I Chicago har man book'et et lufthavnshotel til os, og
i tager en taxi derhen. Det er en rimelig trist udsigt fra hotellet, som
snildt kunne komme med i bogen "Mine 100 mest kedelige hotel-udsigter!"
Kort efter sidder vi i hotel-bussen tilbage til lufthavnen, så vi kan
tage toget ind til Downtown. Alternativet var en taxi til 55$, og det
var vi for nærige til.
Turen i toget tager en god times tid, og udsigten er alt andet en
spændende over slidte forstæder og gamle faldesærdige rønner, der ligger
helt op til togbanen. I centrum stiger vi direkte ud i The Loop, som er
den berømte rusten metro-bane, der cirkler rundt hævet over gaderne i
Chicago.
Downtown Chicago er præcis lige så spændende og imponerende, som den
plejer at være, selv om vejret er lidt gråt i dag.
Klokken er nu 15.30 (dvs. 22.30 DK-tid) og vi er død-sultne, så vi
finder hurtigt ind i en restaurant, som med vanlig standard er proppet
med TV-skærme, der viser sport. Vi bestille en sandwich med "pulled
pork" som frokost-anretning og modtager to tallerkener, der kunne
brødføde en mindre afrikansk landsby.
Nu går turen videre i byen, og vi tager en tur op med elevatoren til
Hancock Observatory, som er en etage med udkig over Chicago fra den
store Hancock-bygning på 94. etage. Elevatoren suser op, og man får
propper i ørene. (Hancock er bygningen længst til højre nedenfor)
Udsigten er igen fremragende, selv om det er lidt diset.
Nede på gaden igen støder vi på et besynderligt væsen, som springer
rundt på gaden som en kænguru. Han passerer os lige under The Loop, hvor
et tog tungt buldrer forbi over vores hoveder.
Vi er trætte og tager den timelange tur tilbage til hotellet, hvor vi tørner ind ved 21-tiden ... altså kl. 04.00 DK-tid. Det er altid en lang første-dag i USA.