Fredag d. 26. april 2013                         RETUR
                                                              
Kirker, Katedraler, Templer, Slotte ... og en tur i svævebanen

Planen er at se så meget som muligt på vej vest-over, hvor vi vil ud og gå på det store grønne område vest for Madrid, der hedder "Casa de Campo".

Madrid er helt tydeligt længere fremme med forår og sommer end København. De blomstrende træer på gaderne er i hvert fald smukke. Den mindre pæne side af byen er, at vi ser rigtigt mange hjemløse, og der sidder mange tiggere - ofte kvinder - langs ruten.

Vi kommer igen hen over "Plaza Mayor", som vi også passerede i går aftes. Her er igen fyldt med turister.

Vi studerer både de flotte bygninger og deres udsmykninger, og betragter også de mange folk, der tjener til dagen og vejen ved at klæde sig ud og blive fotograferet med et par turister. Her kan man faktisk tjene penge på at være usynlig ... i form af Den Usynlige Mand, der her står foran statuen af Kong Philip III.

Som altid, når man passerer udsalg af mad i åbne boder, så er det hele arrangeret utroligt flot. Og igen er der skinker over alt.

Vi går videre ad den store gade "Calle Mayor" og passerer "Plaza Villa", hvor det gamle rådhus ligger. Bygningerne fungerede både som rådhus og som fængsel i gamle dage, men sådan som sydlandske politikere ter sig nu om dage, er begge bygninger nu fængsler. Det passer selvfølgelig ikke, og der er hverken fængsel eller rådhus i bygningerne længere.

Kort efter er vi ude på "Calle Bailen", hvor de store bygninger ligger side om side. Først kommer "Catedral de la Almudena", som vi lige slår et smut ind i.


Højdepunktet inde i kirken er enten det flotte loft med de mange søjler og malerier, eller den enorme forgyldte altertavle. Min favorit er absolut den elektrisk anordning, hvor man kaster en Euro ind og tænder en lysdiode i et kunstigt lys. Det passer nu meget godt til resten af kirken, da den er en blanding af de originale tanker fra starten af byggeriet i 1879 og frem til afslutningen i 1993 - ikke engang i Danmark ville et byggeri tage så lang tid, men vi havde selvfølgelig heller ikke borgerkrig.

Lige ved siden af ligger det spanske kongeslot, men vi springer slottet over nu, da vejret er meget fint til udendørs aktiviteter. Vi slår et smut igennem konge-parken i stedet for at gå langs den trafikerede vej.

Næste stop er "Templo de Debod", som oprindeligt blev bygget i Egypten 200 år før Kristi fødsel. Templet er en gave fra den egyptiske regering som tak for den hjælp, som Spanien ydede for at redde Abu Simbel Templet, så da dette lille tempel også ville være blevet oversvømmet, blev det flyttet hertil.

Nu når vi frem til turens første egentlige mål, som er svævebanen ud over "Casa de Campo" parken.

Vi kommer hurtigt ombord i en af de små gondoler, selv om køen er lang. Vores "Madrid Kort" bringer os nemlig udenom køen, så vi sidder hurtigt og studerer udsigten ned over Manzanares-floden med kongeslottet og Almudena-katedralen i baggrunden. Ifølge "Turen går til" fik forfatteren Alexander Dumas engang et glas vand på en restaurant i Madrid, og da han havde drukket halvdelen, bad han tjeneren og at smide resten tilbage i floden, da den trængte mere til vandet, end han gjorde. Det er da også en meget lille flod.

På trods af det overskyede vejr er det faktisk temmeligt varmt, så jeg sætter mig lidt på en bænk, lukker øjnenen og holder om Hanne. Hun stikker lidt til mig, fordi jeg sidder og slapper af. Der går lidt, inden jeg opdager, at Hanne rent faktisk står foran mig og fotografer. (Forhåbentlig læser hun aldrig dette - det er den største tidsel, jeg nogensinde har set!) Vi går nu tilbage mod byen i en park, som nok nærmere er en slags vildtvoksende fælled. Det er en skøn tur på en god times tid, og på vejen ser vi tre skyskrabere, der er svære at overse. Måske skulle vi kigge nærmere på dem en af de næste dage.


Kongepaladset og Almudena-silhuetten dukker op igen, og kort efter er vi ved den lille sø, som ligger helt i udkanten af parken.

Her venter en velfortjent kold øl med udsigt over søen mod slottet. Luften er tyk af små grønne papegøjer, der ivrigt spiser af den manna, som træerne er fyldt med.

Vi går igen tilbage igennen den flotte park omkring kongeslottet. Underlige skrig fylder haven med jævne mellemrum, og vi får da også øje på en påfugl højt oppe i et træ.


Vi kan ikke komme op til slottet ad denne totalt overgroede trappe, men vi kan heller ikke finde en hurtig vej ud ad parken, så vi ender med at gå hele vejen tilbage igen og rundt udenom parken, for at komme ind i slottet. Her ægrer vi os over, at der ikke er en kø, som vi kan springe over, så vi er hurtigt inde i det gamle slot, hvor vi mere eller mindre frivilligt slår følge med et par omvisninger, så vi får en masse ekstra oplysninger om slottet "Palacio Real".

Vi må ikke fotografere inde i paladset, men der er masser af foto på nettet, som viser de overvældende mange detaljer, som bygningen byder på. Over alt er der malerier og udsmykninger i loftet, og hvert eneste rum har sin egen stil, farve og forbillede. Det er ret imponerende.


 

Vi mangler lige et enkelt punkt på listen i dag, så vi forlader slottet og paserer tilbage forbi Almudena-katedralen. Et lille stykke længere fremme når vi "Basilica de San Francisco El Grande", der er en temmelig grim kirke udenpå. Der er desværre lukket - tror vi. Vi forsøger at gå hen til en disk, hvor en herre forklarer os, at man kun kan komme ind i grupper. Han spørger, hvor vi er fra, og han lyser op og udbryder: "Michel Laudrup"! Herefter viser han os prisen for grupper, og han lukker os ind i den mørke kirke og undskylder, at den rundvisning, der er i gang, foregår på spansk. Kirken er meget mørk og dyster, men den er selvfølgelig overdådig, som alle katolske kirker. Rundt langs væggende står statuer af alle de 12 disciple, og kigger vi op, så er de vigtigste også gengivet under den flotte kuppel i midten.


OK! Der er snydt lidt, men jeg tror at de fleste spaniere ville tilgive mig for denne lille spøg.

Nu går vi tilbage til hotellet, og på vejen kommer vi forbi et par pudsige huse. Først er det de tre grise på altanen, men det bedste er de to huse, hvor gavlene er malet, så det ligner en del af huset. Desværre har en idiot med en sprayflaske skrevet ord på den nederste del, men det viser til gengæld tydeligt, hvor der er gavl, og hvor der er rigtig facade. Godt tænkt og flot lavet.

Vi kigger os om efter et godt sted at spise aftensmad, og det bringer os igen forbi "Plaza Mayor", hvor gøglerne nu tjener penge på at lave store sæbebobler eller som den spanske dame blive foreviget med et par turister. På den store "Puerta del Sol" ... eller bare "Sol", som spanierne kalder den, er der totalt gedemarked, så her nøjes vi med at lokalisere Madrids vartegn, som er bjørnen, der spiser bær af det lille træ.

Tilbage på hotellet får vi et velfortjent hvil (altså en øl!), og vi sidder på den lille altan og nyder udsigten til gadelivet.