og så er det farvel og tak til Dave. Et super-hyggeligt bekendtskab.

Retur til toppen.