Lidt foto fra d. 24. juli 2012                                                                                Retur til Rejseplanen

Snorkling med skildpadder

Klokken er 6.30 ... hvad er det for en måde at holde ferie på? Vi skal ud at snorkle hele formiddagen
med RedLine ... meget passende, når man ser deres kæmpe-gummibåd.

Det næsten nedsunkne vulkankrater Molokini nærmer sig. Vi skal dykke både i krater-bugten og på
bagsiden, som er skudt i sænk af den amerikanske flåde, da de i mangel af bedre brugte øen som
skydeskive i 1941.

Hanne på 60 meter vand klokken 8.46 ... sikken en måde at holde ferie på!

Hanneog Lars på vej ned i dybet.

Hanne på vej op ... Signe og Marie er allerede oppe. Lidt skræmmende at snorkle så tæt på en lodret
klippeside. Vandet "gynger" 3 meter op-og-ned så tæt på land. Kaptajn Chris kaldte stedet for
"elevatoren".

Under vandet er der bare vildt flot! Her er utrolige mængder af farverige små og store fisk, og det
sidste af de fire steder, hvor vi snorklede, lå de store havskildpadder nærmest i lag. Herligt!
 

Signe's undervands-kamera tager utroligt gode billeder.

Hjemturen blev nydt i solen, hvor man forsøgte at få lidt varme tilbage i kroppen. Vi var på land allerede
kl. 12, og så gik det ellers hjem til varmen på terrassen og i pølen.

Pigerne ville absolut ikke mere i dag, så faderen tog selv på SUKKER MUSEUM ... det var da
lærerigt. Lige over for øens store tørre-fabrik for sukkerrør var der lavet et lille og meget fint museum,
som forklarede om produktionen af sukker og alle de små morsomme historiske detaljer, som fulgte
med.  Nej ... bilen var ikke lukket inde i en stor klo ... det er en klo til at høste sukkerrør.

Og hvis man undrer sig over, hvor alle skyerne på øen kommer fra, så er mysteriet hermed løst. Skyerne
kommer fra de tørrede sukkerrør.
Bemærk flyet! Vi kom også ind til lufthavnen denne vej for et par dage siden ...

... her ligger  den dampende sukkerfabrik fuldstændigt omkranset af sukkerør og med byen i
baggrunden. Vi undrede os over, hvad det var for en rygende ting, da vi landede.

Jeg når lige at komme tilbage til at sige farvel til Marie, der skal ud at løbe. Kort efter løber hun forbi
UDEN at opdage, at vi sidder på terrassen og hepper ... hun har musik i ørerne.

Så bliver det solnedgang, og endnu en god dag er gået.

... og på mystisk vis er alle pigerne meget trætte og går i seng allerede 21.30!

Retur til Rejseplanen