I lufthavnen møder vi Petteri og pigerne i Starbucks, hvor vi har siddet en halv time og nydt kaffen, inden de ankommer. Lidt i 18 mødes vi med vores guide fra Albatros Rejser, som ikke skal rejse med os, men blot sende os af sted med et gruppevisum og instruktioner om, hvordan man kommer ind i Kina.
| For at holde styr på de 30 gæster på turen, udpeger guiden én til at være vores guide, og han tager den første på gruppevisaet ... Hanne! Vi smiler, da hun nu igen arver rollen med at få alle frem - fuldstændigt som når vi rejser alene i familien. Vi skal lige købe en mobil-oplader, så en stor del af gruppen venter allerede ved Gate C39, da vi dukker op. Hanne afleverer gruppevisaet til SAS-personalet, og én efter én checkes alle 30 ind - HELT UDEN AT SÆTTE KRYDSER på visaet, for sætter man det mindste tegn på det officielle papir, så kan man blive afvist ved indrejsen. Derfor holder den erfarne SAS-dame styr på tropperne på et særskilt stykke papir. |  |
Som de sidste checker vi selv ind og går ind i en fuldstændig proppet gate. SAS har
tre år i træk vundet prisen som det mest præcise flyselskab, og vi
lægger da også fra gaten indenfor ét minut fra det planlagte tidspunkt.
Herefter er turen helt normal med en drink før maden, vin til maden og
en MEGET trang sølvbryllupsmiddag i de smalle sæder.
Signe og Petteri ser film på PC'en, og Marie læser til eksamen, som er
én dag efter, at vi kommer hjem fra turen. Klokken er midnat over Rusland, da
vi læner os tilbage og forsøger at få så meget søvn som muligt, inden vi
har en dag med fuld program i morgen.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Klokken er 10 Kina-tid (dvs. 04 DK-tid), da lyset bliver tændt i kabinen, og vi har 1½
time til at spise morgenmad, inden vi lander 11.45 lokal tid søndag
morgen. Solen skinner, og vejret ser meget behageligt ud. Da vi er ude af
maskinen, samles alle og får skrevet gruppevisa-nummeret på vores
individuelle indrejsepapirer under stort ståhej. Nu oplader Hanne sin
røst og får stillet folk op i samme rækkefølge, som vi står på visaet.
Dette skulle ifølge guiden i København få os ca. ½ time hurtigere
igennem indrejsechecket. Det går da også strygende. Paskontrollen er
flintrende ligeglad med vores individuelle papirer, men checker bare
vores pas - og vi får IKKE noget Kina-stempel i passet til samlingen - øv! Alle
30 er hurtigt igennem, og nu følger en meget lang togtur fra GateE til
bagageudleveringen. Beijing Lufthavn må være gigantisk - ud over at den
er den næst-mest trafikerede lufthavn i verden. Den er også helt
ny, og store dele af den stammer fra De Olympiske Lege i 2008, hvor Beijing jo var
værtsby. Gennem tolden møder vi vores guiden LU Thom ... som trods det
kinesisk klingende navn er
pæredansk. LU står for Lars Ulrik. Han skal følge os hele ugen. Vi
dropper vores bagage og klavrer op i en stor bus, som ifølge planen
sætter kurs mod det store Olympiske Stadion. Vi snegler os af sted på
motorvejen, som er fuldstændig proppet af biler, på trods af at det er
søndag morgen. Lars Ulrik fortæller, at der bor 20 millioner i Beijing,
og at her er så mange biler, at alle ikke må køre hver dag - det
afhænger af tallene på din nummerplade. Det betyder så bare, at de rige har
flere biler med "de rigtige" numre på pladerne, så de alligevel kan køre
hver dag.
Lars Ulrik folder sig ud med mikrofonen i bussen og fortæller med arme
og ben, og han ved
enormt meget om Kina og taler flydende kinesisk. Lidt overraskende
fortæller han så, at han har skrevet "Turen går til Beijing" sammen med
sin kollega Simon, så det er en gave at have fået ham som guide. Han
beslutter at lave om på planen, så OL Stadion bliver udskudt til fordel
for den nye Beijing Opera og en gåtur i byen, da det giver mindre kø-kørsel på
de befærdede veje.
Nu fortæller Lars Ulrik om det nyere Kinas historie, hvor årstallene 1842, 1911, 1949 og 1978/79 er milepæle. Hvis man bare kan huske disse fire årstal, så er man godt kørende rent historisk.
| Kinas Historie (Kilde:
Wikipedia) ~1000 ► 1368 Kina blev regeret af en rodebutik af forskellige dynastier, kongeriger og andet godtfolk frem til 1271, hvor Yuan Dynastiet tager over. Det var Kublau Khan (sønnesøn af Djengis Khan), der etablerede Yuan Dynastiet, som var den første regeringsmagt, der regerede Kina med Beijing som hovedstad. Det var i denne periode at Marco Polo foretog sine rejser til østen, således at vesten lærte om Kinas eksistens. 1368 ► 1644 Generel utilfredshed med mongolernes herredømme og diverse katastrofer som f.eks. pesten, der ryddede 25 millioner kinesere af vejen (dvs. en tredjedel af befolkningen), fik folket til at gøre oprør, og dette banede vejen for Ming Dynastiet. Det var i denne periode, at Den Forbudte By tog den form, som man kender i dag. Det var også Ming Kejserne, der udbyggede Den Kinesiske Mur og tilføjede kanontårne, som vi ser dem i dag. 1644 ► 1842 I 1644 invaderer Manchu-folket fra det nordøstlige Kina Beijing, og den sidste Ming Kejser begår selvmord i Den Forbudte By, da han indser sit nederlag. Nu tager Qing Dynastiet over, og Kina vokser med Tibet, Mongoliet mm. og bliver verdens mest folkerige nation. I 1700-tallet var Kina verdens største økonomi. |
 Kejser Qianlong fra Qing Dynastiet (1711 - 1799) |
| 1842 ►
1911 Nu træder imperialismen ind på scenen, og England har en forrygende forretning med at sælge opium til kineserne. Den kinesiske kejser forsøger at standse dette, men det får bare England til at sende krigsskibe til Kina for at smadre den primitive kinesiske flåde og gennemtvinge et fortsat salg af opium ... ud over at englænderne også overtager Hong Kong. Hells Angels anno 2012 er virkeligt engle i forhold til Englænderne anno 1842! Utilfredsheden rumler i Kina, og i år 1900 starter
Boxer-opstanden, hvor kinesere fra det nordlige Kina protesterer
mod de imperialistiske magter, der reelt regerer Kina. Da
opstanden er ved at ændre magtbalancen i Kina invaderer de "8
store imperialister" med USA, Rusland, Tyskland, Frankrig og
England i spidsen Kina og slår opstanden ned. Kejserinde Cixi,
der sidder på magten accepterer betingelserne for fred, da hun
får lov til at sidde på tronen frem til sin død i 1908. |
 HMS Nemesis smadrer kinesiske krigs-junker i 1841.  |
| 1911 ► 1948 I 1911 bliver hæren træt af af den svage Qing Kejser, og de udråber Republikken Kina og tvinger Kejseren til at abdicere. Der går meget kort tid før Kina ender i borgerkrig mellem kommunisterne anfør af Mao Zedong og Chiang Kai-shek. Japanerne blander sig og invaderer Kina fra 1931 - 1945, og her bekæmper begge parter japanerne, men da Japan taber Anden Verdenskrig, er den gal igen. Mao Zedong's kommunister og Chiang Kai-sheks nationalist-styrker slås videre, og det ender med at Chiang Kai-shek trækker sig tilbage til øen Taiwan, som de udråber til en selvstændig republik (Republic of China), hvilket det officielle Kina den dag i dag ikke accepterer. Chaing Kai-shek regerer Taiwan frem til sin død i 1975. |
 Chiang Kai-shek |
| 1949 ►
1978/79 I 1949 udråber Mao Zedong "The People's Republic of China", der er det Kina, som vi kender i dag som "fastlands Kina". Der laves en del 5-års planer, som resulterer i sultkatastrofer, hvor man formoder at over 50 millioner kinesere døde af sult. I 1966 udråbes Kultur Revolutionen på grund af interne stridigheder i kommunist partiet, og dette leder til total lammelse af økonomien og enhver form for ikke-kommunistisk kultur. Enorme flytninger af befolkningen fra by til land blev gennemtvunget, og store forfølgelser af intellektuelle og kunstnere blev gennemført. Mao Zedong dør i 1976 og efterlader et tomrum, som leder til et opgør med "Firebanden" og Maos forhadte Kulturrevolution. |
 Mao udråber Folkets Kinesiske Republik i 1949. |
| 1979 ► Det lykkes nu for Præsident Deng Xiaoping at dreje Kina væk fra planøkonomien, og dette medfører store økonomiske fremskridt for Kina. Som grafen til højre viser, har Kinas Bruttonationalprodukt nærmest været i lodret stigning siden 1979, så noget må være lykkedes rigtigt godt. Deng er ikke leder af Kommunist Partiet, og da lederen Hu Yaobang dør i 1989 aner de unge kinesere håb for nye tider med større frihed, hvilket leder til oprøret på Den Himmelske Freds plads. Selv om kineserne har fået stor økonomisk frihed, har de stadig ikke politisk frihed, og ét af Kinas store problemer i dag er den store forskel i rigdom på land og by. |
|
Fremme ved operaen tager vi bare kameraet og efterlader alt andet, og
vores bagage er allerede på vej til hotellet med en anden bus - det er
en fed måde at holde ferie på! Den enorme opera stod færdig i 2007, og
for mange kinesere svarer den til den sorte HT-Bygning på Rådhuspladsen
- den ødelægger fuldstændigt billedet af de gamle partibygninger, som
ligger ved siden af. Det kan undre, da de firkantede kasser til venstre
i billedet er mega-grimme! Til gengæld forstår man godt kritikken, når
man ser ud over den Forbudte By senere på ugen, og ser denne gigantiske
futuristiske boble i baggrunden af den smukke gamle by.
Men selve operaen er isoleret set et fantastisk
bygningsværk. Den store kuppel flyder ude i en stor sø, og vi går UNDER
vandet for at komme frem til den. Bygningen er ikke mindre overvældende
indvendigt med enorme mængder af titanium-konstruktioner, glaspartier,
stenflader i changerende mønstre og store partier af udskårede mørke
træflader.
Fantastik - men meget lidt kinesisk. Vi ser den flotte
bygning og en mindre scene, og vi suser op og ned mellem etagerne via
rulletrapper. Vi får kun et lille kig ind på den store sal gennem en
glasrude, og så går turen igen ud i solen, hvor vores vandring mod
hotellet starter.
Vi er hurtigt henne ved Den Himmelske Freds Plads, som
vi ser på afstand. Der er slående mange kontraster i det bybillede, som
vi oplever. Her er det hele på én gang. Studerer man billedet ser man
(fra venstre mod højre): En stander med solceller, en mand med rødt
flag der dirigerer trafikken, en dyr bil, Formand Maos portræt foran
Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, rige kinesere på seightseing og
endelig masser af røde faner! Det hele er der.
Pladsen var verdens største, da Mao beordrede den bygget sidst i
1950'erne. Lars Ulrik giver os et postkort fra sin butik
www.bjpostcards.com , hvor vi
kan se den oprindelige indgang til Den Forbudte By, som den så ud i
1930'erne. Her kan man stadig se den store Grand Ming Gate (og senere
Grand Qing Gate, da man skiftede kejserdynasti) foran indgangen til Den
Forbudte By, men det er alt sammen fjernet i dag. Tian'anmen Pladsen er
i dag "kun" verdens tredjestørste plads, da Brazilien og Indonesien lige
skulle have noget større.
Vi passerer Mao's Mausolæum (nedenfor til venstre), og vi betragter de to
byporte alt imens Lars Ulrik levende fortæller os om byens forvandling
fra en kejserby med adskillige bymure og få byporte til en åben og
trafikeret moderne storby.
Vi trasker langsomt gennem gaderne, hvor nye
og gamle bygninger står side om side. Med mellemrum standser vi og får
lidt detaljer, og en smilende mand i en bagerbod viser os, hvordan han
damp-bager sine boller - helt improviseret og muliggjort af Hr. LU's
fænomenale evner på kinesisk.
Han fører os gennem nogle meget snørklede
og smalle stræder, hvor vi kommer helt tæt på de lokale, og et par i
følget griner og siger: "Her er så vores hotel!".
Hotellet ligger dog først
ude på en stor boulevard og hedder Qianmen Hotel.
| Vi får udleveret nøgler, henter vores rygsække i bussen og går gennem de lange gange i hotellet frem til vores fine værelse, hvor Hanne bader, mens jeg skriver dagbog. Så er vi klar til at gå ud og spise aftensmad. Vi samles i vestibulen, får pas retur fra indcheckningen på hotellet, og veksler til kinesiske Yuan-pengesedler med Formand Mao's portræt på. 1 Yuan er næsten 1 dansk krone, så det kan ikke være nemmere |  |
Vi spiser på en nærliggende
kinesisk restaurant, hvor masser af mad kommer ind på runde tallerkener
og stilles på en roterende plade midt på bordet. 8 retter + ris + snaps samt masser
af god kinesisk øl.
Superlækkert! Lars Ulrik forklarer om planerne for i morgen, og
på vejen tilbage til hotellet køber vi selv øl i en kiosk. Vi studerer
også den lokale alkohol på flotte flasker, hvor alle flaskerne
indeholder en død slange ... klamt! Øllet er dog fremragende, og den
nyder vi på værelset med Signe og Marie ... Petteri er allerede dørket
efter en meget lang og fin første dag.