Lørdag d. 27. april 2013                         RETUR
                                                              
Picasso, Store Pladser, Tårne & Tyrefægtning

Vi starter med det store morgenbord, og så trasker vi afsted mod parlamentet, hvor man efter sigende skulle kunne se, hvor en gal millitærmand skød op i loftet. Det er desværre lukket, så vi går kort videre til dagens første museum, som vi dog nøjes med at passere, da vi har set den fantastiske facade, som er en levende grøn væg af buske ... ret godt lavet. Caixa Forum er et museum for moderne kunst, og det vil vi ikke i dag, så vi går kort videre til det store "Reina Sofia" museum, hvor Hanne er meget fokuseret på at se Picassos berømte Guernica maleri.

Vi når ikke engang ind i museumsgården, før vi støder på en enorm kø. Det ser ud til, at der starter en Dali-udstilling i dag, og det har muligvis fået ekstra mange mennesker til at komme. Vi trækker trumf-kortet i form af vores Madrid-kort og passerer i lav højde hele køen og går direkte ind ... HER sparede vi nok mindst 1½ times kø-tid. (Man kan se køen hele vejen ned ad gaden gennem tremmerne i vinduet fra museet.)


Vi kommer op til udstillingen via én af de to elevatorer, der sidder udenpå bygninge. Museet er  noget koldt og uhyggeligt som et gammelt, dystert kloster med små tilgitrede vinduer, og Picassos maleri hæver ikke stemningen.Jeg gennemskuer straks, at maleriet forestiller slagteren hos SuperBest, der putter både okse og hest i det hakkede kød, mens kunderne ser skrækslagne til, og en enkelt bliver offer for madforgiftning.
Hanne har skrevet opgave om dette maleri i skolen, og baggrunden er jo noget mere dyster end som så, og faktisk har maleriet opholdt sig i USA, siden Picasso malede det til en verdensudstilling i 1937 i Paris, og det kom først tilbage i 1981. Hvis det havde været i Spanien, så havde Franco og hans venner nok ødelagt det. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så gengiver maleriet følgerne af den bomberegn, som italienske og tyske fly sendte ned over byen Guernica i 1937. Maleriet er enormt - 3.5 meter højt og næsten 8 meter bredt.

Sig det ikke til nogen - vi droppede Dali-udstillingen, da vi har set ham på Louisiana for et par år siden. Derfor sætter vi os nu i metroen for at køre op mod nord til det område, hvor vores skyskrabere fra forleden bor. Vi stiger direkte ud af metroen for foden af de tre enorme bygninger. Det begynder desværre at regne, så vi dropper at gå rundt om dem - og man kan vist heller ikke komme op i dem.

Vi tager metroen tilbage mod syd, men står af på halvvejen, så vi kan gå mod øst gennem byen. Vi starter fra "Plaza de Colon", hvor stakkels Christoffer Columbus må stå på toppen af en søjle og sku mod Amerika. Pladsen er stor, og den ligger på grænsen mellem det mere snørklede Madrid og de lange boulevarder, som gennemskærer dette område.

På den anden side af pladsen huserer fire gigantiske blokke, der beskriver turen til Amerika og hvor påskriften afslører navnene på alle de sømænd, som deltog i denne berømte rejse. Vi foreviger et par

turister foran blokkene, og de tager til gengæld et billede af os sammen.

Vi fortsætter vores tur gennem Madrid, og dette kvarter er helt anderledes end det tætte, snørklede centrum. Her er endeløse boulevarder og alléer. Vi kigger efter et sted at spise lidt frokost, og da vi kommer ud fra et flot og lækkert marked, er vi ekstra sultne. Vi finder en lille café, hvor der er stoppet med mennesker, og her får vi nogle fine små tapas-retter og et par øl, inden vi fortsætter vores tur.

Næste mål er "Plaza del Toros de Las Ventas" , som er Madrids store tyrefægterarena.

Foran arenaen er der statuer af berømte tyrefægtere. Vi køber en audioguidet tur, så vi får forklaret de mange detaljer i dette skuespil, der har mange regler, som skal overholdes. Tyrene, der bruges i dette spil, har levet mellem 4 og 6 år under gode forhold, så de er klar til et kvarter i helvede i arenaen. Hvis de overlever et kvarter i arenaen, så bliver de taget ud og aflivet. Vi hører også om, at publikum kan give en tyr nåde, hvis den har kæmpet flot, men det sker yderst sjældent. For at beskytte sandet i arenaen, er det i dag dækket til med blå presseninger.

Vi ser, hvordan man kan leje en læderpude, så man ikke skal sidde direkte på betonsæderne, og vi hører om prisforskellen på at sidde i skyggen og i solen. De billigste billetter koster kun ca. 35 kroner, så alle kan være med her en søndag aften, når det går løs. Vi får også tilbudet om at komme igen i morgen og se en tyrefægtning, men vi takker pænt nej tak.

Turen fører os hele vejen rundt til alle de steder, som har en specifik betydning for tyrefægtningen. Vi ser også de mange plakater og mindesmærker på væggene - de fleste for døde tyrefægtere. Til sidst på turen står vi udenfor infirmeriet, hvor sårede tyrefægtere kan få førstehjælp.

Udenfor ser vi den flotte frise af de mange tyre, der føres ind fra landet for at deltage i den populære sport.


En pudsig detalje afslutter besøget. Udenfor hylder en tyrefægter Alexander Fleming, der opdagede penicillinen. Blev en tyrefægter bare strejfet af et tyrehorn, så var han næsten sikker på at dø af infektionerne, der fulgte efter, så opdagelsen af penicillinen har siden reddet mange tyrefægtere.