Lidt foto fra Big Island Hawaii 17. juli 2012                                                      Retur til Rejseplanen

Dykning med Manta Rays

Nu skal vi snorkle og dykke med 3 meter store og aldeles fredelige rokker. De har hverken tænder
eller pigge, så de er ligeså harmløse som rødspætter ... bare MEGET større.

En fisker har fanget en gul-finnet tun, som bliver skåret op i flotte bøffer, mens vi venter på at komme
afsted.

Inden selve Manta Ray-dykket får vi lov til at snorkle indtil solen går ned.

Op igen og se solnedgang og få dykkergrej og våddragter på.

Pigerne er klar til at dykke, mens vi skal snorkle i overfladen.

Signe og Marie sidder på bunden 10 meter nede med lygter og lyser op på de cirklende rokker, mens
Hanne og jeg ligger i overfladen med et surfboard fuld af stærke lamper. Lyset tiltrækker plankton, og
plankton tiltrækker de store rokker. Alle er begejstrede ... måske lige undtaget planktonnet.

Dykkerfest på 10 meter vand. Et fantastisk syn fra oven, hvor Hanne og jeg lå.

Dette er en "once-in-a-liftetime"-oplevelse. Kun på dette sted, kan man opleve disse enorme fisk.

Det var HELT VILDT. En franskmand ved siden af os filmede det hele, og han har lovet at sende
videoen, så vi kan genopleve det. Herligt!

Retur til Rejseplanen