Tirsdag d. 18. september 2012              RETUR
  

Vi ankommer til Jixiang (udtales "djii-sjang"), som er en mindre by med 6-800.000 indbyggere. Ifølge LU er templet den eneste turistattraktion i byen. Ikke desto mindre er her masser af autentisk kinesisk "landsby". Flotte rødmalede butikker, portaler, munke med rullekufferter og dagligliv helt fri for udenlandske turister. Det er absolut seværdigt, når man kommer fra storbyen Beijing, som vel nærmest må kaldes skuffende moderne, hvis man er kommet hertil for at se noget mere normalt eller oprindeligt Kina.

Indgangen til templet vogtes af to skrækindjagende kæmper, der holder de onde ånder væk, og skulle ånderne alligevel snige sig ind langs jorden, så vil de blive stoppet af et mindst 30 cm højt dørtrin, som vi må klatre over. Ånder i kørestole har i hvert fald ingen chancer.

Mellem indgangen og selve templet står et lille alter, hvor adskillige lokale tænder fakler eller røgelse og brænder det af, mens vi så diskret som muligt følger med i ritualet. Kigger vi op, så gyser vi lidt ... ikke på grund af templets tilstand, men på grund af den arbejder, som sidder og ordner taget HELT uden nogen form for sikkerhed.

Det tusind år gamle tempel er flot, og Buddhaen inden i tårnet er helt enorm. Selve den høje Buddha (Gyanyin) må vi ikke fotografere, så her er der fundet et billede på nettet af den. I en døråbning står endnu et gudebillede, og det er fuldstændigt dækket af støv, så man må nok ikke berøre/rengøre figuren, men det viser resultatet af de tilbagevendende støvstorme. Til højre ses de to guder: Tykke Buddha og Tynde Marie.

Efter at have set det flotte tempel, splitter vi op, og Hanne og jeg går ind mod torvet for at se på den lokale handel. Her er der helt klart ingen andre ikke-kinesere end os, men her er til gengæld liv, farver og kun lidt støj. Masser af yngre mennesker kører rundt på fuldstændigt lydløse elscootere - smart! Til gengæld flyder her med affald, men det er vist et generelt problem i Kina.

Vi bevæger os væk fra den store farverige og mere trendy hovedgade og om i smøgerne, hvor de små trehjulede scootere tøffer forbi os med en høj last eller et lille passagerrum, hvis de er taxier.

Her bugner det med små boder, hvor de handlende tilbereder mad. Det syder og bobler omkring os, og mange lokale køber ind her. Vi går endnu længere ind i en gyde, og her sælger mange grønt og frugt. Det ser ud til at være en blind vej, så vi er nødt til at vende om og gå temmelig meget til for at være tilbage ved bussen til den aftalte tid. Vi ankommer som de sidste et par minutter for sent, og pigerne irettesætter os som et par gode forældre.

Bussen fører os nu tilbage til et større torveområde, hvor Lars Ulrik viser os et grøntmarked og fiskemarked mm. Det er dog også siesta her, og mange af de handlende har dækket deres varer til og tager sig en lur bag stadet. Her er temmelig beskidt, men det skal man tilsyneladende ikke bekymre sig over. Mange af de voksne sover, så deres børn underholder sig med at studere "de fremmede".


Ude af torvehallerne går vi igennem en støvet gade, hvor de handlende koger og steger fisk, og kortvarigt diskuterer vi fordelene ved smiley-ordningen i Danmark. (Men den findes faktisk også i Beijing - bare vent!). Her er masser af tørrede urter og svampe, og her bugner af nødder. LU fremviser tyrepenis i alkohol og andre eksotiske ting, som skulle have medicinske evner, hvis man indtager det. Herefter passerer vi en te-forretning, hvor indehaveren på meget kort tid får mangedoblet sin ugentlige omsætning, da folk slæber te væk i runde pap-cylindre.

Næste mål er Qing Gravene, hvor vi lander efter en times kørsel. Vi er nu ca. 125 km. nordøst for Beijing. Vi skifter om til mindre busser og bliver fragtet forbi en lang hellig allé flankeret af portaler og hvide statuer, hvor den stakkels kejser flere gange i sit liv tilså bygningsværkerne, men han måtte selv GÅ for at vise sin menneskelighed overfor de guder, som vogtede over dette hellige sted, der er udvalgt efter seriøse Feng Shui-ritualer. Det sidste stykke ned mod gravpladsen går vi hen over voldgrav og ind på en stor plads, hvor LU forklarer om bygningerne funktion.



Vi træder igen ind over et højt hold-onde-ånder-ude-trin, og går over en tredobbelt marmorhvid bro over endnu en meter vand, inden vi passerer endnu en port og så er vi inde på en plads, hvor en enorm pyramide-agtig pagode tårner sig op. Der er lagt træ-trin udenpå pyramiden, da den ellers ville være for glat at gå på. Vi traver op, og der er indgangen til nedgangen mod gravkammeret.

Luften er lidt kølig og let mulden, da vi går ned i stenkælderen inde i mausoleet. Væggene er tæt besatte med skrifttegn, buddhaer og andre figurer, og det hele er meget imponerende. Selv de tunge porte, der står åbne, er massive stenblokke i flere meters højde med store buddhaer på fladerne. Helt nede i krypten står 4-5 næsten opløste trækister, som er indpakket i glasmontrer for at bevare dem lidt bedre. Uden på glaskisterne er der billeder af Kejser Qianlong og de andre afdøde.
Vi går op igen og kigger ud af en bagdør, som ligner en dead-end. Vi går derfor tilbage for at kigge efter pigerne, der nu dukker op bag os fra dead-enden! Det viser sig, at man kan gå op i templet i stedet for at gå ned i gravkammeret, så Marie går med os op igen for at forevige os med den maleriske baggrund af templer og bjerge.


Hvad vi endnu engang ikke havde gennemskuet var alle Qing Gravenes størrelse. Vi købte et kort over området, men fik igen ikke kigget i det før senere. Havde vi set i det, så havde vi nok spejdet efter de mange andre gravsteder i dette enorme område. Dette var "kun" Yuling Graven, som er én af mindst 13 andre grave i området. Tager man et luftfoto fra GoogleMaps, kan man tydeligt se de forseklige områder, og det er altså kun graven yderst til højre for enden af den snoede vej, som vi når at se.                                                                                       (Tryk på kortet for at hoppe til GoogleMaps)

Og er det ikke imponerende nok, så er vores grav nr. 6 fra venstre på det store kort, som vi har købt! Det ville tage hele ugen bare at se lidt at dette enorme gravkompleks, som lægger sidste hvilested til 161 kejsere, kejserinder, konkubiner samt lidt prinser og prinsesser.

Man siger jo ofte, at alting er meget større i USA. Man bør nok tilføje "... og Kina"!


På vej ud skal Marie lige kramme en lille drage på hjørnet af et stort tempel, der minder hende om de små misser derhjemme ... og sådan blev det kalender-billede til. Vi haster nu tilbage til holdet, hvor vi igen er de sidste, der ankommer.

Nu kører vi tilbage i de små busser, men denne gang gør vi holdt midt på den lange allé med de hvide statuer. Vi fotograferer de for kineserne eksotiske elefanter og kameler, der står lige op ad drager og andre mytologiske væsener.


Det ser dog ud til, at Signe fatter større interesse for de lokale insekter, for hun fotograferer en del på jorden.

Vi suser tilbage til vores egen bus, hvor vi nu sætter kurs direkte mod vores hotel. Den stakkels bus klatrer nu op i bjergene, og indimellem foretager vores chauffør hasarderede overhalinger, hvilket biler og busser i den modsatte retning også gør, så man gør klogest i IKKE at kigge ud gennem forruden, hvis man vil bevare en normal hjerterytme. Vi kigger i stedet ud af sideruderne, hvor endeløse rækker af faldefærdige eller ufærdige grå huse passerer forbi. Her er støvet, beskidt og rodet, og over alt er der bunker af byggeaffald eller stabler af nye byggematerialer. Græs er enten meget langt eller slidt helt ned, og her er mange falmede plakater eller skilte med foto og skrifttegn på vægge og i lygtepæle. Det hele virker noget trøstesløst og rodet, men sådan opfatter kineserne det helt sikkert ikke. Vi ser også store bunker af majs og valnødder, der tørrer i solen. Deres valnødder er enorme og virkelig flotte. Hele bussen koncentrerer sig nu om at spotte muren ... Den Kinesiske Mur, som er målet for vores to-dages udflugt, og kort før hotellet dukker den op som en silhuet af mur og tårne på bjergkammen i det fjerne - det er fantastisk.

Vores hotel er en del af "fortet", som muren når frem til, og det ligner da også en fæstning. Vi kan se muren slynge sig hen over bjergkammen, og de små tårne stikker ud som silhuetter på kanten. Perfekt! Vi slæber kufferterne op ad stejle stentrapper og når frem til en lille græsklædt gårdsplads omringet af små værelser, hvor vi bliver indlogeret. Går vi to skridt ud på gangen, kan vi se muren på bjergtoppen - det er MEGA! Vi har en time til at bade og skrive dagbog, men vandet er iskoldt, så jeg bader lynhurtigt. Hanne har heldigvis lavet te imens, så vi kan varme en halv times tid, inden vi mødes i gårdhaven iført lange bukser og fleezetrøjer - vi er helt klart kommet op i højderne. Det er stjerneklart kl. 19.30, og i samlet flok vandrer vi 200 meter tilbage ad den buldermørke vej i lyset fra to skarpe lommelygter, som vores kinesiske guide Weng Ling May og chaufføren har taget med. Vi kommer ind i et meget lidt charmerende lokale, hvor vi får "det sædvanlige", desværre noget mere smagsfattigt end tidligere. Til gengæld er brændevinen faktisk OK og smager frugtagtigt.

Efter maden går Petteri tilbage til hotellet, og vi går med pigerne videre langs den bælgmørke vej i lyset fra to mobiltelefoner, der faktisk lyser imponerende godt. Præcis kl. 21 rammer vi den lille butik, hvor indehaveren lukker lige for næsen af os - og lukker op igen, da Marie begynder at pive. 78 Yuan fattigere (dvs. ca. 70 kroner), går vi glade tilbage med øl, vand, chips og chokolade. Vi møder LU på vejen. Han er på vej tilbage til restauranten for at sikre, at alle kommer hjem - han har allerede været tilbage med et hold. Vi sætter os på vores værelse, mens Marie bader. Det kulfyrede varmeanlæg er nu startet op, og vandet er meget varmt. Det betyder dog, at gulvet i det spartansk indrettede 4*4 meter badeværelse sejler, og derfor er her også to sæt badetøfler, så man kan kommer tørskoet over til toilettet. Vi snakker og glæder os til VILDT til gåturen i morgen på muren, og så er det godnat kl. 22 - dog ikke for Marie, der går over for at læse til eksamen, som jo er to dage efter hjemkomsten til Danmark.