Vi står op og pakker, og da vi hører naboerne tale dansk på altanen ved siden af får de tilbudt resterne fra køleskabet. Vi forlader vores pragtfulde lejlighede - og ikke mindst altan med udsigt, og pigerene bliver droppet af i det nærliggende shoppecenter. Jeg hentede DVD'en fra gårsdagens flyvetur, og jeg sætter mig i shoppecentret og checker på PC'en, at den er OK.
Inden det aftalte tidspunkt har vi alle fundet sammen, og så kører vi til lufthavnen, hvor rutinen med "drop bil", shuttle til lufthavnen og "check in" nu er ved at være rutine. Det store problem er de mindst 100 meter kø til Security Check, som er det mest groteske vi har oplevet. Heldigvis kommer en dame hen til os, da vi stiller og bagerst i køen, og hun fortæller, at der åbner et ekstra security check om 10 minutter, hvis vi følger hende. "De sidste skal blive de første" gælder denne gang, og i er derfor hurtigt igennem check'et - det er næsten snyd.
Flyvningen tilbage til Honolulu er hurtigt
overstået, og uden at leje bil tager vi en shuttle fra lufthavnen til
vores Best Western hotel, hvor vi er tilbage til midt-vest motel-stil -
dog med pool lige ud til en stor motorvej i flere etager. Vi ligger lidt
og nyder solen og bader.
Så går vi under de store motorvejsbroer hen til søster-hotellet, der har
en restaurant. Her indhenter Hanne manglen på store bøffer på denne tur,
og selv om restauranten minder meget om et cafeteria, så er maden meget
fin. Og vi smager en hawaiiansk øl, der også er ganske udmærket.
Vi går tidligt i seng, da vi skal meget tidligt videre fra lufthavnen.
Vi er allerede opppe kl. 4, og kl. 5 tager vi den
første shuttle til lufthavnen, som er meget fyldt - mest med
lufthavnspeersonale. Vi kommer hurtigt igennem security, og vi kan
heldigvis checke ind hele vejen til København, så vi skal ikke bekymre
os mere om bagagen på denne tur. Til gengæld ligger to MEGET lange
flyvninger nu foran os. Først 5 timer fra Honolulu til Los Angeles, hvor
vi fanger luksusboligerne i bjergene ved kysten under inflyvningen til
betonørkenen i selve byen, som er én af de fladeste byer vi kender. Dog
er der lidt downtown med højhuse, og så er der selvfølgelig de
obligatoriske ENORME motorvejsudfletninger og veje, der tilsammen har 21
spor i bredden.
I Los Angeles er der et par timers ventetid og endelig får vi 10 timers
flyvning til London. Videoen virkede ikke på British Airways, vi fik
nogle ordentlige rysteture, og alle var plaget af let kvalme og
tiltagende jetlag, så det var alt i alt en temmelig slem tur. Det blev
så fuldendt af, at der var forsinkelser i Heathrow, så vi var først helt
hjemme i Birkerød kl. 20 onsdag aften. Jeg købte lidt rugbrød og
leverpostej i Døgnnetto til latterligt lave priser, og så så vi ellers
film og foto til kl. 24 for at forsøge at vende døgnet tilbage til dansk
tid. Videoen fra Jurassic Falls var dårlig - man havde valgt et forkert
kamera under klipning, men resten var meget fint - og mængden af
billeder, der nu skal sorteres er enorm ... ligesom mægden af indtryk,
der skal fordøjes.
-------------------------------------------------------------
Så er der kun tilbage at tilføje, at det tog tre dage at komme sig over jetlaggen, der er hård at komme sig over, når man har været 12 timer forskudt og rejst i mere end 30 timer. Og billederne og dagbogen blev skrevet færdig her på nettet præcis ét år efter hjemkomsten ... under hårdt tidspres for at blive klar inden de næste fire-fem uger i USA og Canada truer om 14 dage.